%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Første modeldambrug etableret 1. juli 2004
Tina Møller
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Spørgsmål 138:
Vil ministeren redegøre for, hvorledes opfølgningen på Dambrugsudvalgets rapport forløber?
Svar:
Jeg oplyste ved oversendelsen af Dambrugsudvalgets rapport i marts 2002 og ved besvarelsen af udvalgets spørgsmål nr. 126 i maj 2002, at jeg i folketingsåret 2002-2003 ville orientere Fødevareudvalget om status for opfølgningen og den videre planlægning. Da en del af initiativerne vil have relation til hele akvakulturbranchen, og da det tilsvarende Havbrugsudvalg forventedes at afgive sine anbefalinger ultimo 2002, fandt jeg det naturligt at give orienteringen samtidig med, at jeg sender Havbrugsudvalgets rapport til udvalget. Afslutningen af Havbrugsudvalgets arbejde er desværre blevet lidt forsinket, hvorfor jeg hermed giver denne orientering.
Jeg vil indlede med kort at sætte dansk fiskeopdræt i relation til den globale udvikling. Verdens samlede årlige landinger fra fiskeri stagnerede omkring 1990, og har siden da svinget mellem ca. 85 og 95 mio. t. Alle kvalificerede vurderinger viser, at det næppe vil være muligt at øge fiskeriet yderligere, og mange bestande er overfiskede. Samtidig er der en stigende efterspørgsel, og på verdensplan har der i perioden været en produktionsstigning indenfor akvakultur på over 10 % årligt. I 2000 nåede produktionen 35,6 mio. t., en stigning på 172 % siden 1990. FAO forventer, at akvakultur i 2030 vil være den største leverandør af konsumfisk.
EU er nettoimportør af fiskeprodukter, og selvforsyningsgraden er faldende. Udviklingen af akvakultur har derfor en høj prioritet, og EU's fiskeopdræt er i perioden 1990-2000 øget med 39%, til 1,3 mio. t. Dette udgør 17% af EU's samlede fiskeproduktion, og 27% af værdien.
Der er derfor god mening i at fremme en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig udvikling af dansk akvakultur. Det har der været bred politisk tilslutning til, og min forgænger nedsatte med dette formål Dambrugsudvalget i 2000 og Havbrugsudvalget i 2001. Jeg mener, det er vigtigt at udnytte det potentiale, der til dels upåagtet ligger i dansk akvakultur. Fiskeopdræt giver et værdifuldt bidrag til dansk fødevareproduktion og til beskæftigelsen i yderområder, hvilket er vigtigt ikke mindst i en vanskelig tid for vort fiskeri.
Efter, at Fødevareministeriet havde gennemgået Dambrugsudvalgets anbefalinger i tæt kontakt med Miljøministeriet og Dansk Dambrugerforening, er der som opfølgning af anbefalingerne taget en lang række initiativer, som beskrevet i vedlagte notat.
Ved dambrugsrapportens offentliggørelse udtalte jeg, at anbefalingerne er helt i tråd med regeringens målsætning på akvakulturområdet: Erhvervet skal have ordnede produktionsforhold, hvor både miljø og indtjening tilgodeses, og det skal ske gennem en regulering, der er enklere end tilfældet er i dag. Jeg er overbevist om, at vi med de beskrevne initiativer har fået sat gang i en sådan udvikling.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg netop ved Rådets møde (landbrug og fiskeri) 27.-28. januar 2003 sammen med mine kolleger har drøftet Kommissionens strategi for en bæredygtig udvikling af europæisk akvakultur (fremlagt i september 2002). Målet er at skabe varig beskæftigelse specielt i fiskeriafhængige områder, at sikre forbrugerne sunde og sikre produkter af høj kvalitet, at fremme høje normer for dyresundhed og -velfærd og at sikre et miljømæssigt sundt erhverv.
Rådet hilste strategien med tilfredshed og forpligtede sig til sammen med Kommissionen at undersøge og gennemføre passende initiativer indenfor EU's kompetence, så Fællesskabet kan spille en ledende rolle i udviklingen af en bæredygtig akvakultursektor, som er til gavn for alle borgere i Fællesskabet.
Endvidere vedtog Europa-Parlamentet 17. januar 2003 med stort flertal beslutningsforslaget i Fiskeriudvalgets betænkning "Om akvakultur i Den Europæiske Union: I dag og i morgen" (fremlagt i december 2002). Parlamentet henstillede til Kommissionen bl.a. at tage initiativ til øget forskning og udvikling samt forenklet lovgivning på området.
