Fødevarepriser giver discount-boom
Niels Th. Dahl
JournalistVores discountkæde Fakta har fået flere kunder og haft en to-cifret vækst i årets første syv måneder.
Jens Juul Nielsen
Informationsdirektør i Coop
Dyrere fødevarer i supermarkederne har sat endnu mere fart på udviklingen mod mere discount i den danske detailhandel.
En undersøgelse fra Synnovate, der offentliggøres i denne uge i Landbrugsraadets blad FoodCulture, viser således, at 15 pct. af forbrugerne nu handler et billigere sted end tidligere, og tre ud af fire har helt droppet supermarkederne til fordel for en discountbutik.
"Vores discountkæde Fakta har fået flere kunder og haft en to-cifret vækst i årets første syv måneder. Vores billigste varer under navnet X-tra stormer frem og optager mere og mere plads i tilbudsaviserne," siger Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop, til bladet.