Boels tale om konsekvenser af finanslovsforslaget

Øgede generelle forskningsmidler i sammenhæng med skattelettelser giver virksomhederne forbedrede rammevilkår og dermed mindre behov for direkte tilskud.

Flere af de direkte tilskud, der foreslås afviklet eller reduceret, er gode eksempler på ordninger, som er blevet utidssvarende, og hvor pengene kan bruges bedre.

Regeringen har siden sin tiltrædelse løbende forbedret virksomhedernes rammevilkår som et led i vækststrategien. Der er således gennemført:

- personskattelettelser

- styrkelse af forskning og innovation

- reformer med fokus på kvalitet på uddannelsesområdet

- investeringer i en velfungerende trafikinfrastruktur

- reform af konkurrencelovgivningen, så den nu har international standard, samt

- en betydelig indsats for regelforenkling og digitalisering.

Min gennemgang af finanslovforslaget for Fødevareministeriets område er af oversigtshensyn opdelt i to hoveddele.

Først vil jeg gennemgå de vigtigste ændringer på tilskudsområdet, hvor regeringen lægger op til specifikke besparelser og omprioriteringer.

Dernæst vil jeg foretage en gennemgang af driftsområdet. Jeg vil især fokusere på regeringens forslag om bevillingstilførsel og videreførsel af midlertidige bevillinger til fortsat opgavevaretagelse på fødevare- og fiskeriområdet, men jeg vil også sige et par ord om den fortsatte effektivisering af den offentlige sektor og de konsekvenser, det har for Fødevareministeriets område.

Hvad angår anlægsområdet, kan jeg kort oplyse, at der ikke er ændringer i forhold til det forudsete for budgetoverslagsårene på FL 03. Der er derfor ikke nye anlægsprojekter på Fødevareministeriets område på selve forslaget. Regeringen vil til efteråret forhandle med Folketingets partier om de kommende investeringer, og jeg vil i den forbindelse komme med et par gode projekter.

Tilskudsområdet
Fødevareministeriet gennemfører, som led i regeringens generelle politik om at omlægge erhvervstilskud til fordel for en målrettet styrkelse af de generelle erhvervsvilkår, besparelser på den direkte erhvervsstøtte på i alt 252,0 mio. kr. årligt. Heraf er 119,2 mio. kr. afsat under Indenrigs- og Sundhedsministeriet til lettelse af jordskatterne for landbrugserhvervet.

Den fortsatte reduktion af erhvervstilskud er et centralt element i regeringens indsats for ”et erhvervsliv, der står på egne ben”, hvor besparelser på tilskud kobles til forbedrede rammebetingelser, herunder omkostningslettelser. Netop derfor vil regeringen foreslå, at de 119,2 mio. kr. skal gå til lettelser af jordskatterne.

De resterende midler, der frigøres, medgår til, at der i 2004-2007 afsættes yderligere 4,1 mia. kr. til forskning oveni den eksisterende reserve på 520 mio. kr. Forskningsbevillingerne fastholdes dermed på et stabilt niveau på 9,5 mia. kr. årligt i perioden 2004- 2007.

Jeg har på denne baggrund gennemgået Fødevareministeriets tilskudsordninger, og jeg ønsker med finanslovsforslaget at friholde de forskningsrelaterede bevillinger, fiskeriområdet, CO2-midler, Innovationsordningen samt miljø- og økologiordningerne fra omlægningen.

Tilskudsreduktionen er derfor udmøntet ved:

Med en reduktion i jordskatterne skabes et større direkte økonomisk råderum for landmanden, og derved en øget mulighed for at købe de ydelser, som han måtte ønske, herunder tegne en forsikring, der kan dække størstedelen af udgifterne til vikar under sygdom.

Erhvervet har således mulighed for at sikre sig på samme måde, som andre erhvervsdrivende gør i dag.

Arbejdsgruppen kom frem til, at der er behov for at forbedre finansieringsmulighederne for jordbrugerne i etableringsfasen, og at en større del af jordbrugsbedriftens finansiering kan ske ved statsgaranterede realkreditlån for at opnå en billigere og mere langsigtet finansiering.

På denne baggrund agter jeg at fremsætte lovforslag om ændring af den hidtidige ordning, således at garantibeløbet hæves, mens ydelsestilskuddet afvikles. Konsekvenserne heraf er indarbejdet i finanslovforslaget.

Besparelsen forventes at være 8,0 mio. kr. i 2004. Besparelsen, som vil stige væsentligt i de kommende år, skyldes dels ændret skøn vedr. den hidtidige ordning, dels konsekvenser af omlægningen.

Med ændringen forsøger jeg blandt andet at fremtidssikre ordningen ved at vægte statsgarantidelen højere, blandt andet for herigennem at tage bedre højde for strukturudviklingen i erhvervet.

