Foreningen Skånsomt Kystfiskeri: Bæredygtigt fiskeri drukner i halve løsninger

Selvom kameraovervågning og regulering skulle sikre bæredygtigt fiskeri, fortsætter udsmid af fisk. Der er brug for reelle løsninger, der matcher virkelighedens udfordringer for dansk fiskeri og havmiljø, skriver David Lange.

Hos fiskerne skyldes stressen ikke overvågningen, men derimod at fiskene forsvinder hastigt fra vores kyster, og de kan se deres levebrød og livsform forsvinde mellem fingrene, skriver David Lange. — Hos fiskerne skyldes stressen ikke overvågningen, men derimod at fiskene forsvinder hastigt fra vores kyster, og de kan se deres levebrød og livsform forsvinde mellem fingrene, skriver David Lange.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

David Lange

Direktør, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation (FSK-PO)

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det gamle udtryk "forhandl og forhal" synes mere aktuelt end nogensinde, når vi ser på diskussionen om bæredygtigt fiskeri i Danmark.

Til stor undren for mange kystfiskere fortsætter man nemlig med at regulere og implementere på en måde, der til tider virker afkoblet fra virkeligheden – både i forhold til nutidens udfordringer og fremtidens muligheder for dansk fiskeri og havmiljøet.

Overvågning af fangst

Et af de mere opsigtsvækkende eksempler er kameraovervågning, især hvor der trawles mest, blandt andet i Kattegat, hvor bifangsten og udsmid af undermålsfisk og "uønskede arter" er massiv.

I en bedre verden behøvede vi slet ikke sådan en grundlæggende ulogisk regel.

David Lange
Direktør, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

Her er kameraovervågning nu gjort frivillig, trods det faktum at kameraovervågning netop skulle sikre reglen om landingsforpligtelse fra 2015, som kræver, at alt, hvad der fanges, bringes med i land.

Intentionen bag reglen var, at hvis fiskeren skal afskrive al den 'værdiløse fisk' på sin kvote, vil han/hun ændre adfærd og derfor fiske mere selektivt og helt undgå disse fisk.

Dette formål var dog kun en prik i horisonten, da fiskeriministeren forleden var i samråd i Folketinget om kameraerne i Kattegat.

Her kom det primært til at handle om små detaljer i registreringen og overvågningens konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø for fiskerne. Intet af det skal underkendes, men faktum er, at Fiskeristyrelsen uden omsvøb fastslår, at kameraer er en meget effektiv måde at sikre, at de fisk, der bliver fanget, også kommer med i land.

Læs også

Fiskeri, landbrug og dyrevelfærd – her er kommissærernes opgaver

Fiskene forsvinder

Trods lovgivning og overvågning er realiteten dog, at udsmid af døde og døende fisk stadig finder sted i næsten samme omfang som før 2015.

Forskere vurderer, at højst 10 procent af bifangsten af rundfisk overlever en tur i bundtrawlet, og når nogle fiskere og foreninger argumenterer for, at 10 procent overlevelse trods alt er bedre end 0 procent, skal vi lige huske på fornuften bag reglen.

Det er jo slet ikke formålet med landingsforpligtelsen at slå alle de små fisk ihjel, men at motivere til en anden adfærd og fiskemetode – altså sørge for, at de små fisk slet ikke fanges i første omgang.

De mange gode anbefalinger fra Fiskerikommissionen samler fortsat støv mere end 9 måneder efter, at rapporten udkom.
David Lange
Direktør, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri

I en bedre verden behøvede vi slet ikke sådan en grundlæggende ulogisk regel som landingsforpligtelsen, hvis det generelle fiskeri i sig selv var mere selektivt.

Derfor kæmper vi i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri for at styrke det selektive og skånsomme kystfiskeri, hvor fangsten af undermålsfisk er minimal, og overlevelsen er meget høj.

Flere af de kystfiskere, vi repræsenterer i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, har frivilligt haft kameraer på i mange år – nogle i over 10 år og helt uden problemer med angst og psykisk belastning.

Hos dem skyldes stressen ikke overvågningen, men derimod den realitet, at fiskene forsvinder hastigt fra vores kyster, og de kan se deres levebrød og livsform forsvinde mellem fingrene.

Den virkelige bæredygtighed

Fiskeristyrelsen har i de seneste år brugt mere end 100 millioner EU-støttekroner på blandt andet at øge kapaciteten i fartøjerne for at håndtere al denne unødvendige bifangst, som man forestillede sig ville blive en konsekvens af landingsforpligtelsen.

Resultatet af EU-støtten? Større og mere effektive fartøjer, men stort set samme udsmid af undermålsfisk. Mange millioner er ligeledes gået til forskning i selektive trawlredskaber, som dog aldrig er blevet implementeret i praksis og ikke bliver anvendt i dansk fiskeri.

Læs også

Landbrug & Fødevarer: Danmark bør stræbe efter at løfte dyrevelfærden på EU-niveau

Debat

Vi ville kunne leve bedre op til vores EU-forpligtelser ved blandt andet at videreudvikle de redskaber, som allerede har gode, selektive egenskaber, men det er desværre sjældent en høj prioritet for forskningsinstitutionerne, og kun få af EU-midlerne har historisk fundet denne vej.

De mange gode anbefalinger fra Fiskerikommissionen samler fortsat støv mere end ni måneder efter, at rapporten udkom, og det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at en ekstern tænketank som Tænketanken HAV nu sætter helt konkrete mål for fremtidens fiskeripolitik – en opgave, som burde ligge hos vores folkevalgte.

Det er på tide, at vi anerkender, at fremtiden for dansk fiskeri kræver mere end blot fine ord og halve løsninger. Den virkelige bæredygtighed starter med, at vi lytter til dem, der står midt i det – de kystfiskere, som ønsker en reel omstilling, et sundere havmiljø og flere fisk i havet – til gavn for dem selv, for de fremtidige generationer af fiskere og for alle andre.

Politik har aldrig været vigtigere