Etisk Råd: MRSA-ramte skal ikke i gabestokken

I arbejdsgruppen er vi både bekymrede for risikoen for MRSA-smitte og for den metode der hedder udstilling, hvor det kan blive som i gamle dage med gabestokken. Gabestokken blev brug til at vise, hvad man tog afstand fra. Som et politisk våben. Det er et groft middel.

Gorm Greisen
Næsteformand, Det Etiske Råd

Man skal så vidt muligt undgå stigmatisering af smittebærer af MRSA. Derfor anbefaler Det Etiske Råd i et debatindlæg på Altinget | Fødevarer, at netop hensynet til den enkelte har størst vægt, når det gælder offentliggørelse af svinebesætninger med den antibiotika-resistente stafylokok-bakterie MRSA.

I øjeblikket behandler Ombudsmanden afvisningen af en aktindsigt om oplysninger om MRSA-positive svinebesætninger. Fødevarestyrelsen har gentagne gange afvist aktindsigten, og styrelsens seneste forsøg på at undgå, at oplysningerne offentliggøres, er at indsamle eksempler på stigmatisering af personer, der bærer MRSA-bakterien.

Det Etiske Råd har på baggrund af resistensproblemets voksende samfundsmæssige væsentlighed siden sommeren 2013 arbejdet med de etiske dilemmaer, der knytter sig hertil. Rådet peger netop på stigmatisering som væsentlig begrundelse for ikke at offentliggøre hvilke svinebesætninger, der har MRSA.

"Konkret med de her grisefarme er det ikke vejen frem at fremlægge, hvem der har MRSA. Det vil ikke alene gå ud over landmanden, men også familien og måske de ansatte," siger Gorm Greisen, overlæge på Rigshospitalet og professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.