Er regeringen til noget - økologisk set?

Altinget bringer onsdag udkastet til et tværministerielt "økologisk initiativ", som Økologisk Landsforening har lavet. En initiativ, foreningen allerede har fremlagt for fødevare-, forbruger- og miljøministeren. Økologerne anklager regeringen for lidt handling og mange ord.
Lars Igum Rasmussen
Fakta
Kort om Økologisk Landsforening:

Økologisk Landsforening blev dannet i 2002, da 8 foreninger for økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere slog sig sammen. Foreningen er initiativtager til og koordinerer de fleste af de afsætningskampagner for økologi, og har en bred vifte af forbrugerinformations-aktiviteter.

Foreningen har også økologikonsulenter, der yder landbrugsfaglig rådgivning til de økologiske landmænd, og kører forsøgs-, udviklings- og formidlingsprojekter, der løbende udvikler den økologiske produktionsform frem mod miljømæssig bæredygtighed, forbedret dyrevelfærd og sunde fødevarer.

Foreningen står også for sektorens politiske arbejde og pressearbejde.


Kilde: Økologisk Landsforening
Onsdag står i økologiens tegn for Hans Christian Schmidt. Han skal hele dagen opleve den økologiske verden - fra den økologiske kantine på Århus Rådhus, over økologisk gårdbesøg ved Kjellerup til debatmøde med økologiske landmænd.

Turen er arrangeret af Økologisk Landsforening, og i den anledning kan Altinget i dag offentliggøre det tværministerielle "økologiske initiativ", som foreningen har arbejdet på i måneder.

Økologisk Landsorening har flere på møder med fødevareminister Hans Christian Schmidt (V), forbrugerminister Henriette Kjær (K) og miljøminister Connie Hedegaard (K) præsenteret en samlet plan for, hvordan økologien på flere punkter kan tænkes ind i regeringens politik.

Økologisk Landsforening mener, at regeringen taler meget om økologi, men reelle initiativer er det småt med.

Dokumentation
Tværministerielt "Økologisk initiativ" fra Økologisk Landsforening:

Miljøministeriet

  • Etablering af særlig assistance til de mindre kommuner, som har behov for hjælp med udpegning af drikkevandsområder jf. Vanddirektivet, herunder vejledning omkring mulighederne for at fremme økologisk dyrkning i de berørte arealer.

  • Assistance til kommuner og regioner i udvikling af indkøbspolitik for økologiske fødevarer for dermed at fremme drikkevandsbeskyttelse (jf. hensigtserklæringer i forliget ang. Pesticidhandlingsplanen). Indsatsen kan inddrage de gode erfaringer med omlægning til økologi i Dogma 2000-kommuner, og evt. koordineres med en indsats fra Forbrugerministeriet vedr. udvikling af kostpolitik i kommunerne.

  • Etablering af målsætninger for indgåelse af græsningsaftaler med økologiske landmænd, således at Miljøministeriets arealer også fremmer udbredelsen af økologisk jordbrug i Danmark.

    Fødevareministeriet

  • Ny ordning for støtte til økologisk omlægning af fødevareindkøb i kommuner, amter, virksomheder og statslige institutioner (På baggrund af den meget positive evaluering af den tidligere ordning, dog med justeringer og forbedringer). Forslag: 40 mio. kr. i 2005/2006. Især daglig mad til børn og ældre skal hæves i renhed og kvalitet.

  • Nyt dansk landdistriktsordningsprogram
    1) muliggør EU-medfinansiering til vandværker og kommuner, der gerne vil fremme økologisk drift i vandindvindingsområder;
    2) indeholder nye tiltag til fremme af økologisk afsætning jf. aftalen vedr. VMP III; og
    3) sikrer EU-medfinansiering af ny ordning for økologisk omstilling i offentlige indkøb.

  • Målfastsættelse og plan for gennemførelse for omlægning af statslige institutioner til økologisk mad.

    Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

  • Gennemførelsen af en informationskampagne der synliggør, hvordan de enkelte borgere, virksomheder og institutioner kan skåne drikkevandet, ved at lægge deres indkøb om til økologiske fødevarer.

  • Økologiske fødevarer indarbejdes som mere aktive elementer i www.alt-om-kost.dk og andre informations- og rådgivningsarbejder om sunde fødevarer (over for almindelige borgere, skoler, virksomheder og institutioner), med fokus især på fravær af pesticidrester og tilsætningsstoffer.

  • Ministeren medvirker til, at den offentligt støttede skolemælksordning overgår til en ren økologisk ordning, idet logistik taler for en forenkling (8 valgmuligheder giver logistik-problemer og højere priser), og 4 5% af skolemælken er i forvejen økologisk, trods højere priser.

  • Altinget logoFødevarer
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    Seneste fra Fødevarer

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024