Faldende støtte til avlere af gamle husdyrsraser

"Kan Fødevareministeren bekræfte, at Danmark som eneste land inden for det nordiske samarbejde, har forsømt at udarbejde og indsende de aftalte årlige indrapporteringer om Danmarks aktiviteter vedrørende genbevaring af husdyrracer til Nordisk Genbank - Husdyr?".

Udvalget til Bevarelse af Genetiske Ressourcer hos Danske Husdyr indsendte i januar 2002 sit bidrag om Genressourcearbejdet i Danmark til Nordisk Genbank - Husdyr. Dette er bragt i Nordisk Genbanks Årsrapport 2001. Deadline for aflevering af bidrag til Nordisk Genbank - Husdyr´s årsrapport for 2002, er 1. februar 2003. Danmark har således ikke udvist forsømmelighed med hensyn til indrapportering til Nordisk Genbank - Husdyr.

"Er det korrekt, at det ikke har været muligt for Nordisk Genbank - Husdyr ad officielle kanaler, at holde sig orienteret om Danmarks aktiviteter på Husdyr-genbevaringsområdet, og at henvendelser fra Nordisk Genbank - Husdyr til Fødevareministeriet om de manglende indrapporteringer aldrig er blevet besvaret af Ministeriet?".

Ministeriet er ikke bekendt med, at Nordisk Genbank - Husdyr i 2002 har rettet henvendelse til Fødevareministeriet angående ønsker om egentlige indrapporteringer om Danmarks aktiviteter på husdyrgen-bevaringsområdet. Uofficielt er Nordisk Genbank - Husdyrs bestyrelse løbende blevet orienteret om Genressourceudvalgets arbejde. Nordisk Genbank - Husdyrs direktør og informationschef har således deltaget i Genressourceudvalgets ordinære møde d. 8. april 2002, og Genressourceudvalgets faglige sekretær har haft et indlæg på et NGH-seminar i Sverige d. 18.-19. juni 2002 med titlen "Genressourcearbejdet i Danmark". I det daglige arbejde er der hyppige kontakter mellem sekretariaterne for henholdsvis Nordisk Genbank - Husdyr og det danske Genressourceudvalg.

"Med hvilken begrundelse er EU-tilskudsordningen for gamle nationale husdyrracer, EU reg. 1258/99, i modsætning til i Sverige og Finland, ikke blevet implementeret i Danmark?".

Danmark havde - i modsætning til Sverige og Finland - i 1997 etableret en dyretilskudsordning til støtte af avlere af gamle husdyrracer. Den danske ordning giver mulighed for udbetaling af en højere støtte til bevaringsformålet, end der er mulighed for efter EU reg. 1258/99. Implementering af EU reg. 1258/99 blev udeladt, fordi man frygtede, at det ville skade de danske bestræbelser på at opbygge bestandene af de gamle husdyrracer, da det ville have indebåret en klar forringelse af støtten til de danske avlere.

"Hvor store midler kunne EU reg. 1258/99 have bidraget med til det danske bevaringsområde for gamle danske husdyrracer, dersom Danmark havde implementeret ordningen, herunder om midlerne i stedet er anvendt til sagen uvedkommende tiltag?".

Rådets forordning nr. 1258/1999 fastslår, at Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (blandt andet) finansierer foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne. Rådets forordning nr. 1257/1999 vedrører støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget. Kommissionens forordning nr. 445/2002 vedrører gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1257/1999. Ifølge forordning nr. 445/2002 (tidligere 1750/1999), afdeling 6, Miljøvenligt landbrug, kan støtte blandt andet omfatte forpligtelser til at opdrætte husdyr af lokale udryddelsestruede racer, der er hjemmehørende i området. De lokale racer skal spille en rolle i bevarelsen af miljøet i området. Medlemsstaterne skal sikre overholdelse af årlige maksimumsbeløb. Beløbene skal være baseret på det areal af bedriften, som forpligtelsen til miljøvenligt landbrug vedrører.

