Energi, miljø, klima og transport nr. 5 2007

Dokumentation
8/8-2007 Landbrugsraadet - Axeltorv 3 - 1609 København V Telefon 33 39 40 00 - Fax: 33 39 41 41 - e-mail: [email protected] Energi, miljø, klima og transport Læs i dette nummer: * Energiforhandlingerne * Meget lave elpriser for tiden * Flydende biobrændstoffer som en del af den danske klimaplan for perioden 2008-2012 * Klimatopmødet i København * Arrangementer * Infrastruktur i et Landbrugsperspektiv * Den kommende Vejgodsstrategi * Miljøansvarslovene forventes genfremsat * Grønne regnskaber * LCA og CBA * Miljøministeriet flytter om Energiforhandlingerne Forhandlingerne om en ny langsigtet energistrategi forventes genoptaget medio august måned, efter at regeringen sammen med de andre partier i juni måned besluttede at få analyseret en række forslag yderligere, før de afgørende forhandlinger kunne gå i gang. Der er stadig betydelig uenighed om målene for vedvarende energi og for energibesparelser, og hvordan en ny energistrategi skal finansieres, herunder en evt. ændring af CO2-afgiftssystemet, indførelse af en NOx-afgift mv. Yderligere information: Jens Astrup Madsen top Meget lave elpriser for tiden De store nedbørsmængder i Norden i hele 2007 har fyldt de norske og svenske vandmagasiner og medført, at vi for tiden har meget lave elpriser på det såkaldte spotmarked (hvor man handler dag fra dag). Også priser på køb af el til fremtidig levering er relativt lavt for tiden. Det må således vurderes, at der aktuelt er meget gunstige forhold for indkøb af el på fra dag til dag og på kontrakt til fremtidig levering. Yderligere information: Jens Astrup Madsen top Flydende biobrændstoffer som en del af den danske klimaplan for perioden 2008-2012 Regeringen besluttede kort før sommerferien, at der fra 2010 skal være tvungen iblanding af bioethanol i benzin og af biodiesel i diesel, så Danmark kan leve op til EUs målsætninger på dette område. Den tvungne iblanding bliver også en del af Danmarks nationale klimaplan for perioden 2008-2012. Det er endnu uklart, hvordan den tvungne iblanding vil blive sat i værk, og om der videre sker en gradvis iblanding før 2010. I EU-regi vil der i løbet af efteråret 2007 blive lavet et forslag til certificeringsordning for biobrændstoffer (jf. EU-beslutningen om energi fra marts måned 2007). Certificeringsordningen skal blandt andet indeholde krav til importerede biobrændstoffer fra lande uden for EU. Yderligere information: Jens Astrup Madsen top Klimatopmødet i København Regeringen har allerede nu den overordnede organisering af regeringens arbejde med klimatopmødet på plads. Regeringens arbejde vil blive koordineret fra Statsministeriet, mens Miljøministeriet vil stå for den forhandlingspolitiske del af klimatopmødet. Økonomi- og Erhvervsministeriet vil især tage sig af Branding Denmark aktiviteter i forbindelse med topmødet, og Udenrigsministeriet vil stå for kontakten til de udenlandske organisationer og for logistikdelen. En række erhvervsorganisationer, herunder Landbrugsraadet, har været inviteret til et første møde med repræsentanter for regeringen for at drøfte, hvordan erhvervslivet kan blive inddraget i arbejdet med klimatopmødet. Yderligere information: Jens Astrup Madsen top Arrangementer * Dansk Energi og Dansk Fjernvarme afholder den 1. oktober 2007 den årlige energikonference forud for Folketingets åbning. Konferencen i år har titlen Energipolitik 2.0. Læs mere på www.danskenergi.dk eller www.danskfjernvarme.dk * Den 3. og 4. oktober 2007 afholder Foreningen Danske Kraftvarmeværker sammen med en række andre organisationer deres årlige Energipolitiske åbningsdebat. Læs mere på www.fdkv.dk Yderligere oplysninger: Jens Astrup Madsen top Infrastruktur i et Landbrugsperspektiv Landbrugsraadet har i foråret og sommeren 2007 givet sine input til Infrastrukturkommissionens arbejde med at prioritere de fremtidige investeringer i infrastruktur i Danmark. Landbrugsraadet har over for Kommissionen fremhævet fødevareerhvervets vigtige