In situ bevaringen nedprioriteres ikke

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen (pdf) af 5. februar 2003 fra Foreningen Danske Gamle Husdyrracer vedrørende pressemeddelelsen "Staten eksproprierer de gamle husdyrracer"

Indledningsvis vil jeg gerne pointere, at pressemeddelelsen forholder sig til det forslag til en bevaringsstrategi, som strategiudvalget for udarbejdelse af strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer afleverede til mig primo februar, jf. alm. del - bilag 535.

Dette forslag er i øjeblikket sendt ud i en bred høring, og jeg vil naturligvis først kunne lægge mig fast på en endelig bevaringsstrategi, når jeg har haft lejlighed til at gennemgå og vurdere de indkomne høringssvar.

Pressemeddelelsen fra Foreningen Gamle Danske Husdyrracer rejser på en række punkter en kritik af strategiudvalgets forslag til en ny bevaringsstrategi, og reflekterer dermed formentlig de synspunkter, som også vil fremgå af foreningens svar i forbindelse med den igangværende høring.

For så vidt angår de enkelte kritikpunkter i pressemeddelelsen skal jeg bemærke følgende:

Det kritiseres, at strategiudvalget ikke har taget hensyn til den kritik, der blev rejst af den hidtidige statslige indsats i evalueringsrapporten fra den internationale evalueringskomité. Hertil vil jeg bemærke, at selve nedsættelsen af strategigruppen var en opfølgning på den kritik af den hidtidige indsats, der var rejst i evalueringskomiteens rapport. Det har derfor ikke været en del af strategiudvalgets kommissorium yderligere at forholde sig til denne kritik, men derimod at fremkomme med et oplæg til en fremtidig strategi for bevaringsarbejdet.

Det kritiseres endvidere, at evalueringsrapportens anbefaling om inddragelse af avlerne i bevaringsarbejdet ikke er fulgt. Hertil vil jeg bemærke, at strategiudvalget faktisk anbefaler, at der i et kommende nyt genressourceudvalg medtages netop repræsentanter for avlerinteresserne.

Med hensyn til spørgsmålet om bevaring in situ skal jeg bemærke, at strategiudvalget i sin rapport faktisk redegør for såvel rækkevidden af FAO’s anbefalinger som for de overvejelser og argumenter, som fører strategiudvalget til at foreslå en ændret prioritering af bevaringsinstrumenterne. Jeg skal i øvrigt bemærke, at bevaring in situ efter FAO’s definition indebærer, at man lægger vægt på, at dyrene indgår i en relevant miljø- og driftsmæssig sammenhæng, snarere end hvorvidt dyrene er ejet offentligt eller privat.

Ud fra disse forudsætninger kan jeg således ikke finde holdepunkter for, at strategiudvalget i sin rapport kan siges at nedprioritere in situ bevaringen som sådan, idet alle væsentlige dyrearter foreslås opretholdt som levende bestande.

Med hensyn til diskussionen om de rekonstruerede kvægracer har jeg noteret mig, at strategiudvalget forudsætter, at disse udestående faglige spørgsmål søges afklaret gennem en nærmere DNA-analyse.

Endelig skal jeg med hensyn til spørgsmålet om de foreslåede bevaringscentre bemærke, at det ikke er min forståelse af strategigruppens forslag, at disse skal etableres gennem nogen form for ekspropriation, ligesom jeg ikke finder holdepunkter i rapporten for, at de nuværende ejere af de pågældende kvægracer vil blive presset til salg gennem en nedsættelse af dyretilskuddene.

Mariann Fischer Boel

/

Thomas Elvensø