Dansker får toppost i OIE

NOTE: Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Preben Willeberg, er ny generalsekretær i den videnskabelige komite under ekspertorganisationen World Organisation of Animal Health.
Fakta
  • OIE har 167 medlemmer og er en international politisk uafhængig organisation, hvis formål er at udbrede kendskabet til smitsomme husdyrsygdomme og koordinere den internationale smitteforebyggelse.

  • OIE blev grundlagt i Paris i 1924 af 28 lande med det formål at samarbejde på tværs af landegrænser om at forebygge udbredelsen af husdyrsygdomme.


  • Kilde: Fødevarestyrelsen
    Med stemmer fra 76 ud af 167 lande er veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen, Preben Willeberg (63), blevet valgt som generalsekretær i den videnskabelige komite under den internationale dyresundhedsorganisation OIE (World Organisation of Animal Health).

    Det betyder, at Preben Willeberg de næste tre år skal stå i spidsen for OIE's videnskabelige komite, der bl.a. bedømmer landenes officielle sygdomsfrie status for f.eks. kogalskab, kvægpest og mund- og klovesyge.

    OIE sætter de veterinære standarder for international handel med dyr og animalske produkter, som verdenshandelsorganisationen WTO arbejder efter.

    Preben Willeberg har siden 1999 været veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen i Danmark. Tidligere var han ansat som professor i veterinær retsmedicin og epidemiologi ved Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, og har desuden ledet Afdeling for Projekter og Sygdomsforebyggelse på Danske Slagterier.

    Altinget logoFødevarer
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    Seneste fra Fødevarer

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024