For landdistriktsprogrammet er der fra EUs side afsat en årlig medfinansieringsramme for perioden 2000-2006. De enkelte medlemslande har inden for denne ramme udarbejdet et program og et budget med nationale prioriteringer. Støtte til bevaring af gamle husdyrracer indgår ikke i det danske program. Havde man fra dansk side valgt at implementere EU-støtte til truede husdyrracer, ville man skulle overholde de maksimumsbeløb, der fremgår af forordning nr. 1257/1999, artikel 24, stk. 2, samt bilaget. Ifølge bilaget ville der årligt kunne medfinansieres maksimalt 450 EUR pr. ha til "anden jordudnyttelse", 600 EUR pr. ha til enårige afgrøder og 900 EUR pr. ha til flerårige specialafgrøder.

Støtten kan for eksempel gives pr. opdrættet dyr eller dyreenhed, jævnfør forordning nr. 445/2002, artikel 18, stk. 2. I henhold til artikel 18, stk. 3 i samme forordning skal medlemsstaterne da sikre overholdelsen af de årlige maksimumsbeløb pr. ha. Med henblik herpå kan de enten, jævnfør litra a, fastsætte en grænse for antallet af enheder pr. ha for den bedrift, som forpligtelserne til at drive miljøvenligt landbrug vedrører eller, jævnfør litra b, fastsætte et samlet maksimumsbeløb for hver bedrift, der deltager i ordningen, og sikre, at udbetalingerne til de enkelte bedrifter ikke overskrider denne grænse. Der er altså frihedsgrader for den præcise udformning af støtten, ligesom forordning nr. 1257/1999, artikel 51, giver mulighed for at yde supplerende statsstøtte på visse betingelser.

Sverige har implementeret EU-støtte til truede husdyrracer, jævnfør förordning (2000:577) om stöd för miljö- och landsbygdsutvecklingsåtgärder. Man har valgt at indbygge maksimumsbeløbet pr. ha i den svenske lovgivning, forordningens kapitel 2, § 2. (Der er undtagelser hertil). Sverige har fastsat et årligt støttebeløb på 1000 kr per dyreenhed (kvæg, får og geder, hvor mange dyr, der går på én dyreenhed afhænger af hvilken dyreart der er tale om) for linderödsvin ydes dog 1500 kr pr. dyreenhed.

I Danmark fastsætter husdyrgødningsbekendtgørelsen, bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 604 af 15. juli 2002, maksimumsværdier for udbringning af husdyrgødning på landbrugsbedrifter, de såkaldte harmoniregler, jævnfør bekendtgørelsens § 28. Grænserne er, afhængt af driftsformen, fra 1,4 til 2,3 DE pr. ha pr. planperiode.

I forbindelse med implementering af en ny strategi for bevarelse af gamle husdyrracer vil det imidlertid kunne overvejes, om dyretilskudsordningen skal omlægges, således at den EU-medfinansierede støtteordning anvendes i stedet for den nuværende ordning – jf. svar på spørgsmål 112.

"Er der andre mulige EU-støtteordninger til gamle danske husdyrracer som Danmark ikke har implementeret?".

Der er så vidt vides ikke andre EU-støtteordninger, der specifikt vedrører husdyr af lokale udryddelsestruede racer, som Danmark kunne have implementeret.

"Kan Ministeren bekræfte, at Danmark under sit formandskab for Nordisk Genbank - Husdyr har stået i spidsen for ændringen i "Nordisk Genbank - Husdyr"s strategi, fra primært at være engageret i bevaringsarbejdet med de gamle lokale nordiske racer til primært at være et samarbejde om at skabe fælles nordiske avlsprofiler inden for moderne husdyravl?".

Danmark har beklædt formandsposten i Nordisk Genbank - Husdyr siden 1. januar 2002. Nordisk Genbank – Husdyrs strategi for 2002-2005 blev vedtaget den 2. maj 2000 og har ligget til grund for arbejdet i Nordisk Genbank - Husdyr i 2002. Ændringen af fokus til også at omfatte de aktive avlspopulationer skal ses som en konsekvens af, at bevarelsen af de nationale gamle husdyrracer nu, i modsætning til tidligere, i vid udstrækning varetages af de enkelte lande. Formandskab og sekretariat har i 2002 arbejdet for at fremme de planer, som er indeholdt i strategien for 2002-2005.

