Gmo-professor revser Fødevareudvalget

Hvis gener flyttede sig så nemt, skulle vore tarmbakterier være fyldt med tomatgener.

Birger Lindberg Møller
Professor i bioteknologi

Den udbredte modstand mod genmodificerede afgrøder vækker nu skarp kritik fra videnskabeligt hold.

For kun få uger siden pålagde et flertal i Folketingets fødevareudvalg således fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) at arbejde imod anvendelsen af visse genmodificerede afgrøder, hvis de er fremstillet ved hjælp af såkaldte antibiotikaresistente gen-markører. 

Men frygten for og modstanden mod gmo-afgrøderne er helt ubegrundet, mener professor i bioteknologi ved Københavns Universitet, Birger Lindberg Møller.

I en skriftlig henvendelse til Fødevareudvalget kritiserer han den holdning, et flertal i Folketinget bestående af Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, De Radikale og Dansk Folkeparti har givet udtryk for. Han fastslår, at et eventuelt forbud mod gmo-produkterne vil få negative konsekvenser for både forbrugere, forskere og virksomheder i Danmark og i udlandet,

"Vi, der arbejder med at fremstille fremtidens afgrøder, er dybt bekymrede over det aktuelle forslag. (...). Vi mener ikke, forslaget på nogen som helst måde vil være til gavn for de europæiske forbrugere. Forslaget er endvidere ikke fagligt begrundet," skriver Birger Lindberg Møller.

Bekymring over resistens
Flertallet i Folketinget er bekymrede over gmo-afgrøderne, fordi nogle af dem er udviklet ved hjælp af antibiotikaresistente gen-markører. De resistente gener følger efter udviklingsprocessen med over i de nyudviklede planter, men mange frygter, at de derfra vil kunne "hoppe over" i de mange mikroorganismer i dyrs eller menneskers maver og dermed øge resistensen hos bakterier.

Det vil i sidste ende kunne gøre infektionssygdomme vanskeligere at behandle med antibiotika, mener skeptikere.

Men generne kan slet ikke sådan uden videre "hoppe over", pointerer Birger Lindberg Møller:

"Det er en nærmest hypotetisk risiko, at antibiotikaresistens skulle kunne overføres fra spist plantemateriale til bakterier i tarmfloraen. Hvis gener flyttede sig så nemt, skulle vore tarmbakterier være fyldt med tomatgener, salatgener, broccoligener, oksekødsgener, kartoffelgener etc.," skriver han og fortsætter:

"En bøf à 200 g indeholder 750 X 10 i tolvte gener (750.000 milliarder gener, red.). Alligevel har menneskeheden efter tusinder af år ikke fået gener fra køer overført til tarmfloraen. I det øjeblik, vi begynder at tygge maden i vores mund, går enzymer i gang med at nedbryde generne til energi."

EL køber ikke argumentet
Det var Enhedslistens fødevareordfører Per Clausen, der i foråret fremlagde det beslutningsforslag i Folketinget, som for nylig mundede ud i beretningen fra Fødevareudvalget. Han tror ikke på Birger Lindberg Møllers argumenter:

"Man ved faktisk, at overførslen af gener kan lade sig gøre under nogle bestemte omstændigheder. Men det er klart, at han (Birger Lindberg Møller, red.) vil have lavet vores forsigtighedsprincip om. Han kan jo kun opretholde sin forskning, hvis der er virksomheder, der bruger gmo-afgrøder," siger Per Clausen.

Per Clausen gør opmærksom på, at også den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) indtil for ganske nylig havde det grundsynspunkt, at gmo-produkter ikke skulle godkendes, hvis de var fremstillet ved hjælp af markører, der er resistente over for antibiotika, der bruges til bekæmpelse af sygdomme hos mennesker.