Intet forbud mod allergi-fremkaldende stoffer i sodavand

Svar: Rapporten, udarbejdet af Statens Näringsmiddeltilsyn (SNT), er endnu ikke offentlig gjort. SNT oplyser om den kommende rapport, at for at følge udviklingen på markedet med hensyn til farvestoffer i fødevarer, har SNT i 2002 udført en kortlægning af brugen af azofarvestoffer i slik og sodavand.

Farvestoffer i aromatiserede drikkevarer (sodavand og læskedrikke) og sukkervarer (slik, undtagen chokolade og tyggegummi) blev under søgt på baggrund af mærkning. Produkttyperne blev valgt ud fra, at de i høj grad var ret tet imod børn. SNT oplyser endvidere, at de foreløbige resultater viser, at der totalt er indrapporteret 155 forskellige aromatiserede drikkevarer og 220 forskellige sukkervarer og 12% af disse produkter indeholder azofarvestoffer, og det ser ud som 1/3 af de azofarvestof holdige drikkevarer faktisk ikke retter sig mod børn, men er såkaldte ”barmikser”.

Spørgsmål 268: ”Er situationen efter ministerens opfattelse den samme i Danmark som i Norge, og hvad kan efter ministerens vurdering begrunde dette.”

Svar: I 1980 frarådede en arbejdsgruppe af læger og eksperter i den daværende Levnedsmid delstyrelse af sundhedsmæssige hensyn et forbud specielt mod azofarvestoffer. Det ville blot øge forbruget af andre farvestoffer, og en koncentreret indtagelse af kun få farvestoffer ville øge risikoen for overfølsomhedsreaktioner. Danmark fulgte ekspertgruppens anbefaling om en lovgivning, der gav mulighed for spredning af farvestoffer, så forbrugerens indtag af enkelte farvestoffer kunne reduceres og dermed også risikoen for overfølsomhedsreaktioner.

Holdningen var også at arbejde for effektive mærkningsregler, som ekspertgruppen pegede på var det rigtige svar på problemstillingen. Kravet om mærkning af anvendte tilsætningsstoffer har nu været gældende i mange år, og forbrugerne har de nødvendige informationer, når de foretager deres valg eller fra valg af fødevarer.

Resultatet af Fødevaredirektoratets program for overvågning af tilsætningsstoffer, der i 19992000 omfattede forbruget af alle farvestoffer i slik og drikkevarer, kan ikke umid delbart sammenlignes med den norske undersøgelse, som alene fokuserer på, om der er azofarvestoffer i produkterne. Den danske overvågning har ikke givet anledning til at revidere den danske holdning til spørgsmålet om azofarvestoffer.

Spørgsmål 269: ”Kan ministeren bekræfte, at azofarvestoffer beviseligt kan give overfølsomhedsreak tioner og fremme hyperaktivitet hos børn.”

Svar: Azofarvestoffer er vist at kunne give overfølsomhedsreaktioner, det vil sige allergilig nende reaktioner. Det er især tartrazin, der er undersøgt. Siden der i midten af 70’erne blev fremsat en teori (Feingold) om, at tilsætningsstoffer og salicylater kan forårsage hyperaktivitet hos børn, har emnet været stærkt diskuteret, og de undersøgelser, der har været foretaget, har peget i forskellige retninger.

Spørgsmål 270: ”Ministeren bedes redegøre for de britiske undersøgelser, der har konkluderet, at azo farvestoffer beviseligt kan give hyperaktivitet hos børn.”

Svar: Det er usikkert hvilke britiske undersøgelser, der henvises til i spørgsmålet.

I England påbegyndtes et studie i 1997, der skulle undersøge sammenhængen mellem visse tilsætningsstoffer og adfærd hos børn. Undersøgelsen har ikke været publiceret, da den er blevet afvist af tre anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Nedenstående oplys ninger stammer fra referater fra ’Working Group on Food Additives and Behaviour in Children’ en videnskabelig gruppe nedsat af Food Standard Agency, som er den statsli ge fødevaremyndighed i England.

Forskerne, der har udført studiet over adfærd og tilsætningsstoffer, konkluderer, at der er statistisk signifikant effekt af en blanding af fem fødevaretilsætningsstoffer på nogle adfærdsparametre hos 3årige børn, uafhængig af om børnene havde atopisk sygdom, var hyperaktive eller ingen af de to ting. Det fremgår ikke, hvilke tilsætningsstoffer der er tale om.

Studiet har været evalueret af det engelske ’Committee on Toxicity of Chemicals in Food, Consumer Products and the environment (COT)’ der rådgiver Food Standard Agency. COT konkluderede, at det ikke er muligt at nå til en endelig afklaring af den kliniske effekt af studiet.

På baggrund af dette svar blev ’Working Group on Food Addi tives and Behaviour in Children’ nedsat for at rådgive om design af et eller flere studier til at få afklaret spørgsmålet, om tilsætningsstoffer kan forårsage adfærdsforstyrrelser. Gruppen konkluderede på sit første møde, at det ikke var tilstrækkeligt at analysere de undersøgelser, der allerede foreligger, da de er for heterogene. I referatet fra 2. og sidste møde er fremsat forslag til studiedesign. De to referater kan findes på:

Mariann Fischer Boel /Troels Vensild