Der er således også på Fællesskabets plan stor opmærksomhed om udnyttelsen af de muligheder, der ligger i akvakultur.
Spørgsmål 139:
Hvornår vil det første modeldambrug være etableret?
Svar:
Idet jeg samtidig henviser til min besvarelse af spørgsmål nr. 138, kan jeg oplyse følgende:
De endelige detaljer omkring det videre forløb er endnu ikke helt på plads, men med bekendtgørelsen af 8. november 2002 om modeldambrug er det formelle grundlag tilvejebragt. Forsøgsordningen vil omfatte etablering af ca. 15 modeldambrug. Der vil, afhængigt af den endelige fordeling for 2003, af FIUF-midler under Direktoratet for FødevareErhverv kunne ydes 30% tilskud til ombygning af dambrugene i forbindelse med projektet. Samtidig gennemføres et moniteringsprogram i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav, også med mulighed for FIUF-tilskud.
Der har vist sig en betydelig forhåndsinteresse i erhvervet for ordningen, og de dambrug, der skal deltage i forsøget, vil blive udpeget 1. marts 2003.
I bekendtgørelsen er det forudsat, at dambrugene senest 1. juli 2004 skal være indrettet og kunne drives i henhold til bekendtgørelsens beskrivelse af fire typer modeldambrug. Jeg forventer, at dette også vil kunne opfyldes, og at vi efter forsøgsperiodens afslutning vil have tilvejebragt den ønskede dokumentation. Jeg håber, at vi dermed vil have tilvejebragt grundlaget for en udvikling af det danske dambrugserhverv, der er både miljømæssigt og økonomisk bæredygtig.
Mariann Fischer Boel
/ Knud Larsen
|
Fødevareministeriet Fiskeripolitisk Center J.nr. 2002 476-10 16. februar 2003 KLA
|
Vedr. besvarelse af spørgsmål nr. 138 fra Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
NOTAT
Opfølgning af Dambrugsudvalgets anbefalinger
Fødevareministeriet har gennemgået anbefalingerne i tæt kontakt med Miljøministeriet og Dansk Dambrugerforening. Derefter er der taget følgende initiativer som opfølgning af udvalgets anbefalinger på de enkelte områder:
Faunapasage
De jyske amter har på Fiskeridirektoratets foranledning nedsat en arbejdsgruppe om faunapassage, afgitring og vandindvindingstilladelse for dambrug. Arbejdsgruppen skal systematisere og udbygge den foreliggende viden på området, samt opstille modeller for behovet for frivandsafgivelse. Rapporteringen, senest 1. juli 2003, skal danne grundlag for en revision af Fiskeridirektoratets bekendtgørelse om ålepas, ungfiskesluser samt afgitringer i ferske vande. Formålet er justering af regler og retningslinier med henblik på reduktion af dambrugs påvirkning af vandløb og vandløbsfauna.
Ved en foreløbig revision af den nævnte bekendtgørelse (bek. nr. 1018 af 12. december 2002) er der pr. 1. januar 2003 etableret en forsøgsordning i Ringkjøbing Amt, hvor myndighedskompetencen i relation til dambrug er overført fra Fiskeridirektoratet til amtet som første instans (afgørelse efter de lokale forhold om anden afgitring end den foreskrevne), og fra Fødevareministeriet, Departementet til Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen som anden instans (klage over afgørelser i første instans). Formålet er forsøg med en forenklet myndighedsstruktur, sideløbende med modeldambrugs-forsøgsordningen.
Endvidere anvendes efter Fiskeridirektoratets handlingsplan for fiskepleje øgede midler til vandløbsrestaurering, med henblik på at fremme ophjælpningen af selvreproducerende, naturlige fiskebestande. Der anvendtes til dette formål 2,0 mio. kr. i 2002; i 2003 anvendes 2,2 mio., og det tilstræbes at anvende 2,5 mio. kr. i 2004.
Miljøgodkendelse, modeldambrug
Dambrugsudvalget anbefalede bl.a., at op til 15 dambrug, der indrettes som nogle beskrevne typer "modeldambrug", under en toårig forsøgsordning miljøgodkendes med øget fodertilladelse i forhold til de bestående regler, at der etableres et måleprogram til dokumentation af modeldambrugets og renseforanstaltningernes effekt, at dokumentationen opsamles og systematiseres som grundlag for en bæredygtig udvidelse af dambrugsproduktionen, samt at FIUF-støttesatsen til dambrug forøges fra 20% til 30% under forsøgsordningen.
