EU diskuterer kvalitet i landbruget

Tina Møller
Dokumentation
Det græske formandskab har lagt op til debat om kvalitet i landbruget, når EU´s landbrugsministre samles til uformelt møde på Korfu d. 11. og 12. maj.

Fødevareminister Mariann Fischer Boel hilser initiativet velkommen og siger:

”Kvaliteten i produktionen er afgørende for en stærk placering af den europæiske landbrugs- og fødevareproduktion på verdensmarkedet, og kvaliteten skal omfatte alle led fra jord til bord.

Kvalitet i landbruget er ikke alene sunde og sikre fødevarer men også en fødevareproduktion, der tager hensyn til miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd.

Med kommissionens forslag til reform af den fælles landbrugspolitik, er der lagt op til en mere økonomisk og miljømæssigt bæredygtig landbrugspolitik. En af grundtankerne er, at der stilles en række krav til landmanden vedrørende fødevaresikkerhed, miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd som betingelse for udbetaling af støtte. Det er en model, der vil være med til at sikre kvaliteten i fremtidens landbrugs-produktion.

På den måde vil ordningerne understøtte forbrugernes krav om sikre og sunde fødevarer, der er produceret under hensyn til miljø og dyrevelfærd”

Det er kotume, at hvert formandskab afholder uformelle møder på centrale politiske områder, og det græske formandskab har inviteret landbrugsministerene fra de 10 nye EU-lande til at deltage i dette møde.

Første gang de kommende nye medlemmer deltog i et møde for EU´s landbrugsministre var ved det uformelle møde i Nyborg i september 2002. Her var temaet innovation i landbrugspolitiken.

Læs det græske formandskabs oplæg om kvalitet i landbruget.

Kontaktperson:
Kontorchef Hanne Lauger, tlf. 3392 2062, e-mail [email protected]


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024