Gjerskov siger god for muslingefiskeri
Per Bang Thomsen
JournalistFødevareminister Mette Gjerskov (S) har valgt at sige god for, at seks fartøjer kan få tilladelse til muslingefiskeri i de særligt beskyttede Natura 2000-områder i Lillebælt. Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
Det sker mindre end en måned efter, at Fødevareministeriet fik en skarp reprimande fra EU vedrørende de danske tilladelser til muslingeskrab.
Fødevareministeren, der som oppositionspolitiker kæmpede imod muslingeskrab, udstedte sidste efterår en række tilladelser til fortsat skrab i Limfjorden. Men ifølge EU-kommissionen var tilladelserne ikke i overensstemmelse med EU's miljøregler på området, og i en såkaldt supplerende åbningsskrivelse truede EU-kommissionen den danske regering med en retssag.