Det skal være nemmere at søge landbrugsstøtte
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyseDet skal være nemmere for de danske landmænd at søge landbrugsstøtte via Tast selv-service. Derfor har fødevareminister Mette Gjerskov (S) nu bedt NaturErhvervstyrelsen om at få eksterne eksperter til at kulegrave systemet.
Landmændene har gennem længere tid klaget over, at systemet er langsomt og besværligt. Den kritik imødekommer ministeren nu:
"Landmændene klager over, at Tast selv-service er langsomt og besværligt, og jeg kan godt forstå den kritik. Derfor skal vi i endnu højere grad tænke brugernes behov med ind i systemet, og jeg ser meget frem til, hvad en ekstern undersøgelse kan bidrage med," siger Mette Gjerskov i en pressemeddelelse.