"Vil ministeren bekræfte, at den nuværende dyrestøtte til gamle danske husdyrracer på max kr. 3.000 ikke giver fuld kompensation for ydelsestab for avlere af gamle husdyrracer i forhold til avlere af moderne racer i produktionen?".

Det har ikke været tilstræbt med ordningen at give fuld kompensation for en lavere indtjening ved husdyrbrug med gamle racer, herunder for ydelsestab, jævnfør besvarelsen af spørgsmål 109. Det skal bemærkes, at der generelt er meget stor variation mellem producenter inden for samme driftsgren med hensyn til økonomisk udbytte.

"Vil ministeren bekræfte, at der ikke er foretaget kontrollerede ydelsesafprøvninger af de overlevende restpopulationer af Sortbroget Jysk Malkekvæg, og at der ikke foreligger officielle ydelsestal for racen siden 1940’erne, og at disse lå mellem 3.000 og 4.000 kg mælk årligt?".

Sortbroget Jydsk Malkekvæg og Hollandsk Malkekvæg blev slået sammen i 1949, og siden er der ikke foretaget officielle ydelsesopgørelser for Sortbroget Jydsk Malkekvæg. Det genetiske ydelsespotentiale hos den nulevende restpopulationen af Sortbroget Jydsk Malkekvæg (Jysk Kvæg) kan ikke fastlægges med sikkerhed, fordi kun få køer af Jysk Kvæg bliver anvendt som malkekøer. I 1950 var den gennemsnitlige årsydelse for landets 94.294 sortbrogede køer: 3.872 kg mælk med 3,92 % fedt.

"Vil ministeren samtidig bekræfte, at den officielle gennemsnitsydelse for den moderne verdensrace Holstein Friesian i Danmark p.t. ligger på 8.550-9.000 kg mælk årligt?".

Det fremgår af de seneste opgørelser, der blandt andet blev fremlagt på SDM- Dansk Holsteins årsmøde 2002, at der i august 2002 blev opnået en mælkeydelse fra SDM (Dansk Holstein Friesian) på 8.366 kg mælk med 344 kg fedt og 281 kg protein.

"Har ministeriet i forbindelse med notificeringen af støttesag nr. N 331/2000 – Danmark, støtte til bevaring af truede racer, haft til hensigt at give EU-Kommissionen indtryk af, at avlere af gamle danske malkekvægracer med støtteordningen fik fuld økonomisk kompensation for lavere mælkeydelse i forhold til avlere af moderne malkekvæg, Holstein Friesian?".

Af Direktoratet for FødevareErhvervs brev af 4. december 2000 til EU-Kommissionen fremgår, at "... the subsidy is meant to cover part of the resulting economic loss to the farmer from keeping old breeds compared to modern breeds" (uden understregning). Kommissionen er således orienteret om, at man med støtten har tilstræbt en delvis kompensation.

"Vil ministeren bekræfte, beregninger over ydelsesforskelle mellem truede danske racer og Holstein Friesian i skrivelse fra EU-Kommissionen af 15. maj 2001 (SG 2001) D/288551 til Fødevareministeriet, er ydelsestal og beregninger, som Fødevareministeriet har overgivet EU-Kommissionen i forbindelse med notificeringssagen for den danske støtteordning for gamle racer nr. N 331/2000 – Danmark, der blandt andet viser, at Jysk Kvæg skulle yde 2.150 kg mælk årligt mindre end Holstein Friesian?".

