Ekstra penge til landmænd på småøer

Landmænd på danske småøer får en ekstra håndsrækning af sundhedsminister Mariann Fisher Boel (V). Ø-støtten stiger fra 430 kroner pr. hektar til nu 475 kroner pr. hektar.
Kristian Lund Pedersen
Dokumentation
Fødevareminister Mariann Fischer Boel har besluttet at give landmænd på danske småøer en ekstra håndsrækning på godt en million kroner.

Den særlige Ø-støtte, der hidtil har udgjort 430 kroner pr. hektar, forhøjes nu til 475 kroner pr. hektar. Ø-støtten gives til landmænd på 31 danske øer uden fast forbindelse som kompensation for udgifter til færgetransport og for generelt at fremme beskæftigelsen og bosætningen på øerne.

”Jeg ønsker, at det fortsat skal være attraktivt at bo og drive landbrug på danske småøer. Livet på landet skal ikke være noget, der kun var engang,” siger Mariann Fischer Boel.

Baggrunden for forhøjelsen af Ø-støtten er bortfaldet af det særlige forhøjede tilskud til landbrugskonsulenttjeneste, som øerne hidtil har modtaget som følge af mindre klientgrundlag og større transportudgifter. Beløbet har udgjort omkring 500.000 kroner. Småøernes landmænd vil således tilføres cirka 0,6 millioner kroner, mere end de mister.

”Det er selvfølgelig mit håb, at landmændene vil bruge en del af den forhøjede Ø-støtte til at efterspørge konsulentrådgivning, så konsulentbetjeningen af småøerne kan opretholdes,” siger Mariann Fischer Boel.

Ø-støtteordningen hører under det danske landdistriktsprogram, der medfinansieres af EU.

De 31 øer som er berettiget til forhøjet Ø-støtte: Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Bågø, Drejø, Egholm, Endelave, Fanø, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Læsø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Samsø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø, Ærø og Aarø.


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024