Fokus på sunde køer i avlsarbejde

En malkeko yder i Danmark ca. 8000 kg mælk på et år, svarende til ca. 22 kg pr. dag. Dette varierer fra ingenting i goldperioden til over 50 kg om dagen lige efter kælvning for de bedste køer. Ydelsen har været stærkt stigende siden 1980.

Over 50% af denne stigning skyldes forbedrede arveanlæg. Men den forholdsvis stærke fokusering på ydelse har betydet en avlsmæssig ændring, oftest forringelse, af andre egenskaber, som har genetisk sammenhæng med ydelsesegenskaberne.

Den alvorligste forringelse er nedsat frugtbarhed. I USA er dårlig frugtbarhed fx en medvirkende årsag til, at mange amerikanske besætninger ikke er selvsupplerende med hensyn til kvier, med særdeles høje priser på kælvekreaturer til følge.

Foderoptagelse og koens udnyttelse af foderet er væsentlige årsager til disse sammenhænge. Ved ensidig ydelsesavl kan foderoptagelsen ikke følge den forøgede ydelse. Det betyder, at der skal en særdeles god pasning til for at kompensere for de negative avlsmæssige effekter, der opstår ved ensidig avl efter ydelse. Konsekvenserne slår derfor især igennem i besætninger med ringe driftsledelse.

For at sikre robuste dyr i fremtiden er sundhed, frugtbarhed og kælvningsevne derfor væsentlige egenskaber i det samlede avlsindeks (S-indekset) som danske avlsdyr i dag udvælges efter. Danmarks JordbrugsForskning fokuserer også meget på problematikken, så de negative effekter af høj ydelse kan undgås til gavn for både dyrenes velfærd og kvægbrugerens økonomi - selvom det vil reducere fremgangen i mælkeydelsen.