Det er klart, at landbruget ville foretrække en ordning, hvor både garantidelen blev hævet og tilskudsdelen bibeholdt. Imidlertid synes jeg, at det er fornuftigt, at vi nu fremsætter et forslag, der stort set hviler i sig selv, og som samtidig indeholder betydelige forbedringer af finansieringsmulighederne i etableringsfasen.

Der har de seneste år været et mindre antal ansøgninger til ordningen, end forudsat ved budgetteringen. Bevillingen har derfor ikke været anvendt fuldt ud.

Med den foreslåede bevilling i 2004 vil det fortsat være muligt at gennemføre projekter i betydeligt omfang inden for de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, økologi, naturplaner og græsningsselskaber.

På tilsvarende vis opretholdes tilskud til pilot- og demonstrationsprojekter om etablering af græsningsselskaber og naturplaner, der siden indførelsen i foråret 2003 har været efterspurgt, og som forventes at indgå i regeringens handlingsplan for biodiversitet.

Reduktionen skal ses i sammenhæng med regeringens generelle bestræbelser på at forbedre rammevilkårene.

Det er min opfattelse, at de fleste landmænd ser så mange fordele i plantning af læhegn, at de selv med reducerede bevillinger under ordningen vil vælge at etablere sådanne.

Reserven er fremkommet ved, at Fødevareministeriet på de tidligere finanslove har afsat ledigblevne midler fra VMP II- initiativer i takt med, at disse initiativer udløb, til en ny vandmiljøhandlingsplan III. Bevillingerne til opfyldelse af VMP IIs målsætninger er således helt uberørte.

DER VIL NATURLIGVIS FORTSAT BLIVE GENNEMFØRT DEN LOVPLIGTIGE BEKÆMPELSE AF VARROAMIDEN OG ANDRE BISYGDOMME. DENNE INDSATS FINANSIERES INDEN FOR DANMARK JORDBRUGSFORSKNINGS BEVILLINGER.

DET ER IMIDLERTID REGERINGENS OPFATTELSE, AT EN RÆKKE FORANSTALTNINGER TIL FORBEDRING AF HONNINGPRODUKTIONEN UDMÆRKET KAN FOREGÅ I PRIVAT REGI I DE RESPEKTIVE BIAVLERFORENINGER, HVOR AKTIVE MEDLEMMER I FORVEJEN GØR EN STOR INDSATS.

Jeg har som tidligere nævnt fundet det væsentligt at friholde en række områder fra erhvervsstøtteomlægningen. Der indgår derfor i erhvervstilskudsreduktionen, herunder en række tekniske dispositioner. Disse omfatter:

1) fastlåsning af tilskudsområdet på prisniveau 2003 og ændret skøn vedr. gældsindfrielser m.m. Dette giver en samlet besparelse på 29,7 mio. kr. i 2004

2) øget EU-refusion vedr. ugunstigt stillede områder under landdistriktsprogrammet, hvor refusionssatsen ændres fra 25 pct. til 50 pct. Aktivitetsniveauet under ordningen fastholdes, men der opnås et provenu på 7,7 mio. kr. i 2004 faldende til 2,6 mio. kr. i 2007, og

3) fremrykning af forbrug af videreført opsparing på 15 mio. kr. til anvendelse i 2004 på forskningsprogrambevillingen med genopretning i 2006. Den forudsatte tidsplan for gennemførelse af projekterne muliggør fremrykningen uden at påvirke aktivitetsomfanget.

Pesticidafgiftsomlægning
Jeg har tidligere orienteret udvalget om problemet med at opretholde balance mellem pesticidafgiftsprovenuet og tilbageføringen under pesticidafgiftsordningen. Fra 2003 var udgifterne således større end indtægterne, hvilket vil sige, at der opstod en manko, som har måttet finansieres af Fødevareministeriets øvrige bevillinger.

Baggrunden for denne situation er, at det er lykkedes at nedsætte forbruget af bekæmpelsesmidler. Det giver et stagnerende afgiftsprovenu. På den anden side har der været øgede tilbageføringsudgifter til erhvervet, som er en følge af stigende grundværdier i det primære jordbrug. Tilbageførslen til erhvervet afhænger jo som bekendt af udviklingen i landbrugets grundværdier.

Efter en gennemført analyse er der i samarbejde med Miljøministeriet udarbejdet en model for løsning af balanceproblemerne. Erhvervet er enig i modellen.

Modellen indebærer, at de forskellige tilbageføringer nu fastsættes som faste procentandele af afgiftsprovenuet. Dette medfører, at udgifterne aldrig vil kunne overstige indtægterne. Ordningen er således i balance. Modellen kræver ændring af bemyndigelsesloven, og dette forslag til lovændring vil blive forelagt Folketinget her til oktober.

