Gæmelke: Jeg forstår ikke Socialdemokraterne

Formanden og Dansk Landbrug og Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, kalder det "fuldstændig uforståeligt", at Socialdemokratiet ikke er med i forliget om Landbrugsloven. En lov, han kalder en nødvendig liberalisering, som socialdemokraterne altid har ønsket.
Lars Igum Rasmussen

Det skriger til himlen, og jeg forstår slet ikke det finder sted i det parti, det finder sted i, der egentlig skulle kæmpe for den lille mands rettigheder. Det er kørt forbi mit hoved, at det kan lade sig gøre, at Ritt Bjerregaard kan køre selvstændigt på det her.

Peter Gæmelke
Præsident i Landbrugsraadet og formand i Dansk Landbrug
"Havde jeg været minister, havde jeg gjort meget for at få et bredt forlig. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Men det tror jeg også, at den nuværende minister har gjort. Men der skal jo som bekendt være to parter til at skabe et forlig. Landbruget har altid et ønske om brede forlig, hvis det altså kan skabes på en ordentlig baggrund."

Ordene er Peter Gæmelkes, præsident i Landbrugsraadet og formanden for Dansk Landbrug. Ifølge ham var der en ordentlig baggrund – en naturlig liberalisering af landbrugsloven, så en landmand nu både må eje mere landbrugsjord og flere gårde, ligesom der kan skabes flere naturområder. Og dette skulle lige være en være vand på Ritt Bjerregaards mølle, for ”det store Socialdemokrati har jo altid ment, at landbruget skal liberaliseres,” som han siger.

Men Socialdemokraterne valgte at stå uden for forliget, der blev indgået den den 28. april med Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti. Og det undrer Peter Gæmelke:

"Det er fuldstændig uforståeligt. Det må have været et valg om, at man (Socialdemokratiet, red.) hellere ville stå uden for en aftale, fordi man ønsker at have nogle ting at markere sig på i en valgkamp. Men det er altså uforståeligt for mig, at de ikke er med. Baggrunden kan kun være at stå fri for fremtiden, for det kan ikke være indholdet. Der er så meget liberalisering i det her, som Socialdemokraterne altid har støttet – at der skal sættes fokus på at skabe flere naturområder og mere natur og udstykke selvstændige naturarealer til ikke-landmand. De er imødekommet et langt stykke hen ad vejen, men der skal altså to til et forlig. Hvis det kun er køberen til en rusten bil, der skal bevæge sig, så bliver der jo heller ikke nogen handel," siger Peter Gæmelke til FødevareTinget.

Dokumentation

Den ny landbrugslov
Landbrugsloven hviler som den hidtidige lov på selveje, bopælspligt og landbrugsuddannelse.

Ægtefælle ligestilles, så man og kone hver for sig vil kunne købe landbrugsejendomme, uden at ægtefællens ejendomme medregnes.

Der er åbnet for, at almene fonde kan købe landbrugsjord til naturgenopretning, ligesom vandværker kan købe jord for at beskytte drikkevandet.

Loven skal blandt andet:

  • Værne om dyrkningsjorderne
  • Sikre en forsvarlig udnyttelse af jorderne
  • Fremme strukturudviklingen
  • Bevare variation af ejendommme (heltidsbrug, deltidsbrug og fritidsbrug)
  • Tilgodese miljøhensyn og landskabelige værdier
  • Tilgodese befolkningsudviklingen i landdistrikterne og modvirke fjerneje

  • Altinget logoFødevarer
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    Seneste fra Fødevarer

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024