”Fødevarekvalitet er fødevarernes beskaffenhed”
Niels Th. Dahl
JournalistFor mig er fødevarekvalitet ikke noget ladet ord.
Susanne Knöchel
Professor i mikrobiologi ved det biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet
Susanne Knöchel, professor i mikrobiologi:
"For mig som forsker er fødevarekvalitet simpelthen en række forskellige egenskaber ved produktet. Som almindelig forbruger opfatter jeg det som god kvalitet, hvis noget lever op til og helst overstiger mine forventninger til det pågældende produkt."
Ole Linnet Juul, branchedirektør i FødevareIndustrien:
"Kvalitet er for mig et produkt eller en fødevare, som jeg selv ville købe og spise eller drikke og gerne sammen med min familie - og servere den for andre. Det er mit udgangspunkt - og så er det klart, at smag er helt centralt for mig."
Torben Hansen, professor ved Copenhagen Business School:
"For mig er kvalitet det, der er bedre end alt det andet. Kvalitet er noget, der er bedre end det, man almindeligvis møder på markedet."
Det er ikke sådan lige til at måle og veje, om en fødevare smager godt eller dårligt. Derfor må man se på andre parametre for at afgøre en fødevares
kvalitet, når man undersøger den videnskabeligt.
Det siger Susanne Knöchel, professor i fødevaremikrobiologi ved det biovidenskabelige fakultet under Københavns Universitet - den tidligere Landbohøjskole (KVL) - til Altinget | Fødevarer.
"For mig er fødevarekvalitet ikke noget ladet ord. Fødevarekvalitet er fødevarernes beskaffenhed eller deres egenskaber - deres unikke karakteristika. Det er dem, vi som forskere beskæftiger os med, og vi giver dem ikke nødvendigvis en karakter, der hedder god eller dårlig, men bare en grad af, hvor langt de er på den specifikke karakterskala," siger Susanne
Knöchel.