Eva Kjer afviser S-tese om økologi
Niels Th. Dahl
JournalistJeg synes, Mette Frederiksen risikerer at sætte en masse over styr ved at stille et krav om fuld økologisk produktion.
Eva Kjer Hansen
Fødevareminister (V)
Socialdemokraternes idé om 100 pct.s økologisk landbrug i Danmark får en hård medfart af fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).
Hun kalder forslaget, der indgår i de "10 teser", Mette Frederiksen (S) fremsatte tidligere på ugen, for "forkert" og "urealistisk":
"Jeg synes, Mette Frederiksen risikerer at sætte en masse over styr ved at stille et krav om fuld økologisk produktion. Hun overser, hvor stor en betydning landbruget har for Danmarks samfundsøkonomi, og her udgør det konventionelle landbrug jo langt den største del," siger ministeren til Altinget | Fødevarer.