Der kan lukkes for fiskeriet i op til et år.

I forlængelse af ministerens besvarelse af spørgsmål 155, og til belysning af løsningsmuligheder for så vidt angår udsagnet fra Danmarks Fiskeriforening om den umulige kobling mellem kvoter og havdage bedes det oplyst, om det er muligt, med den danske opdeling af farvandsområder, at kopiere den færøske ordning, hvor der ved konstatering af for store bifangster af ungfisk, lukkes for fiskeri i det pågældende område.

Indledningsvis skal det bemærkes, at forvaltningsprincipperne i den fælles fiskeripolitik bygger på fastsættelsen af TAC og kvoter samt for bestande under genopbygning endvidere på muligheden for at begrænse fiskeriindsatsen. Det er EU's kompetence at træffe forvaltningsbeslutninger, og for de vigtigste EU-bestande er der ingen alternativer til forvaltning baseret på TAC og kvoter, evt. suppleret med begrænsning af fiskeriindsatsen.

Med hensyn til mulighederne for at lukke områder for fiskerier, kan Danmark i henhold til den nye grundforordning (rådsforordning nr. 2371/2002) som led i en hasteforanstaltning beslutte at lukke et fiskeri i dansk farvand midlertidigt. Hasteforanstaltninger uden for 12 sømil må højst have en varighed på 3 måneder, og hvis både danske og andre medlemslandes fiskere er berørt af beslutningen, skal den notificeres til Kommissionen, som inden 15 dage skal godkende, ændre eller afvise foranstaltningen.

Hasteforanstaltninger kan også træffes af Kommissionen i højst 6 måneder med mulighed for forlængelse i yderligere 6 måneder.

I 1998 benyttede Tyskland, Holland og Danmark sig af muligheden for at lukke et område i Tyske Bugt for egne fiskere for at forhindre nedfiskning af en stor ny årgang torsk.

Ved gennemførelse af hasteforanstaltninger i EU farvande vil det altid spille ind, at der er tale om fælles EU-bestande og i mange tilfælde bestande, som er fælles mellem EU og tredjelande, eksempelvis Norge. Et EU-medlemsland har ikke samme muligheder for at fastsætte ensidige foranstaltninger, som en række tredjelande, herunder Færøerne. Hasteforanstaltninger inden for EU må ikke være i strid med kvotefordelingen og den relative stabilitet mellem medlemslandene.

Derfor er der i bestemmelserne for hasteforanstaltninger indbygget krav om ikke-diskrimination, tidsbegrænsninger og indsigelsesmuligheder fra andre medlemslande, og Rådet kan altid med kvalificeret flertal omstøde beslutningerne.

Ministeren bedes kommentere den færøske ordning, hvor der for enkelte arter eksempelvis torsk er fastsatte kvoter fordelt på fartøjskategorier, men hvor disse kvoter kan omregnes til havdage for den enkelte båd.

Under EU's fælles fiskeripolitik tildeles medlemslandene fiskerimuligheder i form af kvoter, som er fordelt i henhold til medlemslandenes historiske fiskerirettigheder for de enkelte bestande, den såkaldt relative stabilitet. Ligesom det er beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 214, er der intet alternativ i den fælles fiskeripolitik til den gældende TAC/kvoteforvaltning og det er ikke muligt at erstatte kvoterne med havdage.

Fiskeriet i Nordsøen efter torsk er et blandet fiskeri, hvori der indgår mange andre arter. Omregning af kvoten for torsk til havdage ville være overordentlig kompliceret, og ville begrænse mulighederne for at fiske efter andre arter, der indgår i torskefiskeriet. Under alle omstændigheder forudsætter EU's fælles fiskeripolitik, at fastsatte kvoter for de enkelte medlemslande overholdes.

Inden for rammerne af EU's fælles fiskeripolitik har medlemslandene mulighed for nationalt at anvende et system med havdage som supplement til kvotereguleringen. Danmarks Fiskeriforening har imidlertid udtalt, at det er umuligt at forene forvaltning af kvoter med en havdageordning.

Det kan om den færøske havdageordning oplyses, at kun et meget begrænset antal bestande indgår i ordningen. Disse bestande er alle eksklusive færøske bestande, som kan forvaltes af Færøerne uden indgåelse af internationale aftaler.

Mariann Fischer Boel

/Victor Hjort