Miljøministeriet har udstedt en bekendtgørelse om modeldambrug (bek. nr. 923 af 8. november 2002). Bekendtgørelsen, der trådte i kraft 1. december 2002, tilvejebringer det formelle grundlag for iværksættelse af forsøgsordningen. I bekendtgørelsen er fastsat regler for øgede fodertilladelser ved miljøgodkendelse af dambrug, der indrettes og drives efter de indeholdte tekniske beskrivelser af fire typer modeldambrug. Endvidere er indeholdt specificerede krav til udledningerne og det tilknyttede egenkontrolprogram.
Af strukturstøttemidlerne til fiskerisektoren (FIUF) vil der, afhængigt af den endelige fordeling for 2003, kunne gives indtil 12 mio. kr. som 30% støtte (25% EU + 5% nationale midler) til ca. 15 modeldambrug. Fødevareministeriet er ligeledes indstillet på at stille FIUF-midler til rådighed for finansiering af et tilknyttet måleprogram, der skal fremskaffe dokumentation for modeldambrugenes rensningseffekt.
(Se også fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 139).
Medicin og hjælpestoffer
Dette område er ganske kompliceret og involverer flere myndigheder. Dambrugsudvalget anførte bl.a. følgende i sin rapport:
"Udvalget konstaterer, at dambrugs udledninger af medicin og hjælpestoffer reguleres af bekendtgørelse nr. 921, 1996 (implementering af rådsdirektiv nr. 76/464/EØF) i det omfang, de er omfattet af bekendtgørelsens og direktivets bilag. Udledningen skal begrænses mest muligt med den bedste, tilgængelige teknologi, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig.
Udvalget konstaterer, at processen i Danmark er, at Miljøstyrelsen vedr. de enkelte stoffer fastsætter kvalitetskriterier, på grundlag af hvilke amterne fastsætter konkrete kvalitetskrav (kravværdier), der som minimum skal opfyldes via konkrete udlederkrav til det enkelte dambrug, fastsat i miljøgodkendelsen. Udlederkrav består af vilkår for udledningerne, der som minimum skal sikre overholdelse af kvalitetskravene.
Udvalget konstaterer, at Miljøstyrelsen har udarbejdet et forslag til vandkvalitetskriterier for kontinuerlige udledninger (gældende for samtlige virksomhedstyper), samt at Miljøstyrelsen for tiden udarbejder retningslinier for administrationen af ikke kontinuerlige udledninger. Udledningerne fra dambrug er ikke kontinuerlige og har for antibiotika typisk en varighed på 1-2 uger.
Udvalget konstaterer, at Miljøstyrelsens forslag til vandkvalitetskriterier baseres på EU-direktiver, men at det er uklart, hvorledes implementeringen sker i de øvrige medlemslande (spørgsmål om lige konkurrenceforhold).
...
Udvalget forudsætter, at vandkvalitetskrav og udlederkrav fastsættes således, at de ikke hindrer terapeutisk behandling med foreskreven dosis af lovligt registrerede lægemidler. Endvidere, at kravene fastsættes under hensyntagen til, hvad der er teknisk og økonomisk muligt at efterleve.
Udvalget noterer således, at der ikke på nuværende tidspunkt er tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for fastsættelse af kvalitetskrav og udlederkrav vedr. medicin og hjælpestoffer, og at der ikke er truffet beslutning om niveauerne eller hastigheden for kravenes gennemførelse. Jf. afsnit 5.3 foreligger fra Miljøstyrelsen et forslag til kvalitetskriterier, som imidlertid ikke muliggør fastsættelse af kvalitets- og udlederkrav, der med nuværende kendt teknologi, herunder de teknologier, der er indeholdt i modeldambrugene, kan opfyldes af erhvervet. Udvalget har noteret, at en afklaring af disse spørgsmål er afgørende for de praktiske muligheder for gennemførelse af udvalgets anbefalinger til en udvikling af dambrugserhvervet.
Miljøstyrelsen har tilkendegivet, at så længe det faglige grundlag for kravsfastsættelsen ikke er på plads, er det ikke muligt at vurdere, i hvor høj grad det vil blive muligt for erhvervet at leve op til kravene. Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fødevaredirektoratet og Dansk Dambrugerforening vurderer, at det foreliggende forslag til kvalitetskriterier ikke er foreneligt med gængs behandlingspraksis med nuværende kendt teknologi. Indtil Miljøstyrelsen har udmeldt retningslinier for vurdering af pulsudledninger, kan konsekvenserne heraf ikke vurderes."
