Grundvandet er forurenet med pesticider

Svar: I et samråd den 27. februar 2003 i Folketingets Miljø- og Planlæg- ningsudvalg om sprøjtefri zoner omkring drikkevandsboringer re- degjorde jeg for de muligheder, som vandværkerne i dag har for at beskytte indvindingsboringerne - dels ved etablering af frednings- bælter på 10 meter omkring boringerne, dels ved at indgå frivillige aftaler om sprøjtefri zoner med de lokale landmænd. Jeg tilkendegav også, at det burde være de lokale og helt konkrete forhold, som skulle være afgørende for, om der skal etableres sprøjtefri zoner omkring indvindingsboringerne. På denne bag- grund inviterede jeg vandværkernes foreninger til at deltage i en arbejdsgruppe sammen med miljøministeriet for at afklare det fag- lige grundlag i forhold til, om der er behov for at udvide beskyttel- seszonerne omkring indvindingsboringerne.   Jeg vedlægger samrådsnotitsen til udvalgets orientering. Arbejdsgruppen skal udelukkende vurdere de miljøfaglige pro- blemstillinger i relation til beskyttelsen af indvindingsboringerne. På baggrund af arbejdsgruppens indstilling vil jeg herefter vurdere om sagen bør fremmes. I givet fald vil alle berørte parter, herunder fødevareministeriet og landbrugets organisationer, blive konsulteret med henblik på at afklare, om det også ud fra en samlet vurdering vil være hensigtsmæssigt at udvide beskyttelseszonerne omkring vandværkernes indvindingsboringer. Jeg har bedt arbejdsgruppen om at afslutte arbejdet 1. august 2003 i form af et notat eller en rapport til miljøministeren. Jeg vedlægger kommissorium for arbejdsgruppen til udvalgets ori entering.  

Spørgsmål  nr. AO: Vil ministeren sikre etablering af en sprøjtefri zone på 300 meter omkring drikkevandsboringer?

Svar: Dagens diskussion om vores indsats for at beskytte grundvandet er baseret på  oplysninger i pressen om, at der er sket en stigning i antallet af lukkede vandbo- ringer på grund af forurening med pesticider.   Miljøstyrelsen har over for mig oplyst, at oplysnin- gerne bygger på en sammenligning med oplysninger fra 1998.   I de senere år er datagrundlaget imidlertid blevet for- bedret i kraft af en forbedret indberetning fra kom- munerne. Det viser, at der ikke er tale om en fordob- ling af antallet af lukkede boringer fra 1998 til 2001, men snarere at antallet af lukkede boringer ligger på nogenlunde samme niveau.  

Miljøstyrelsens redegørelse om jordforurening 2001 indeholder de seneste oplysninger om antallet af luk- kede boringer. Det fremgår heraf, at antallet af vand- værksboringer, som er lukket på grund af forurening med nitrat, pesticider eller andre miljøfremmede stof- fer, i 1998 var ca. 67, mens antallet i 2001 var ca. 66.   Vi kan dog ikke løbe fra, at der er problemer med forurening af grundvandet med pesticider.

Det er meget vigtigt, at vi skelner skarpt mellem på den ene side de problemer, der skyldes fortidens syn- der, og på den anden side de problemer vi står over for i forbindelse med den fremtidige beskyttelse af grundvandet.

Udlægning af sprøjtefri zoner vil ikke hjælpe på forti- dens synder, men skal vurderes i forhold til den frem- tidige beskyttelse af grundvandet. Og her er det først og fremmest gennem en striks godkendelsesordning for plantebeskyttelsesmidler, at grundvandet for fremtiden skal beskyttes.   Som en ekstra sikring af godkendelsesordning har vi varslingssystemet. Vi har derigennem en mulighed for, på et tidligt tidspunkt - inden skaderne er blevet for store - at gribe ind overfor forurening af grund- vandet, hvis der mod forventning viser sig problemer med anvendelsen af godkendte midler.

Det har i pressen været foreslået, at der skulle etable- res sprøjtefrie zoner på 300 meter omkring vandvær- kernes indvindingsboringer. Der vil - som min besva- relse af spørgsmål 203 viser – være tale om store area- ler, som i givet fald skulle udlægges. Og det vil igen betyde at vandværkernes forbrugere vil skulle betale ret store beløb i kompensation til de landmænd, som opnår tab ved et ringere udbytte.  

Der er behov for en mere nuanceret diskussion af be- hovet for og størrelsen af sprøjtefri zoner. Det bør væ- re de lokale og helt konkrete forhold som er afgørende for, om der skal etableres sprøjtefri zoner. Det er så- ledes ikke sikkert, at 300 meter zoner om alle boringer er den rigtige eller nødvendige løsning.  

