Hver tredje øko-mælkebonde overvejer tilbagelægning
Michael Hjøllund
JournalistIfølge en rundringning foretaget af Økologisk Landsforening blandt 123 økologiske landmænd, primært i Sønderjylland, går næsten hver tredje med tanker om at tilbagelægge driften.
I netop Sønderjylland kæmper danske bønder med, at deres tyske kolleger får en høj statsstøtte til biogas, hvilket økologerne mener, skader konkurrencen om landbrugsjorden.
Ifølge Økologisk Landsforening er de økologiske mælkeproducenter udfordrede af deres behov for netop tilstrækkelig jord til deres køer, der skal på græs. Derfor kræver det politisk handling, hvis der skal lokkes flere mælkebønder over i den økologiske branche.
Økologisk Landsforening foreslår følgende politiske initiativer
Politikere: Fair konkurrence om jord, tak
Politikere skal fjerne forhold, der undergraver økologernes muligheder for forpagtning og køb af jord, og fastholde en offensiv politik for økologisk investering, afsætning og eksportfremme.
- Fødevareministeren og klimaministeren kan, via deres tyske kollegaer og evt. EU, påvirke tysk lovgivning - herunder tyske, statsgaranterede høje priser til biogas, som har skabt en meget ulige konkurrence om jord - til skade for økologisk mælkeproduktion. Alternativt skal der findes nationale løsninger, som reducerer skaden eller åbner nye muligheder for økologer.
- Fødevareministeren kan sikre etårige forlængelser af økologisk arealstøtte for alle nuværende økologer
- Fødevareministeren og miljøministeren skal sørge for, at implementering af den målrettede miljøregulering ikke forringer økologiske mælkeproducenters adgang til jord. Evt. ulemper for økologer skal udlignes med nye fordele.
- Kommende jordfordelingsinitiativer skal prioritere forbedring af økologiske mælkeproducenters arrondering. Det er nødvendigt, når køer skal på græs hele sommeren.
- Offentligt ejet landbrugsjord skal drives økologisk, ligesom større anvendelse af økologi i afgræsning af naturplejekrævende arealer vil kunne skabe nye muligheder for økologer.
- Landbrugsstøtten bør i højere grad tilgodese landmænds indsats for samfundsgoder som natur, klima og drikkevandsbeskyttelse.