Dambrugsudvalget anbefalede bl.a:
"at vandkvalitetskrav (kravværdier) og en passende overgangsperiode for deres ikrafttræden fastsættes under hensyn til de praktiske muligheder for den administrative gennemførelse i amterne og erhvervets muligheder for at efterleve dem. Inden for direktivets rammer bør fastsættelsen af værdierne ikke afvige væsentligt fra fastsatte værdier i andre EU-lande."
Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen meddelte i foråret 2002:
- at Miljøstyrelsens forslag om kvalitetskriterier fastholdes, med endelig ikrafttræden 1. april 2005;
- at der inden 2005 bør etableres foranstaltninger med anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi til begrænsning af udledningerne;
- at kriterierne indtil da benyttes som grundlag for at vurdere, om de etablerede foranstaltninger tilgodeser kriteriernes opfyldelse;
- at Miljøstyrelsen forventede i løbet af sommeren 2002 at have et teknisk-fagligt grundlag for at vurdere kortvarige pulsudledninger;
- at forudsætningen for at vurdere kravenes opfyldelse er, at dambrugserhvervet tilvejebringer grundlaget for vurdering af dambrugenes faktiske udledningskoncentrationer ved forskellige foranstaltninger;
- at det nævnte grundlag forventes tilvejebragt via et konkret projekt, som forventes afrapporteret senest i løbet af 2004;
- at amterne, hvis kvalitetskravene ikke kan opfyldes med anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi, har mulighed for i regionplanen at udpege nærområder med lempet målsætning.
Miljøstyrelsen præciserede i oktober 2002 overfor amterne bl.a., at amtets kvalitetskrav skal indgå i regionplanen, før de kan håndhæves, og at styrelsens forslag til kvalitetskriterier på indeværende tidspunkt ikke kan benyttes som endeligt grundlag for at fastsætte administrativt bindende krav. Det oplystes, at styrelsen i 2003 vil genvurdere kriterierne efter den metode, som er ved at blive fastlagt for prioriterede stoffer under vandrammedirektivet, herunder udarbejde en vejledning om fastsættelse af krav i relation til kortvarige udledninger. Endelig oplystes, at man i tilknytning til genvurderingen evt. vil kunne fastsætte mindre strenge kvalitetskriterier og kvalitetskrav for stoffer, hvor datagrundlaget hidtil har været spinkelt, hvis virksomheder og amter kan tilvejebringe et bedre datagrundlag.
Fødevaredirektoratet vurderer det som tvivlsomt, om det nævnte projekt vil kunne give grundlag for vurdering af dambrugenes faktiske udledninger hvad angår rester af antibiotika. Årsagen er, at det analyseteknisk næppe er muligt at måle så lave koncentrationer som de, der indgår i Miljøstyrelsens forslag til vandkvalitetskriterier. Danmarks Fiskeriundersøgelser gør opmærksom på, at da kravene gælder maksimale koncentrationer af stof, ikke mængder, vil et reduceret antal behandlinger ikke i sig selv lette overholdelsen af kravene.
Fødevaredirektoratet har med erhvervet drøftet gennemførelsen af en egentlig sundhedsrådgivning, der forventes at kunne øge den generelle sundhedsstatus i dambrug, og dermed reducere medicinforbruget. Det vil være hensigtsmæssigt, at regler herom kommer til at omfatte alle former for opdræt af akvakulturdyr. I lighed med reglerne for sundhedsrådgivningsaftaler i kvæg- og svinebesætninger er udgangspunktet, at der skal være tale om frivillige aftaler. De nærmere krav til rådgivningens hyppighed, indhold og rapportering samt vaccinationsprogram for det enkelte brug vil blive drøftet i et udvalg med repræsentanter for branchen og Fødevaredirektoratet.
Fødevaredirektoratet har endvidere med erhvervet, Danmarks Veterinærinstitut og Landbohøjskolen drøftet mulighederne for udvikling af effektive vacciner, hvor sådanne endnu ikke findes, mod sygdomme i danske dambrug. Der findes allerede på markedet kommercielle vacciner, som dækker de mest tabsvoldende bakterielle sygdomme. Problemet med nogle vacciners effektivitet i praksis kan være, at vaccinationsstrategien måske ikke er optimal. Man vil derfor i første omgang satse på forskningsmæssigt at undersøge mulighederne for optimering af vaccinationsstrategierne.