I fremtiden fordeles provenuet med henholdsvis 13,5 pct. til forskellige aktiviteter under Miljøministeriet og Fødevareministeriet, 83,0 pct. til promilleafgiftsfondene m.v. og 3,5 pct. til aktiviteter under en ny pesticidplan 2004-2009.

Konsekvenserne er indarbejdet på FFL 04. Der er budgetteret med et afgiftsprovenu på 370 mio. kr. i 2004, hvilket svarer til 50 mio. kr. (13,5 pct.) til aktiviteter i Miljøministeriet og Fødevareministeriet , 307 mio. kr. (83 pct.) til promilleafgiftsfondene m.v. og 13 mio. kr. (3,5 pct.) til pesticidinitiativer i Miljøministeriet og Fødevareministeriet i forbindelse med en ny pesticidplan.

De 50 mio. kr. fordeler sig med 14 mio. kr. i Fødevareministeriets regi og 36 mio. kr. i Miljøministeriets regi. Heraf anvender Fødevareministeriet 12 mio. kr. til det økologiske forskningsprogram under FØJO II, 0,5 mio. kr. er udisponerede forskningsmidler og 1,5 mio. kr. vedrører Danmarks JordbrugsForsknings opgaver for Miljøstyrelsen i forbindelse med effektivitetsvurdering af bekæmpelsesmidler.

De 307 mio. kr., der går til promilleafgiftsfondene og ministeriets reserve, fordeler sig i 2004 med

Jeg kan oplyse, at beregningsmodellen for fordelingen af de 307 mio. kr. fremgår af bemyndigelseslovens bestemmelser. Denne del af loven foreslås ikke ændret.

Den konkrete anvendelse af de sidste 3,5 pct., det vil sige de 13,0 mio. kr. til pesticidinitiativer, er foreløbigt reserveret til medfinansiering af en ny pesticidplan 2004- 2009. Initiativerne budgetteres endeligt på ÆF 04. Jeg kan oplyse, at Miljøministeriet har sendt pesticidplanen i offentlig høring med frist til den 26. august. Planen er samtidig tilgået udvalget.

Øvrige ændringer
I 2002 og 2003 er der afsat netto 75,0 mio. kr. årligt til en særlig indsats rettet mod erhvervets udgifter til BSE-test af kvæg og til overvågningsprogrammet for scrapie hos får og geder. Denne indsats udløber, som forudset på FL 03. Dette gælder også 22 den 1-årige omdisponering af VMP II-midler på 25 mio. kr. til forskellige økologiaktiviteter.

Jeg forventer, at eventuelle uforbrugte bevillinger til BSE-test på grund af den forsinkede ikrafttræden videreføres til ordningen i 2004. Ved udgangen af 2002 var opsparingen på 13,5 mio. kr. Det videreførte beløb ultimo 2003 og dermed 2004- aktivitetsniveauet kendes derfor endnu ikke i fuldt omfang.

Jeg vil endvidere i efteråret drøfte den konkrete anvendelse af midler på 2,2 mio. kr. årligt. Midlerne er den del af rentekompensationen for udskydelse af datoen for første udbetaling af hektarstøtten, som efter aftale med erhvervet blev foreslået anvendt under vikarordningen. Da denne ordning foreslås afviklet, er midlerne nu afsat under promilleafgiftsfonden for landbrug, indtil den konkret udmøntning er aftalt.

Driftsområdet
Regeringen har som bekendt gjort sig overvejelser om sektorforskningens fremtidige rammer og organisering. I forlængelse heraf har regeringen besluttet at fusionere Fødevareøkonomisk Institut (FØI) med Sektion for Økonomi på den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Som konsekvens heraf er den hidtidige bevilling til FØI overført til KVL.

Ved fusionen etableres en såkaldt ”§ 31-institution” 5 under KVL i henhold til Lov om universiteter (L 403 2003). Centret benævnes Center for Fødevareøkonomi. En række af centrets opgaver udføres i henhold til resultatkontrakt med Fødevareministeriet, således at myndighedsberedskabet på området bevares helt intakt.

Ressortaftalen indeholder en klausul om, at fusionen drøftes mellem parterne om to år for at se på erfaringerne og evaluere disse.

Ved sektorforskningsreformen har regeringen bl.a. lagt vægt på at knytte tættere bånd mellem sektorforskningen og universitetsmiljøerne og samtidig undgå, at forskningsmiljøer kommer under en såkaldt ”kritisk masse”. Det har derfor været vigtigt at undgå en opsplitning af de faglige miljøer under FØI, som på et tidspunkt var på tale.

Jeg finder, at der er opnået en god løsning på det fødevareøkonomiske forskningsområde.