Flertal afviser dansk forbud mod giftige fluorstoffer
AFVIST: Enhedslistens beslutningsforslag om at forbyde giftige fluorstoffer i Danmark får kun begrænset opbakning i Folketinget. Miljø- og fødevareministeren inviterede i stedet udvalget til dialog om en fællespolitisk indsats mod farlige kemistoffer.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDet her er alvorlige stoffer, de ophobes i brystmælk, de er hormonforstyrrende, de er kræftfremkaldende, de relateres til en række sygdomme, som vi har et ansvar for at beskytte den danske befolkning imod.
Maria Reumert Gjerding
Miljøordfører, Enhedslisten
Dansk Folkeparti vil så foreslå, at vi i udvalget får lavet en beslutning, hvor vi pålægger en regering at presse på for at få nogle fælles EU-regler hurtigst muligt.
Lise Bech
Fødevareordfører, Enhedslisten
“Vi er meget bekymrede”, “meget relevant forslag” og “vi deler intentionen”.
På tværs af partier skortede det sådan set ikke på symbolsk opbakning fra partiernes ordførere under førstebehandlingen af et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at indføre et dansk forbud mod giftige fluorstoffer.
Men alligevel kom der nej på nej, når ordførerne skulle tage stilling til en national særregel om et forbud.