Fødevaredirektoratet er i færd med en vurdering af Dansk Dambrugerforenings aktionsplan for bekæmpelse af fiskesygdommen "Egtved-syge" (VHS, viral hæmorrhagisk septikæmi), der har forvoldt store økonomiske tab i erhvervet. Forslaget, der omfatter tørlægning og desinfektion af dambrug ved Skjern Å og indpumpningsanlæg ved Ringkjøbing Fjord og Stadil Fjord, tager sigte på en total udryddelse af VHS i Danmark. Målet er, at hele Danmark kan erklæres for VHS-frit område. VHS er optaget på EU's liste over sygdomme, som kan medføre handelsrestriktioner, medmindre der gennem overvågningsprogrammer kan dokumenteres frihed for sygdommen.
VHS er omfattet af lov om sygdomme og infektioner hos dyr; loven giver mulighed for foranstaltninger til bekæmpelse og forebyggelse af sygdommen, samt driftstabserstatning. Erhvervet vil selv afholde de store omkostninger ved tørlægning, rensning/desinfektion og driftstab i første omgang, men søger om offentlig støtte i form af intensiveret veterinær overvågning og kontrol, samt støtte til omkostninger ved evt. nye udbrud (tilbagefald). En endelig stillingtagen til planen vil forudsætte en nøje vurdering af alle aspekter, herunder de nationaløkonomiske.
Certificering og god dambrugspraksis
På Fødevareministeriets anmodning har Dansk Dambrugerforening givet forslag til retningslinier for god dambrugspraksis, med henblik på mulig efterfølgende certificering, samt en formaliseret dambrugsuddannelse. Der foreslås en frivillig certificeringsordning baseret på:
- Drift efter principperne i en adfærdskodeks, udarbejdet af Sammenslutningen af europæiske akvakulturproducenter.
- Føring af en samlet logbog for hvert anlæg, samt en IT-baseret driftsjournal.
- Den driftsansvarlige skal indenfor 2 år have gennemgået kurser i rensningsteknologi og driftsjournal samt brug af medicin og hjælpestoffer.
Foreningen har oplyst, at der forberedes et projekt, "Drift og management af modeldambrug", med henblik på afprøvning og gennemførelse af en sådan ordning. Projektet tænkes gennemført parallelt med måleprogrammet for forsøgsordningen. Vedrørende en formaliseret uddannelse foreslås opgradering af eksisterende grunduddannelser, samt justering af efteruddannelseskurser dels for driftsansvarlige, dels for de øvrige aktive i erhvervet.
Fødevareministeriet har overvejet de nævnte forslag fra Dansk Dambrugerforening. I lyset af de kommende anbefalinger fra Havbrugsudvalget forventes nedsat en arbejdsgruppe, der kan give mere konkrete forslag til retningslinier for god opdrætspraksis samt en mulig formaliseret uddannelse for hele akvakulturerhvervet i Danmark.
Finansiering af dambrugserhvervets fremtidige investeringer
Dambrugsudvalget anbefalede, at Fiskeribanken forbedrer grundlaget for ydelse af fiskeribanklån og anden långivning til dambrugserhvervet, samt vurderer det tekniske grundlag for lån til yngre dambrugere i lighed med låneordninger for yngre jordbrugere og yngre fiskere, og at jeg på dette grundlag vurderer mulighederne og behovet for en særlig ordning for lån til yngre dambrugere. Fiskeribanken har derefter besluttet at ændre lånereglerne på akvakulturområdet, så de svarer til reglerne på fartøjsområdet, d.v.s. at lån kan ydes på grundlag af pantværdien og ikke investeringssummen. I denne forbindelse er der beskikket en vurderingsinspektør med særligt kendskab til dambrug. Det skønnes hensigtsmæssigt, at en eventuel låneordning for yngre dambrugere i givet fald kommer til at gælde hele akvakulturerhvervet. Fødevareministeren afventer anbefalingerne fra Havbrugsudvalget.
