Ingen panik hos landbruget over Parlamentets magt

Den kommende EU-forfatningstraktat vil give parlamentarikerne medindflydelse på den omdiskuterede landbrugsstøtte. Men det tager Landbrugsraadet helt roligt. De forventer ingen dramatiske omlægninger
Mette Dyrskjøt
Tendensen har været tydelig gennem hele EUs historie: Europa-Parlamentet får stadig mere magt. Den ny forfatningstraktat fortsætter traditionen og giver sågar EU-parlamentarikerne indflydelse på den stormomsuste landbrugsstøtte.

"Europa-Parlamentet er i dag medlovgiver på første klasse. Som hovedregel kan en EU-lov kun vedtages, hvis EUs regeringer kan blive enige med Europa-Parlamentet. Netop fordi Parlamentet i dag har vetoret over størstedelen af lovgivningen, er Parlamentsvalget blevet et vigtigt supplement til Folketingsvalget," mener Lykke Friis, som er europapolisk chef hos Dansk Industri.

To-kammersystem
På mange politikområder fungerer EU¬systemet som et to-kammersystem, hvor Ministerråd og EU-Parlamentet skal blive enige. Og der findes talrige eksempler på, at Parlamentet har presset Ministerrådet. Især inden for forbrugerpolitiske områder.

Den kommende forfatningstraktat, der skal tune EU til det nye årtusind og til at tælle 25 lande i medlemskredsen, skal forhandles på plads i ugen efter EU-Parlamentsvalget. Den 17.-18. juni mødes EUs stats- og regeringschefer i Bruxelles for at forhandle en ny traktat på plads.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024