Bor der en miljø-skribent i dig?

Dokumentation
Det Økologiske Råds Nyhedsbrev Bor der en miljø-skribent i dig? Det er ikke kun de fattige ulande, der døjer med miljøproblemer. Det gør vi også i Europa, og med en europæisk miljøpolitik kan vi spille en markant rolle i forhold til de globale miljøproblemer. Er du hooked på miljøet, og har du lyst til at skrive, så har du chancen for at vinde 5000 kr. og få en artikel i Politiken. Du skal være højst 21 år og uddannelsessøgende og selvfølgelig have lyst til at skrive en artikel, som vil blive bragt i Politiken. Din artikel skal handle om miljøpolitik i Europa, både hvordan vi løser problemerne i Europa, men også hvordan Europa kan være med til løse de store globale problemer. Du kan f.eks. skrive om hvordan EU kan være med til at beskytte miljø og sundhed mod farlige kemiske stoffer. hvordan EU kan være med til at forhindre, at de rige lande sender farligt affald til ulandene hvilken rolle EU spiller i, at der stilles strengere krav til kemiske stoffer i forbrugerprodukter, herunder de der importeres, f.eks. fra Østasien. Du bestemmer emnet mere konkret. Bare det handler om EU og miljø – og selvfølgelig er skrevet godt. Som alle ved er miljøproblemer grænseoverskridende, og Danmark er et lille land og et lille marked. Derfor kan det være svært for danske myndigheder alene at stille krav til importerede varer. Dermed er det et oplagt eksempel på, at der er behov for en overnational institution som EU. På den anden side kan der være en fare for, at den langsomste kommer til at bestemme farten, dvs. at de lande, som ønsker at beskytte deres egen industri mod for skrappe krav, bremser de andre lande i at stille strengere krav til miljø og sundhed. Dette er der dog i nogen grad taget højde for ved, at EU beslutter ved flertalsafstemning på dette felt. Du kan se en generel introduktion til problemstillingen på under EU og miljø, samt en række mere specifikke eksempler under Kemikaliepolitik. Du kan finde meget mere materiale hos Miljøstyrelsen, f.eks. om miljøproblemer ved elektronik. Eller problemer med eksport af farligt affald. Dette blot for at give nogle eksempler. Du skal jo ikke drukne i materiale. Bidrag på max. 1000 ord skal sendes på mail til: info snabela ecocouncil punktum dk senest den 22. oktober kl. 9. Artiklen må gerne indeholde en graf, eller vedlægges data, som kan laves til en spændende graf – men det er ikke noget krav. Der bliver udtrukket to vinderartikler. Førstepræmien er på 5000 kr. og artiklen vil blive bragt i Politiken den 10. november som en analyse. Andenpræmien er på 1000 kr. og denne artikel vil blive bragt i Global Økologi. Begge vindere og to yderligere bidragydere får desuden et gratis årsabonnement på Global Økologi. Konkurrencen bliver støttet af Europanævnet. Job-opslag, 2-3 timer/uge Det Økologiske Råd søger en backup-person, som kan vedligeholde vores netværk, i et vist omfang udvikle nye løsninger samt rådgive i computerspørgsmål. Vi har 11 PC-arbejdspladser koblet sammen i netværk med fælles ADSL-adgang. Vi arbejder i Microsoft-miljø. Arbejdet udføres efter behov, men skønnes at udgøre i gennemsnit 2-3 timer pr. uge. Det forudsættes, at man bor i Københavnsområdet og normalt kan tilkaldes samme dag eller dagen efter. Noget af arbejdet kan udføres hjemmefra, herunder som telefonrådgivning. Lønnen er som udgangspunkt statsoverenskomst, enten som studerende eller færdiguddannet. Yderligere oplysninger sekretariatsleder Christian Ege 33 18 19 33 eller sekretær Leif Bach Jørgensen 33 15 09 77. Ansøgning vedlagt CV sendes til [email protected]. Tiltrædelse snarest. Kalender 27. september kl. 13-17 Seminar om regeringens energistrategi Energi og klima – holder regeringens løfter? Statsministeren fremsatte i efteråret 2006 et langsigtet mål om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Det Økologiske Råd og Selskabet for Grøn Teknologi afholder et seminar om dette mål. Seminaret vil - med baggrund i regeringens energistrategi fra januar 2007 såvel som de igangværende politiske forhandlinger om strategien - forme sig som en høring med et dommerpanel, der ud fra oplæggene skal afsige en “dom” over, hvorvidt energistrategien lever op til det langsigtede mål. Se http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/seminar_regeringen_klima/ 28.-30. september Danmarks Sociale Forum Kulturstaldene, Halmtorvet, København DØR deltager med en stand samt oplæg på seminar om energi og klima d. 29.september, formiddag. Se http://www.socialforum.dk/ 5. oktober kl. 10-20 Europanævnet holder udstilling af støttede projekter DGI-byen, København. DØR deltager med bod. 29. oktober kl. 13-17 Seminar om miljø- og sundhedseffekter ved nanoteknologi Se http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/seminar_nanoteknologi/ 16. januar 2008 Seminar: Non Energy Benefits Se http://www.ecocouncil.dk/arkiv/2007/nonenergybenefits/ Ønsker du at framelde dig dette nyhedsbrev, send da en email til [email protected]

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024