Jeg kan bekræfte, at EU-Kommissionens beregninger er baseret på oplysninger, der fremgår af Direktoratet for FødevareErhvervs brev af 4. december 2000 til EU-Kommissionen, hvor man har anført en omtrentlig forskel i mælkeydelse mellem moderne racer, herunder frisisk kvæg, og henholdsvis Jysk Kvæg (2.150 kg mælk årligt) og RDM-1970 (850 kg mælk årligt). Endvidere har man anført en omtrentlig bruttoavance (mælkepris fratrukket omkostninger til foder) pr. kg mælk i 1997 (1,40 kr. pr. kg mælk). Disse værdier er benyttet ved beregning af dyretilskuddet (forskel i mælkeydelse multipliceret med bruttoavance pr. kg mælk og afrundet). Sammenholdt med besvarelsen af spørgsmål 109 må det i sammenhængen skulle forstås som forudsatte minimumsværdier. En økonomisk sammenligning af racer, som alene er baseret på de to racers gennemsnitlige mælkeydelse, anses dog for at være helt utilstrækkelig til mere præcist at fastlægge deres indbyrdes økonomiske konkurrenceevne. Dertil ville kræves eksperimentelle data eller eventuelt kontrollerede regnskabsdata, som ikke findes.

"Er det udtryk for et nyt fokus, når Nordisk Genbank på sit seneste møde afholdt på Danmarks Jordbrugsforskning, Foulum koncentrerede sig om at forbedre moderne produktive racer?".

Titlen for seminaret var: "Framtidas husdyrproduksjon - blir den bærekraftig?" Seminarets tema og indhold var i overensstemmelse med Nordisk Genbank - Husdyrs strategiplan 2002-2005, som blev vedtaget i maj 2000. Nordisk Genbank - Husdyr ønskede med seminaret at gøre opmærksom på de problemer, der findes i moderne husdyravl i relation til bevarelse og udnyttelse af genetisk variation.

"Er fødevareministeren parat til at efterkomme manges ønske om at dele bevaringssagen i to af hinanden uafhængige styringsorganer for bevaring af husdyrgenetiske ressourcer i Danmark: Et for de såkaldte aktive populationer - nyere produktionsracer, og et for ældre historiske nationale husdyrracer?".

Jeg har i juni 2002 nedsat et strategiudvalg for udarbejdelse af strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer i Danmark.

Udvalget har til opgave at udarbejde en samlet strategi for bevaringsarbejdet for husdyrgenetiske ressourcer omfattende såvel historiske som moderne racer, samt give forslag til organisation.

Udvalget har endnu ikke afsluttet sit arbejde. Jeg forventer at modtage udvalgets rapport i løbet af kort tid, hvorfor jeg finder det mest hensigtsmæssigt, at jeg afventer de forslag udvalget måtte stille, inden jeg tager stilling til den fremtidige organisation på området.

"Kan fødevareministeren forestille sig at ville overgive de gamle racer til Miljøministeriets regi, hvor dyrene kan anvendes i landskabsplejen".

Jeg må indledningsvis gøre opmærksom på, at det ligger udenfor en fagministers kompetence at træffe beslutninger om flytning af opgaver mellem ministerier.

De statslige opgaver vedrørende varetagelsen af det genbevarende arbejde for husdyr er hidtil blevet koordineret i Udvalget til bevarelse af Genressourcer hos danske husdyr, som er nedsat af Fødevareministeriet. Det har bl.a. drejet sig om indstilling om udbetaling af dyreenhedstilskud til gamle racer, rådgivning til avlere, arbejde forbundet med in vitro opbevaring af arvemateriale og deltagelse i internationale fora. Såvel Miljøministeriet som Kulturministeriet er repræsenteret i udvalget i erkendelse af, at bevarelsen af gener fra de gamle racer ikke kun er et husdyrfagligt anliggende.

Jeg har endvidere forelagt spørgsmålet for miljøministeren, der har oplyst følgende:

"Hvad angår brug af gamle husdyrracer i landskabsplejen er jeg helt åben overfor at prøve at finde plads til dyrene på Skov- og Naturstyrelsens arealer. Jeg har imidlertid forstået, at den største begrænsning i øjeblikket er, at der er relativt få dyr af de gamle racer. Skulle der imidlertid være dyr af de gamle racer, der kan indgå i naturplejen, vil det være muligt at indgå en aftale med et statsskovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen, hvis der er plads til dyrene på et af distriktets arealer."

Mariann Fischer Boel

/

Thomas Elvensø