I dag beskyttes området omkring indvindingsborin- gerne af  fredningsbælter på 10 meter, hvor der ikke må anvendes eller oplagres sprøjtemidler og gød- ningsstoffer. Det er også muligt for vandværkerne, at beskytte såvel området omkring indvindingsboringer- ne som sårbare områder i større afstand fra boringer- ne ved at indgå frivillige aftaler om sprøjtefri zoner med de lokale landmænd.

Der er således allerede i dag en række mulige virke- midler til beskyttelse af grundvandet mod forurening med pesticider.   Uanset dette har jeg inviteret vandværkerne (DANVA og Foreningen af Vandværker i Danmark) til, at vi sammen kan få afklaret det faglige grundlag i forhold til, om der er behov for at udvide beskyttelseszonerne omkring indvindingsboringerne.

Jeg håber, vi kan få en afrapportering til sommer. GEUS har siden 2000 i samarbejde med Danmarks Jordbrugsforskning gennemført et omfattende projekt for at forsøge at udvikle et koncept for udpegning af særligt pesticidfølsomme arealer. Projektet afsluttes ved udgangen af ’03, men det er planen, at der skal udarbejdes en status over projektet her til foråret for at vurdere, om det er realistisk at udpege pesticidføl- somme områder på sandjord. Det vil i denne forbin- delse også blive vurderet, om det vil være hensigts- mæssigt at videreføre projektet for også at udvikle et koncept til brug i områder med lerjord. Denne status vil indgå i et kommende udkast til pesticidstrategi, som forventes klar i juni.

Det har i pressen været fremme, at jordbrugskommis- sionerne i flere tilfælde har blokeret for, at landbrugs- jord blev solgt til den lokale vandværk med henblik på at etablere beskyttelsesområder.   De konkrete sager har jeg ingen bemærkninger til, da det drejer sig om administrationen af landbrugsloven, som hører under fødevareministerens ressort.  

Spørgsmålet om, hvorvidt der så er behov for at ænd- re  administrationen af landbrugsloven - og herunder jordbrugskommissionernes rolle - er et af de mange spørgsmål, der i løbet af foråret bliver drøftet i udval- get om forenklinger i jordlovgivningen, som fødeva- reministeren har nedsat. MILJØstyrelsen 10. april 2003 Spildevand- og Vandforsyningskontoret CAM/8 Kommissorium for arbejdsgruppe til vurdering af effekten af større sprøjtefrie zoner omkring vandindvindingsboringer (”300 meter udvalget”).

På samrådet den 27. februar 2003 om sprøjtefrie zoner omkring drikkevandsboringer gav miljøministeren tilsagn om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle afklare det faglige grundlag i forhold til, om der er behov for at udvide beskyttelseszonerne omkring vand- værkernes indvindingsboringer med henblik på at forbedre beskyt- telsen af disse mod forurening fra anvendelsen af pesticider. Beskyttelseszonerne er defineret i  Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2000, Zonering som kildepladszonen og den fysiske sikringszone.

Arbejdsgruppens opgave er, i det omfang videngrundlaget i de for- skellige dele af landet tillader det,
- at vurdere effekten af de nuværende zoner til at beskytte vandind- vindingen mod forurening med de pesticider (og nedbrydningspro- dukter heraf) som anvendes i dag;
- at vurdere i hvilket omfang en fysisk udvidelse af beskyttelseszo- nerne  med relevante restriktioner i arealanvendelsen vil medføre en forbedret beskyttelse af vandindvindingen, og vurdere effekten heraf sammenholdt med en indsats baseret på beskyttelse af særligt sårbare områder i indvindingsoplandet;
- at belyse typiske danske forhold af relevans for stillingtagen til størrelse og udformning af beskyttelseszoner omkring vandindvin- dingsboringer, herunder jordbunds- og klimatiske forhold, samt ty- per af aquiferer og indvindingsstørrelser og fremkomme med anbe- falinger til, hvordan størrelsen af beskyttelseszonen i givet fald kan fastlægges;
- at vurdere størrelsen af det samlede areal af beskyttelseszonerne i Danmark under hensyn til forskellige scenarier for, hvor mange vandværker som vil indføre udvidede beskyttelseszoner;   - at eksemplificere beskyttelseszoner som er afvejede efter geologi- ske, klimatiske og indvindingsmæssige forhold; - på baggrund af eksempler at vurdere den samlede effekt af en ud- videlse af beskyttelseszonerne  og beskyttelse af særligt sårbare områder i indvindingsoplandet under hensyn til de typiske geologi- ske forhold i Danmark;

Arbejdsgruppen skal alene vurdere de faglige spørgsmål i relation til beskyttelsen af vandindvindingen. Spørgsmål vedrørende land- brugsmæssige forhold samt økonomiske spørgsmål eksempelvis vedrørende kompensation af landbruget skal ikke indgå i udvalgets arbejde.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter for Miljøstyrelsen, GEUS, DANVA og FVD. Miljøstyrelsen er formand for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde med et notat/rapport til miljø- ministeren senest 1. august 2003.