Etisk Råd: MRSA-ramte skal ikke i gabestokken

RESISTENS: At beskytte smittebæreren mod stigmatisering bør veje tungest, når det handler om at offentliggøre, hvilke svinebesætninger der er smittet med MRSA, mener Det Etiske Råd. De anbefaler til gengæld en overordnet kortlægning.
Man skal undgå stigmatisering af smitteramte med MRSA og derfor anbefaler Det Etiske Råd, at man ikke offentliggør hvilke svinebesætninger, der har MRSA-bakterien.
Man skal undgå stigmatisering af smitteramte med MRSA og derfor anbefaler Det Etiske Råd, at man ikke offentliggør hvilke svinebesætninger, der har MRSA-bakterien.Foto: colourbox
Sara Fleckner Vilstrup

I arbejdsgruppen er vi både bekymrede for risikoen for MRSA-smitte og for den metode der hedder udstilling, hvor det kan blive som i gamle dage med gabestokken. Gabestokken blev brug til at vise, hvad man tog afstand fra. Som et politisk våben. Det er et groft middel.

Gorm Greisen
Næsteformand, Det Etiske Råd
Fakta

MRSA 

MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok.

I 2004-2005 opdagede man en ny type MRSA, kaldet MRSA 398. Den er kendetegnet ved, at reservoiret for MRSA 398 synes at være hos produktionsdyr, specielt hos svin, i modsætning til andre MRSA, hvor mennesker er reservoiret.

I 2011 udgjorde MRSA 398 over 10 % af nye MRSA-tilfælde.


Kilde: Sundhedsstyrelsen
Man skal så vidt muligt undgå stigmatisering af smittebærer af MRSA. Derfor anbefaler Det Etiske Råd i et debatindlæg på Altinget | Fødevarer, at netop hensynet til den enkelte har størst vægt, når det gælder offentliggørelse af svinebesætninger med den antibiotika-resistente stafylokok-bakterie MRSA.

I øjeblikket behandler Ombudsmanden afvisningen af en aktindsigt om oplysninger om MRSA-positive svinebesætninger. Fødevarestyrelsen har gentagne gange afvist aktindsigten, og styrelsens seneste forsøg på at undgå, at oplysningerne offentliggøres, er at indsamle eksempler på stigmatisering af personer, der bærer MRSA-bakterien.

Det Etiske Råd har på baggrund af resistensproblemets voksende samfundsmæssige væsentlighed siden sommeren 2013 arbejdet med de etiske dilemmaer, der knytter sig hertil. Rådet peger netop på stigmatisering som væsentlig begrundelse for ikke at offentliggøre hvilke svinebesætninger, der har MRSA.

"Konkret med de her grisefarme er det ikke vejen frem at fremlægge, hvem der har MRSA. Det vil ikke alene gå ud over landmanden, men også familien og måske de ansatte," siger Gorm Greisen, overlæge på Rigshospitalet og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

Dokumentation
Fakta om MRSA CC398

De seneste tal for forekomsten af MRSA CC398 i danske svinebesætninger er fra 2010 og 2011. De viste, at der er fundet MRSA CC398 i 16 pct. af de danske svinebesætninger.

I 2011 og 2012 er der udtaget prøver af svin på slagterier. Resultaterne af disse undersøgelser viser, at 44 % (2011) respektive 88 % (2012) af de undersøgte svin var positive for MRSA CC398.

Husdyr-MRSA er ikke en anmeldelsespligtig sygdom.

Kilde: Fødevarestyrelsen


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024