Ingen udsigt til reform af EU's landbrugsstøtte
Marie Louise Gørvild
SkribentMorten Øyen
RedaktørDacian Ciolos har tidligere været landbrugsminister i Rumænien fra oktober 2007 til december 2008.
Dertil har han arbejdet i EU's landbrugsdirektorat i flere år.
Dacian Ciolos er uddannet landbrugsøkonom i Frankrig.
Den tidligere rumænske landbrugsminister Dacian Ciolos er udpeget til at overtage posten som EU-landbrugskommissær fra danske Mariann Fischer Boel. Denne udpegning vækker bekymring hos reformindstillede lande forud for høringer i Europa-Parlamentet i januar, hvor MEP'erne skal godkende kommissionen.
Ciolos' franske opbakning samt hjemlandet Rumæniens ønske om en større andel af landbrugsstøtten får mange til at forudse en ende på den mere liberalt orienterede landbrugspolitik, som Mariann Fisher Boel har stået for.
Den franske forbindelse
Der er ingen tvivl om, at Dacian Ciolos var Frankrigs kandidat til kommissærposten. Den franske præsident Nikolas Sarkozy har, ifølge nyhedstjenesten EUObserver, kaldt udpegningen af Ciolos en "fransk succes".