rolle som aktør i transportbranchen samt de prioriteringer, vi finder væsentlige for infrastrukturen for at understøtte de danske eksporterhverv. Landbrugsraadet følger i de kommende måneder Infrastrukturkommissionens arbejde. Kommissionens endelige rapport ventes i oktober 2007 og næste møde afholdes den 22. august. Yderligere information: Irene Nicolajsen top Den kommende Vejgodsstrategi Transport- og Energiministeriet offentliggør snarest vejgodsstrategi. Strategien sætter fokus på vejgodstransportsektorens rammevilkår og bygger på de udfordringer, der blev identificeret i Analyserapport om vejtransportbranchen fra april 2007. Strategien er bygget op over 10 målsætninger for en effektiv vejgodstransportsektor, som omhandler * Danmark skal fastholde sin position som et af de bedste lande i verden til distribution * Høj fremkommelighed for lastbiltransporter i Danmark * Modulvogntog og andre effektivitetsfremmende tiltag * Rekruttering og fastholdelse * Fortsat sund konkurrencesituation og flere vækstiværksættere i erhvervet * Fortsat reduktion af trafikuheld med lastbiler * Tiltag for reduktion af miljøgener * Styrket samspil mellem vejgodstransport og andre transportformer * Regelforenkling for vejgodstransporterhvervet * Positiv fokus på effektive vejtransporter i EU. Landbrugsraadet støtter indholdet i disse målsætninger og har indgået i en dialog med Transport- og Energiministeriet med henblik på at uddybe og konkretisere nogle af målsætningerne. Den endelige Vejgodsstrategi ventes snarest og skal ses i sammenhæng med de kommende udtalelser fra Infrastrukturkommissionen. Yderligere information: Irene Nicolajsen top Miljøansvarslovene forventes genfremsat Miljøministeren trak i foråret sine lovforslag om miljøansvar tilbage efter selv at være kommet med 86 ændringsforslag. Lovforslagene i den bearbejdede version forventes fremsat igen i den kommende samling i Folketinget. Knasterne i lovforslaget består i, at der foreslås et meget kompliceret samspil af myndigheder, der skal varetage administration af lovene. Det betyder stor administration og en ringe hjælp til miljøet. Det bagvedliggende EU-direktiv er nu gældende ret, men den danske lovgivning forventes først på plads til nytår. Yderligere information: Morten Løber top Grønne regnskaber Fornyelse og forenkling af reglerne om de grønne regnskaber vil blive offentliggjort af Miljøministeriet her efter sommerferien. Det forventes, at antallet af virksomheder der skal lave grønt regnskab nedsættes, og at der bliver større frihed til at fremlægger de relevante oplysninger i regnskabet. Yderligere information: Morten Løber top LCA og CBA Det danske affaldstemacenter under EUs Miljøagentur har udgivet en mindre publikation om fordele og faldgruber ved livscyklusanalyser (LCA) og cost-benefit analyser (CBA). Brochuren kan hentes fra temacentrets hjemmeside her . Yderligere information: Morten Løber top Miljøministeriet flytter om En organisationsændring er på vej i Miljøministeriet. Erhvervsrettet regulering forventes samlet i Miljøstyrelsen, herunder landbrugsområdet, som overflyttes fra Skov- og Naturstyrelsen. Vandområdet og herunder dambrug overflyttes til en nyoprettet styrelse, som skal håndtere bypolitik og landskabsplanlægning. De nye statslige miljøcentre skal høre til under den nye styrelse, der også skal løse opgaver rettet mod de nye kommuner. Yderligere information: Morten Løber top Landbrugsraadet udgiver følgende nyhedsbreve: Dagens vigtigste landbrugs- og fødevarenyheder , Konkurrenceret, andelsforhold og skat , Energi, virksomhedsmiljø og transport , International Horisont - landbrugspolitiske nyheder fra EU, WTO m.v. , EksportNyt , Fødevarer, kost og ernæring , Veterinærforhold og dyrevelfærd , Uddannelse og debataktiviteter , Projektstøtteordninger og innovationsprojekter , Nyt fra Folketinget Tilmeld dig på Landbrugsraadets hjemmeside Afmeld nyhedsbrev Nyhedsbrev arkiv Ændring af abonnement

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024