Kan fødevareindustrien blive en aktiv deltager i fedmeforebyggelsen?

Hvorfor er der eksempelvis altid ”slagtilbud” på kødfars med et højt fedtindhold frem for de mere fedtfattige varianter? Og hvorfor skal slik og andre usunde produkter altid præsenteres i rigt mål i ”børnehøjde” ved kasseapparaterne uden sundere alternativer

Bjørn Richelsen.
Formand for Ernæringsrådet.

Som det dokumenteres i den seneste rapport fra Ernæringsrådet, er der gennem de sidste 50 år nærmest sket en eksplosion i forekomsten af fedme i Danmark. Antallet af personer, der lider af fedme, er i denne periode øget mere end 30 gange. Mere end to ud af hver tre voksne danskere, vejer nu for meget; men fedmeepidemien har også ramt børn og unge. Fedme er skyld i en hel række sygdomme, social stigmatisering og nedsat livskvalitet. Manglende opmærksomhed på fedmeproblemet kan potentielt modvirke de ellers positive resultater, der i dag er opnået i forbindelse med udviklingen i hjerte-kar-sygdom, flere kræftformer og andre kroniske lidelser. Faktisk viser nyere undersøgelser, at fedme er ved at udkonkurrere rygning som årsag til flest af de dødsfald blandt danskerne, der potentielt kan forebygges.

Årsagen til fedmeepidemien må søges i de samfundsmæssige ændringer, der har fundet sted gennem de sidste 40-50 år. Der er ikke én årsag, men adskillige interagerende årsager til den aktuelle epidemi. Herunder er indtagelse af for meget energi/mad en vigtig faktor. Ansvaret for at indtage mere energi end man forbruger og dermed stige i vægt har hvert enkelt individ, men fødevareindustrien har ogs å en ganske betydelig rolle på dette område. At opretholde energibalancen vanskeliggøres af, at markedet oversvømmes af lettilgængelige energitætte fedende produkter, som bidrager væsentligt til overspisningsproblemet. At mange danskere er gået over til at drikke sodavand dagligt, samt at traditionelle hovedmåltider med brød, frugt, grønt og kød i stor stil er blevet udskiftet med såkaldte mellemmåltidsprodukter indeholdende meget fedt og/eller sukker, ja, det har fødevareindustrien inklusivt fastfood kæderne også et medansvar for. Dels ved at producere de usunde fedende produkter, dels gennem den meget kraftige markedsføring af netop de usunde produkter.

Børn og unge er ofte mål for intens markedsføring af fedende og ernæringsmæssigt underlødige produkter. Industrien målretter tv-reklamer mod børn, fordi børnene ofte har en ganske betydelig indflydelse på familiens indkøb. Desuden anlægges kostvanerne i denne periode. Denne markedsføring modarbejder også forældrenes opdragelsesindsats på ernæringsområdet. Andre strategier til at øge befolkningens energiindtag er at øge portionsstørrelserne, f. eks. er største Coca-Cola flaske øget fra 190 ml først i 60erne til nu 1500 ml i dag. Alle disse tiltag fra industriens side er selvfølgelig evalueret, og naturligvis påvirker kraftig markedsføring vores kostvalg.

Af det foregående fremgår det umiddelbart, hvordan fødevareindustrien kan være med til forebygge fedmeudviklingen. Det kan de specielt gøre ved at begrænse den voldsomme markedsføring af usunde, fedende produkter. Desuden kunne producenterne i højere grad satse på sunde fødevarer fremstillet af gode råvarer, så der altid vil være mange sunde lettilgængelige alternativer at vælge imellem. Budgetterne til markedsføring kunne bruges til de sunde fødevarer i stedet for på de fedende snack-produkter. Ligeledes kunne mærkningen af indholdsstoffer og næringsværdi i produkterne forbedres. Alt for mange produkter, eksempelvis slik, chokolade og kager, mangler tilstrækkelig deklaration, hvilket forvirrer forbrugerne unødigt. Inden for restaurations- og fastfood-branchen kunne man med fordel tilbyde kunderne flere ”sunde” alternativer til de traditionelle retter. Ligesom man kunne indføre en form for deklarationer på måltiderne, så forbrugerne havde et bedre grundlag for at vælge.