Forbud mod discard i Norge og på Færøerne

Effekten af det norske discardforbud er, at der kan være kontrolproblemer med håndhævelsen af discardforbuddet. Der er tegn på, at der i visse fiskerier landes mindre mængder af undermålsfisk end forventet. På Færøerne er discardforbuddet udbygget med en ordning, hvorefter et fangstområde lukkes, hvis der konstateres bifangster af ungfisk over det tilladte maksimum.
Tina Møller
Dokumentation

Spørgsmål 155:

Ministeren bedes redegøre for, hvad andre lande for eksempel Norge og Færøerne har gjort for at løse problemet med discard.

Svar:

I Norge er der forbud mod discard af visse arter, f. eks. torsk, kuller, sej, sild og makrel. Discardforbuddet er suppleret med et system med åbning og lukning af områder, hvis der konkret konstateres store forekomster af ungfisk. Der gælder også i norsk lovgivning krav om flytning af fangstplads, hvis der forekommer undermålsfisk eller ulovlige bifangster.

For at tilskynde fiskere til at ilandbringe fangster, der på grund af kvoterestriktioner eller mindstemål ellers ville være smidt ud, modtager fiskeren en mindre betaling for denne del af fangsten.

Der foreligger ingen vurderinger af den mulige effekt af det norske discardforbud, men de norske myndigheder har ikke lagt skjul på, at der kan være kontrolproblemer med håndhævelsen af discardforbuddet. Bl.a. er der tegn på, at der i visse fiskerier landes mindre mængder af undermålsfisk end forventet.

På Færøerne er der forbud mod discard af fisk, således at hele fangsten af målarter og bifangster skal landes. Discardforbuddet er udbygget med en ordning, hvorefter et fangstområde lukkes, hvis der konstateres bifangster af ungfisk over det tilladte maksimum. Færøerne har ligeledes for nogle arter indført et havdagesystem, hvor fastsatte kvoter er fordelt på fartøjskategorier og omregnet til et antal fiskedage. Alle fangster skal ilandbringes, og når antallet af fiskedage er opbrugt for en fartøjskategori, indstilles fiskeriet for alle fartøjer under denne kategori.

 

 

Mariann Fischer Boel

 

/Erik Møller


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024