I forbindelse med drøftelserne om finansiering af erhvervets fremtidige investeringer anbefalede Dambrugsudvalget endvidere, at der udarbejdes en regnskabsstatistik, idet en oversigt over driftsøkonomien i forskellige typer af dambrug vil være til stor nytte for såvel erhvervet som banker, finansieringsinstitutter og Fødevareministeriet. Fødevareøkonomisk Institut har derefter udarbejdet et forslag til en regnskabsstatistik for hele akvakulturerhvervet, hvortil Fødevareministeriet har indhentet bemærkninger fra Dansk Dambrugerforening, Dansk Havbrugerforening og Dansk Åleproducentforening. Fødevareministeriet undersøger sammen med erhvervet grundlaget for en løbende statistik, på linie med regnskabsstatistikken for fiskerierhvervet. Der kan evt. blive tale om at belyse mulighederne via et pilotprojekt.
En statistik omfattende produktion, omsætning og beskæftigelse i dansk akvakultur vil blive udarbejdet med virkning fra produktionsåret 2002. Dette sker efter reglerne i Fiskeridirektoratets bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur (bek. nr. 934 af 21. november 2002), der trådte i kraft pr. 1. januar 2003. Der forventes i løbet af 2003 at blive indført mulighed for elektronisk indberetning af oplysningerne. Målet er en statistik af samme kvalitet som statistikken for den øvrige fiskerisektor.
Forskning og udvikling
Dambrugsudvalget påpegede blandt andet, at der manglede viden og dokumentation på en række områder, og anbefalede mere forskning og udvikling. Direktoratet for FødevareErhverv har af FIUF-midlerne afsat ca. 24 mio. kr. til en række projekter vedrørende dambrug, med en varighed op til 5 år. Der er tale om:
- undersøgelse af dambrugsrelaterede spærringers påvirkning af fisk og smådyrs spredningsmuligheder (foranstaltninger til sikring af faunapassage);
- udvikling af beregningsmetoder til optimering af dambrugs indretning med henblik på renseforanstaltningers effekt på udledningen (dokumentation for udvalgte renseforanstaltninger);
- undersøgelse af omsætningshastigheder og reduktion af medicin og hjælpestoffer i sedimentation i dambrug (som grundlag for risikovurdering for vandmiljøet);
- undersøgelse af væksthastighed og kvalitet af opdrætsfisk, samt undersøgelse af metoder til dokumentation og optimering af avlsfremgange i regnbueørreder;
- udvikling af ferskvandsopdræt af alternative fiskearter.
Af FØTEK-midlerne støttes endvidere projekter vedrørende ørredavl og afprøvning af vacciner i dambrug med 7,2 mio. kr.
Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) under Fødevareministeriet deltager i flere af de nævnte projekter, og har et aktivt samarbejde med erhvervets avlsstation Dansk Ørredavl bl.a. om undersøgelse af avlsarbejdets effekt på regnbueørreds vækst, foderudnyttelse og fordøjelighed.
I forbindelse med emnet "Fødekvalitet og sundhed" under EU's 6. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling er DFU initiativtager til en projektansøgning, "SEAFOODplus", under indsatsområdet "Quality seafood for improved consumer health and well-being". Der planlægges videreudvikling af fiskefoder, herunder reduktion af foderets fiskebestanddele og ændring af foderets sammensætning med henblik på forbedret vækst, kvalitet og overlevelse af fiskeyngel.
DFU er, bl.a. via Koordinationsgruppen for Akvakulturforskning, i løbende kontakt med opdrætserhvervet om prioritering af forskningsinitiativer, ligesom man deltager i internationale fora på området. Sammenslutningen af europæiske akvakulturproducenter (Federation of European Aquaculture Producers, FEAP) holder med støtte af EU-Kommissionen sit første af en række temamøder i Danmark i april 2003. Det overordnede formål her er netop identifikation af behov for forskning og teknologisk udvikling, og at udvide kendskabet til eksisterende netværk, hvori DFU også deltager.
Harmonisering af lovgivningen vedr. dambrugserhvervet
Som også nævnt under faunapassage blev Fiskeridirektoratets bekendtgørelse om ålepas, ungfiskesluser samt afgitringer i ferske vande (bek. nr. 1018 af 12. december 2002)
foreløbigt revideret pr. 1. januar 2003. Hermed blev myndighedskompetencen i relation til dambrug i Ringkjøbing Amt overført fra Fiskeridirektoratet til amtet som første instans, og fra Fødevareministeriet, Departementet til Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen som anden instans. Formålet er gennemførelse af et forsøg med en forenklet myndighedsstruktur, sideløbende med forsøgsordningen med modeldambrug.
Fødevarer
