EU’s landbrugsreform: Fornuftigt kompromis-udspil

Claus Iversen
Dokumentation
Det græske formandskab har her til morgen, sammen med Kommissionen, præsenteret EU’s landbrugsministre for et kompromisforslag , der fastholder hovedprincipperne i Kommissionens oprindelige forslag, nemlig en markedsorientering gennem afkobling af den direkte støtte og prisfald på udvalgte produkter samt principperne om at overføre midler til landdistrikterne og cross compliance, dvs. at støtten gøres afhængig af opfyldelse af krav om miljøhensyn, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

”Det fremlagte kompromis er på mange måder et fornuftigt udspil, der vil medføre en mere markedsorienteret og bæredygtig landbrugsproduktion. Rådets medlemmer har hele tiden haft meget forskellige ønsker til en reform af den fælles landbrugspolitik, og det er indlysende, at et kompromis indebærer, at intet land får alle sine ønsker opfyldt.

I spørgsmålet om afkobling er der lagt op til en fleksibel model, der giver mulighed for at tage hensyn til enkelte lande og sektorer. Forslaget opererer således med mulighed for 75-100% afkobling for afgrøder og 70% afkobling for animalsk produktion samt en vis fleksibilitet med hensyn til fordeling af den koblede støtte svarende til 30%.

Men vi befinder os stadig i en forhandlingsproces, hvor mange af de centrale spørgsmål fortsat er i spil, så vi ved endnu ikke, hvilke ændringer der vil komme, før vi ser det endelige kompromis”, siger Mariann Fischer Boel.

De centrale elementer i landbrugspolitikken som Danmark tillægger stor betydning er:

  • Afkobling af den direkte støtte fra produktionen sådan, at landmændene planlægger produktionen efter markedet, dvs. efter forbrugernes ønsker og udbuds- efterspørgsels mekanismen.

  • Modulation, som indebærer en overflytning af midler fra direkte støtte til støtte af udviklingen i landdistrikterne. Her lægger Danmark vægt på, at der ikke bliver krav om ekstra national medfinanciering så den samlede landbrugsstøtte (EU+national støtte) under ingen omstændigheder øges, samt at midlerne fastholdes i det land, hvor de er genereres.

  • Cross Compliance, dvs. at den afkoblede støtte gøres afhængig af opfyldelse af krav til miljøhensyn, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd.

  • Prisfald og kvoteudvidelse på mælk

    Rådets forhandlinger i Luxemborg forventes at fortsætte resten af dagen i dag og i morgen, torsdag d. 19. juni.


  • Altinget logoFødevarer
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    Seneste fra Fødevarer

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024