Kvoteanalyse møder skepsis fra landbrug og industri
Morten Øyen
RedaktørKnap 40 procent af den samlede danske landbrugsproduktion eksporteres i dag til markeder uden for EU. Derfor kan det godt være, at en højere kvotepris i EU vil forbedre den danske konkurrenceevne over for tyske virksomheder, men man bliver også nødt til at tænke på de virksomheder, der ikke kun eksporterer til et tysk marked.Analysen bruger højere CO2-priser som en lappeløsning på det problem, at PSO-systemet er til skade for den danske konkurrenceevne. Men erhvervslivet ville være bedre tjent med, at politikerne tog fat på roden af problemet i stedet og så på PSO-afgiften.
Mikkel Stein Knudsen
Erhvervspolitisk konsulent, Landbrug & Fødevarer
Sådan lyder det samstemmende fra Landbrug & Fødevarer og DI, der dermed er noget kritiske over for den analyse fra Dansk Energi (se nederst samt link), der viser, at en højere CO2-kvotepris kan være til gavn for dansk konkurrenceevne.
"Grundlæggende betyder højere CO2-priser, at europæisk industri får sværere ved at konkurrere. Så som udgangspunkt er vi ikke særlig begejstrede for det," siger Mikkel Stein Knudsen, erhvervspolitisk konsulent hos Landbrug & Fødevarer.
Gavner ikke vækst
Han mener, det er kortsigtet kun at fokusere på Tyskland, da det er nye markeder uden for EU, der har det største vækstpotentiale de kommende år.
Dette skyldes, at danske virksomheder betaler en relativt højere del af regningen for de danske støtteudgifter til vedvarende energi, end hvad deres europæiske konkurrenter gør. Den danske støtteomkostning - PSO-tariffen - bestemmes af forskellen mellem markedsprisen og den sikrede pris for elproduktion fra vedvarende energi.
Når kvoteprisen stiger, så stiger markedsprisen, og dermed bliver afstanden (støtten) til den sikrede pris mindre. Derfor stilles de danske virksomheder bedre med en højere kvotepris.
Over 66 procent af værdien af den danske eksport sælges til EU-partnerlande, som ligger under CO2-kvotesektoren.
Kilde: Dansk Energi