Effektivt stop for torskefiskeri

Sommerstoppet for torskefiskeri i Østersøen, er en simpel og effektiv måde at beskytte den indkomne årgang af torsk. Det mener fødevareministeren, der dog ligeledes kan se, at kommissionens forslag om at forlænge sommerstoppet har uheldige konsekvenser, og forslaget derfor er grundlæggende utilstrækkeligt.
Tina Møller
Dokumentation
Spørgsmål 255: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen (pdf) af 1. april 2003 fra Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening vedrørende EU-Kommissionens påtænkte snarlige stop for torskefiskeriet i Østersøen.

Fødevareministerens svar: Jeg vedlægger kopi af mit svar til Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening.



Mariann Fischer Boel / Tobias Kerrn-Jespersen





Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening
Kronprinsessegade 8B, 4.
1306 København K København.



Kære Peder Hyldtoft

Tak for dit brev af 1. april 2003 om det påtænkte snarlige stop i torskefiskeriet i Østersøen. Jeg er enig med dig i, at Kommissionens forslag om at fremskynde og forlænge sommerstoppet har nogle uheldige konsekvenser, og at forslaget først og fremmest er helt utilstrækkeligt til at løse det grundlæggende problem med den manglende selektivitet i fiskeriet efter torsk i Østersøen.

Det blev på Rådsmødet den 8. april 2003 oplyst, at Kommissionen vil indføre et udvidet stop for trawlfiskeri efter torsk og fladfisk pr. 15. april 2003. Det er tilfredsstillende, at Kommissionen samtidig straks indleder arbejdet med at få truffet en beslutning i Den Internationale Baltiske Fiskerikommission om fra 1. september 2003 at forbyde fiskeri med diamantmaskede torsketrawl i Østersøen og at nedsætte maskestørrelsen i BACOMA vinduet til 110 mm.

Med hensyn til dit forslag om i stedet at forlænge sommerstoppet til efteråret, tror jeg det er vigtigt at holde sig for øje, at Danmarks Fiskeriundersøgelser og svenske og tyske havforskningsinstitutioner har fremført, at et tidligere ikrafttrædelsestidspunkt for sommerstoppet er en simpel og effektiv måde at beskytte den indkomne årgang af torsk.



Med venlig hilsen Mariann Fischer Boel

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024