Bekendtgørelse om mælkekonserves

Claus Iversen
Dokumentation
I medfør af § 13, § 22, § 24, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, § 26, § 31, stk. 1, § 61, stk. 1 og § 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter regler for konserveret helt eller delvis inddampet mælk som defineret i § 2 og i bilaget.

Definitioner

§ 2. Ved delvis inddampet mælk forstås i denne bekendtgørelse: Det flydende, sukrede eller usukrede produkt, som fremkommer umiddelbart ved delvis fjernelse af vand fra mælk, fra helt eller delvis skummet mælk eller fra en blanding af disse produkter, eventuelt tilsat fløde eller helt inddampet mælk eller begge dele, idet dog tilsætning af helt inddampet mælk ikke må overstige 25% af det samlede tørstofindhold i det færdige produkt.

Stk. 2. Ved helt inddampet mælk forstås i denne bekendtgørelse: Det produkt i pulverform, som fremkommer umiddelbart ved fjernelse af vand fra mælk, fra helt eller delvis skummet mælk, fra fløde eller fra en blanding af disse produkter, og hvis vandindhold udgør 5 vægtprocent eller derunder.

Tilvirkning, mærkning m.m.

§ 3. De i bilaget anførte varebetegnelser er forbeholdt de deri anførte produkter og skal i handelen benyttes som betegnelse herfor. Dog kan de i bilaget under nr. 1, litra a og nr. 2, litra a nævnte produkter alternativt betegnes henholdsvis ”kondenseret kaffefløde” og ”flødepulver”.

§ 4. Ved fremstilling af sukret kondenseret mælk er det tilladt at tilsætte yderligere laktose i en mængde på indtil 0,03 vægtprocent af det færdige produkt.

Stk. 2. Fødevaredirektoratet kan, jf. § 20 i bekendtgørelse om tilsætningsstoffer i fødevarer, meddele tilladelse til tilsætning af vitaminer til de i § 2 definerede produkter.

§ 5. I mærkningen af de i bilaget anførte produkter skal som en del af eller i umiddelbar nærhed af varebetegnelsen, angives mælkens fedtindhold udtrykt i vægtprocent af det færdige produkt. Dette gælder dog ikke kondenseret skummetmælk og sukret kondenseret skummetmælk samt skummetmælkspulver. For delvis inddampet mælk skal tillige angives det procentvise indhold af fedtfrit mælketørstof som en del af eller i umiddelbar nærhed af varebetegnelsen.

Stk. 2. Mærkningen af færdigpakket helt inddampet mælk skal indeholde anvisning om opløsnings- eller rekonstitueringsmåden, herunder angivelse af fedtindholdet i det således opløste eller rekonstituerede produkt.

  Stk. 3. For produkter pakket i enheder på under 20 g og som pakkes i en yderemballage behøver de i stk. 1 og 2 anførte mærkninger, bortset fra varebetegnelsen, kun at anføres på yderemballagen.

Stk. 4. Det skal af mærkningen af færdigpakket helt inddampet mælk fremgå, at produktet ”ikke er bestemt til ernæring for spædbørn under 12 måneder”.

Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 6. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1)   overtræder § 3, § 4, stk. 1 og § 5, eller

2)   tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 4, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med fortsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1)   forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller

2)   opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juli 2003.

Stk. 2. §§ 12-16 i bekendtgørelse nr. 25 af 14. januar 2003 om mælkeprodukter m.v. ophæves den 17. juli 2003.

Stk. 3. Produkter, som før den 16. juli 2003 er fremstillet i overensstemmelse med kap. 6 i bekendtgørelse nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter m.v. , kan markedsføres til og med den 16. juli 2004. Såfremt disse produkter inden den 17. juli 2004 er mærket i overensstemmelse med kap. 6 i bekendtgørelse nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter m.v. , kan markedsføring ske indtil lagrene er opbrugt.

