BSE-tilfælde i Nordjylland endeligt bekræftet

Tina Møller
Dokumentation
Fødevaredirektoratet har i dag fået meddelelse fra Danmarks Veterinær Institut om, at instituttets laboratorium i en prøve fra hjernen af en ko har påvist positiv reaktion for BSE. Der blev informeret om mistanken i pressemeddelelser af 23. og 29. april 2003.

Prøven er taget som led i de rutinemæssige undersøgelser af slagtedyr, og det er nu ved yderligere undersøgelser på Danmarks Veterinær Institut bekræftet, at koen har haft BSE .

Der er tale om en 7 år gammel ko af racen rød dansk malkerace. Koen er født i en malkekvægsbesætning bestående af 263 dyr, og den har kun opholdt sig i denne besætning, som ligger i Fødevareregion Nordjyllands område. Der er fra besætningen solgt dyr til andre danske besætninger.

Besætningen og de frasolgte dyr har været sat under offentligt tilsyn siden mistanken opstod.

Der bliver i forbindelse med dette tilfælde iværksat følgende:

Hele den eksisterende besætning samt øvrige dyr, der er sat under offentligt tilsyn, vil blive aflivet og sendt til forbrænding. Dyr over 24 måneder vil blive testet for BSE. Plantedirektoratet er i gang med en nærmere undersøgelse af en mulig fodermæssig smittekilde. Der vil foreligge en rapport herom på et senere tidspunkt.

Udlandet bliver informeret om det danske fund via skrivelser sendt til de danske ambassader og statskonsulenter i udlandet.

Med dette nye tilfælde af kogalskab, er der i alt fundet tolv tilfælde hos danskfødte kreaturer i Danmark; ét i år 2000, seks i år 2001, tre i år 2002 og nu to i 2003. Desuden er der fundet et tilfælde af BSE i 1992 i ét kreatur importeret fra Skotland. I udlandet er der to gange konstateret BSE hos danskfødte køer; i Portugal i juli måned 2002 og i Italien i november 2002.

Forekomsten af BSE i Danmark må stadig betragtes som lav, og antallet af tilfælde forventes ikke at afvige fra de seneste prognoser.

Flere informationer om BSE kan læses på Fødevaredirektoratets hjemmeside, www.fdir.dk

Kontaktpersoner:
Dyrlæge Tim Petersen i Fødevareregion Nordjylland, tlf. 9878 1000 eller dyrlæge i Fødevaredirektoratet, Søren Bach Rasmussen, tlf. 3395 6316.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024