Besparelser rammer landmænd hårdt

Det danske samfund skriger på forskning, udvikling og systemer som konsulenttjenesten, der bringer resultaterne heraf i praktisk anvendelse til gavn for os alle.

Peter Gæmelke
Landbrugsraadets præsident

Det danske samfund skriger på forskning og udvikling. Det er derfor uforståeligt, at der skal spares på landbrugets konsulent- og vikarordninger.

Et af de mere bemærkelsesværdige - og uforståelige - elementer i regeringens finanslov for 2004 er den drastiske beskæring af støtten til landbrugets konsulent- og vikarordninger. Det er med forslaget lykkedes regeringen både at trække tæppet væk under en social ordning, der sikrer den enkelte landmands økonomiske overlevelse i tilfælde af sygdom, og at true en af selve livsnerverne for dansk landbrug og fødevareindustri - den i ind- og udland så vidt berømmede konsulenttjeneste. Det står i klar modstrid med regeringens gentagne løfter om at forbedre erhvervets rammevilkår.

På det lokale rådgivningscenter kan landmanden blandt andet få rådgivning om økonomi, svineproduktion, kvægproduktion, planteavl (herunder miljøspørgsmål), og byggeri. Landmanden betaler typisk i omegnen af 600 kr. i timen af egen lomme for konkret rådgivning i forbindelse med driften af hans gård. Det statslige tilskud går i hovedsagen til generel information om faglige og lovgivningsmæssige spørgsmål til gavn for alle landmænd.

Landbrugets konsulenttjeneste er et klassisk eksempel på den for tiden så efterspurgte videndeling i samfundet, idet et fintmasket net af rådgivningscentre spredt over hele landet sikrer, at den nyeste viden fra forskningsinstitutioner i ind- og udland når direkte ud til den enkelte landmand. Konsulenttjenesten er en succes. Det vidner de senere års nærmest eksplosive produktivitetsstigninger i landbrug og fødevareindustri om.