Erhvervet hjælpes på bekostning af forbrugerne

Dagbladet B.T. havde d. 7. marts 2003 en artikel med overskriften "Det er livsfarligt at spise ude". Fødevaredirektoratet har følgende bemærkninger til artiklen:

B.T. skriver at fødevarekontrollen blev skåret drastisk i 2002. Det er ikke korrekt. Fødevaredirektoratet havde i 2001 det samme mål som 2002 for kontrol af restauranter, bagere, slagtere m.m. Men udbrud af fjerkræsygdommen Newcastle Disease i juli 2002 krævede, at Fødevaredirektoratet midlertidigt overførte personale fra fødevarekontrollen til bekæmpelse af denne sygdom.

I artiklen er angivet,at restauranter sidste år kun blev kontrolleret 1-2 gange, hvor målet angives at være 4 gange årligt. Det er ikke korrekt. I retningslinierne for fødevareregionernes kontrolaktivitet fremgår at restauranter og pizzeriaer skal kontrolleres 2-3 gange om året , og ikke 4 gange som angivet i artiklen.

Det er et vigtigt princip i fødevarelovgivningen, at det er virksomhedernes ansvar, at den mad, der serveres er hygiejnisk og sundhedsmæssigt i orden, således at folk ikke bliver syge. Virksomhederne skal sikre dette ved til stadighed at foretage egenkontrol. Fødevaredirektoratet har ansvaret for at kontrollere, om virksomhederne foretager den lovpligtige egenkontrol og vurderer om denne er tilstrækkelig. Fødevaredirektoratets kontrol et par gange om året vil ikke i sig selv kunne være en garanti for fødevaresikkerheden, da det altid vil være et øjebliksbillede af produktionsforholdene. Fødevaresikkerhed opnås i højere grad, når virksomhederne selv har forstået hvordan de skal sikre sig mod at deres produkter bliver sundhedsskadelige.

Det er korrekt, som anført i artiklen, at det vil være muligt at finde restaurationer, hvor hygiejnen ikke er i orden. Som i andre brancher vil forholdene de fleste steder være i orden, men der vil også være steder, hvor der er større behov for kontrol som følge af konstaterede overtrædelser af lovgivningen. Kontrolindsatsen afspejler dette forhold, hvilket er i overensstemmelse med direktoratets grundlæggende princip om at kontrollen skal koncentreres, der hvor problemerne er størst.

I artiklen angives endvidere, at 200.000 danskere blev syge af mad i 2002, hvor det var 100.000 i 2000. Det er ikke korrekt. Den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut (uge 9, 2003) viser et fald fra 2000 til 2002 i antallet af indberettede sygdomstilfælde sat i forbindelse med mad. Tallene dækker over det antal personer som ved undersøgelse hos deres egen læge eller på et sygehus er fundet at være smittet med bakterier af typen Salmonella, Campylobacter, verotoksinproducerende E. coli og Yersinia. Der blev i 2002 indberettet 6.833 sygdomstilfælde, mens tallet for 2000 var 7.019. Statens Serum Institut antager, at det reelle antal sygdomstilfælde er ca. 15 gange større.

I artiklen angives, at en rapport fra Fødevaredirektoratet for år 2000 afslører at ca. halvdelen af fødevarebårne sygdomme skyldes restaurationsbesøg.

Den nævnte rapport udarbejdes af Fødevaredirektoratet en gang årligt på basis af indberetninger fra fødevareregionerne om sygdomsudbrud, som regionen har været involveret i udredningen af. Fødevareregionerne indberetter sygdomsudbrud, hvor der er en begrundet mistanke til, at en fødevare eller et måltid har været årsag til sygdomsudbruddet. Ved et sygdomsudbrud forstås en situation, hvor 2 eller flere personer er blevet syge og hvor der er mistanke til en fælles kilde (fødevarer eller vand). De sidste år har antallet af indberetninger ligget mellem 30 og 40. Det er således et lille materiale at lave statistik på, og det kan da også kun bruges til at angive tendenser i udviklingen.

Det er korrekt at ca. halvdelen af indberetningerne drejer sig om folk, der er blevet syge efter at have været på restaurant. I ca. en fjerdedel af sygdomsudbruddene er der tale om mad fra engrosvirksomheder, institutioner, samt detailvirksomheder som supermarkeder, slagtere og lign. Den sidste fjerdedel af sygdomsudbruddene relaterer sig til tilberedning af mad i privat hjem. Opgørelsen kan dog ikke anvendes som dokumentation for, at folk bliver mere syge af at spise i restaurant end i private hjem, da private kun i meget begrænset omfang kontakter fødevareregionen, hvis de har mistanke om at de er blevet syge af den mad, de selv har tilberedt. Der er således ikke belæg for at kæde de to indberetningssystemer sammen og udlede, at halvdelen af de fødevarebårne sygdomstilfælde skyldes restaurationsbesøg.

Det er rigtigt, som anført af B.T., at antallet af prøver fra virksomhederne, som Fødevaredirektoratet har udtaget til mikrobiologisk kontrol er lavere i 2002 end i 2000. Den afgørende forskel er imidlertid, at prøverne i dag bliver udtaget, hvor det er nødvendigt ud fra en risikovurdering. Antallet af prøver til kontrol af Salmonella og Campylobacter har ikke været berørt af reduktionen i prøveantallet. De landsdækkende mikrobiologiske undersøgelser på dette område er tværtimod blevet styrket.

Det er nødvendigt at prioritere ressourcerne til kontrollen, således at de bruges bedst muligt og på de områder, hvor der er det største behov. Det er også et vigtigt princip at en sådan prioritering ikke må gå ud over fødevaresikkerheden.

I sommeren 2002 var der et udbrud af fjerkræsygdommen Newcastle Disease, som er meget smitsom og hvis udbredelse kan have voldsomme økonomiske konsekvenser for fjerkræerhvervet. En hurtig kontrolindsats var derfor alt afgørende for en effektiv bekæmpelse af sygdommen. Ifølge EU-regler for smitsomme fjerkræsygdomme er Fødevaredirektoratet forpligtiget til at foretage bekæmpelse af Newcastle Disease. Bekæmpelsen af denne sygdom har krævet en stor indsats fra fødevareregionernes side og konsekvensen har været, at der er foretaget færre kontrolbesøg i detailvirksomheder end planlagt.

Det vil ud fra et fødevaresikkerhedsmæssigt synspunkt ikke være acceptabelt at reducere kontrollen i virksomheder, hvor der er mistanke til, at den fremstillede mad kan udgøre en risiko for forbrugernes sundhed. Fødevareregionerne kender virksomhederne i deres område og retter derfor kontrollen mod de virksomheder, hvor de erfaringsmæssigt ved, at problemerne er størst. Reduktionen i kontrollen i 2002 er således primært sket i detailvirksomheder, hvor forholdene normalt findes at være i orden. Fødevaredirektoratet vurderer derfor ikke, at den midlertidige flytning af ressourcer i forbindelse med udbruddet

af Newcastle Disease har haft nævneværdig betydning for fødevaresikkerheden.