Fødevaredirektoratet, den 23. juni 2003

Per H. Kristiansen

/Jesper Jarnit


Bilag 1

Mælkekonserves

1)

Delvis inddampet mælk

 

 

Former for usukret kondenseret mælk:

 

 

a)

Kondenseret mælk med højt fedtindhold
Delvis inddampet mælk med et fedtindhold på mindst 15 vægtprocent og et samlet mælketørstofindhold på mindst 26,5 vægtprocent. Produktet kan alternativt betegnes ”kondenseret kaffefløde”.

 

 

b)

Kondenseret mælk eller kondenseret sødmælk
Delvis inddampet mælk med et fedtindhold på mindst 7,5 vægtprocent og et samlet mælketørstofindhold på mindst 25 vægtprocent.

 

 

c)

Kondenseret delvis skummet mælk, kondenseret letmælk
Delvis inddampet mælk med et fedtindhold på mindst l og under 7,5 vægtprocent og et samlet mælketørstofindhold på mindst 20 vægtprocent.

 

 

d)

Kondenseret skummetmælk
Delvis inddampet mælk med et fedtindhold på højst 1 vægtprocent og et samlet mælketørstofindhold på mindst 20 vægtprocent.

 

 

Former for sukret kondenseret mælk:

 

 

e)

Sukret kondenseret mælk eller sukret kondenseret sødmælk
Delvis inddampet mælk tilsat sakkarose (halvhvidt sukker, hvidt sukker eller raffineret hvidt sukker) med et fedtindhold på mindst 8 vægtprocent og et samlet mælketørstofindhold på mindst 28 vægtprocent.

 

 

f)

Sukret kondenseret delvis skummet mælk, sukret kondenseret letmælk
Delvis inddampet mælk tilsat sakkarose (halvhvidt sukker, hvidt sukker eller raffineret hvidt sukker) med et fedtindhold på mindst l og under 8 vægtprocent og et samlet mælketørstofindhold på mindst 24 vægtprocent.

 

 

g)

Sukret kondenseret skummetmælk
Delvis inddampet mælk tilsat sakkarose (halvhvidt sukker, hvidt sukker eller raffineret hvidt sukker) med et fedtindhold på højst 1 vægtprocent og et samlet mælketørstofindhold på mindst 24 vægtprocent.

 

2)

Helt inddampet mælk

 

 

a)

Mælkepulver med højt fedtindhold
Helt inddampet mælk med et fedtindhold på mindst 42 vægtprocent.
Produktet kan alternativt betegnes ”flødepulver”.

 

 

b)

Mælkepulver eller sødmælkspulver
Helt inddampet mælk med et fedtindhold på mindst 26 og under 42 vægtprocent.

 

 

c)

Pulver af delvis skummet mælk
Helt inddampet mælk med et fedtindhold på over 1,5 og under 26 vægtprocent.

 

 

d)

Skummetmælkspulver
Helt inddampet mælk med et fedtindhold på højst 1,5 vægtprocent.

 

3)

Behandling

 

 

Med forbehold af bestemmelserne i direktiv 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter 1)  opnås konservering af de ovenfor under nr. 1 og 2 nævnte produkter:

 

-

Ved varmebehandling (sterilisering, UHT behandling m.v.) for så vidt angår de produkter, der er nævnt ovenfor under nr. 1, litra a)-d),

 

-

Ved tilsætning af sakkarose (halvhvidt sukker, hvidt sukker eller raffineret hvidt sukker) for så vidt angår de produkter, der er nævnt ovenfor under nr. 1, litra e)-g),

 

-

Ved inddampning for så vidt angår de produkter, der er nævnt ovenfor under nr. 2.

 

 


1) EF-Tidende 1992 L 268, s. 1.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2001/114/EF af 20. december 2001 om visse former for konserveret helt eller delvis inddampet mælk bestemt til konsum (EF-Tidende 2002 L 15, s. 19).


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024