Djøf: Usmageligt angreb fra BL på navngivne embedsmænd
KLAPJAGT: Bæredygtigt Landbrug vil hænge navngivne ansatte i Miljø- og Fødevareministeriet ud i håbet om at få dem fyret. Helt usædvanligt, mener ekspert i lobbyisme.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørHjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørJeg synes, det er usmageligt, og jeg kan ikke erindre, at vi før har oplevet noget, der ligner det her.
Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf
Lige så snart embedsmændene manipulerer med fakta, så slår vi til og nævner navnene på dem, der går over stregen.
Flemming Fuglede Jørgensen
Formand for Bæredygtigt Landbrug
En kontorchef i Miljøstyrelsen bliver med navns nævnelse udsat for et voldsomt angreb i det seneste medlemsbrev fra foreningen Bæredygtigt Landbrug.
Samme skæbne venter tilsyneladende flere embedsmænd den kommende tid.
“Lige så snart embedsmændene manipulerer med fakta, så slår vi til og nævner navnene på dem, der går over stregen,” siger formanden Flemming Fuglede Jørgensen til Altinget.