Detailhandlen: Ernæringsmærket er utroværdigt
Niels Th. Dahl
JournalistHvis du skal være helt sikker på, at ernæringsmærkningen er rigtig for fødevarer med store naturlige udsving, så skal du undersøge hver eneste pakke. Og hvis nærings- eller fedtindholdet er forkert angivet, så risikerer man en bøde og en sur smiley.
Lone Rasmussen
Forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv
Som udgangspunkt er det frivilligt, om en producent vil næringsdeklarere fødevarer. Vælges det at deklarere, kan man vælge mellem to forskellige deklarationer:
Kort næringsdeklaration skal anføre mængden af
energi
protein
kulhydrat
fedt.
Lang næringsdeklaration skal anføre mængden af
energi
protein
kulhydrat
heraf sukkerarter
fedt
heraf mættede fedtsyrer
kostfibre
Hvis fødevarerne anprises, f.eks. med ernæringsmærket, skal lang næringsdeklaration anvendes.
De danske forbrugere kan ikke nødvendigvis regne med det nye ernæringsmærke, som forbrugerminister Carina Christensen (K) lancerede i sidste uge, og som kategoriserer fødevarerne under "spis mest", "spis mindre" eller "spis mindst".
Det mener detailhandlens brancheorganisation Dansk Erhverv. For sammensatte fødevarer som f.eks. færdigretter, hvor der er størst tvivl om sundhedsniveauet, kan der nemlig være store naturlige variationer fra vare til vare på grund af årstid eller råvarernes geografiske oprindelse.
"Vi ved alle sammen godt, at frugt er sundt, og at kager er usunde. Derfor er det de sammensatte fødevarer, der er vigtige - men her opstår problemerne, fordi de ofte vil indeholde frugt og grønt eller kød. Og næringsindholdet i fersk kød og i frugt og grønt svinger naturligt afhængig af årstid, sort, race og tykkelsen på det enkelte dyr," siger Lone Rasmussen, der er forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv.