Kloningskamp på vej i EU

Hvis amerikanerne begynder at eksportere klonet grise- eller oksekød er det tvivlsomt, at EU og dermed Danmark kan dæmme op for importen.

Mickey Gjerris
Medforfatter til "Cloning in Public"

Af Uffe Laursen

500 gram hakket klonet oksekød i en dansk supermarkedskøledisk er måske ikke så langt fra virkeligheden, som politikere og forbrugere går rundt og tror.

De amerikanske fødevaremyndigheder (FDA) har for nylig stemplet kød- og mælkeprodukter fra klonede grise og køer som sikkert for mennesker. Og selv om FDA har forbeholdt sig flere undersøgelser, inden de siger endeligt go til fødevareproduktion af klonede landbrugsdyr, kan sikkerhedsstemplet være et første skridt mod salg i USA og dermed også i Europa, siger Mickey Gjerris, forsker ved Københavns Universitet og en af bagmændene bag rapporten "Cloning in Public", der er bestilt af EU-Kommissionen.

Ifølge Mickey Gjerris kan klonet amerikansk kød få adgang til Europa, fordi man i henhold til WTO-regler kun kan afvise eller mærke fødevarer på baggrund af videnskabeligt underbyggede beviser om risici ved produkterne. Med de amerikanske fødevaremyndigheders godkendelse vil en sådan mærkning eller afvisning næppe være mulig. 

"Hvis amerikanerne begynder at eksportere klonet grise- eller oksekød er det tvivlsomt, at EU og dermed Danmark kan dæmme op for importen. Dermed vil der være lagt op til en konflikt, der ligesom GMO-debatten drejer sig om forholdet mellem hensynet til fri handel og hensynet til etiske og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser ved kloning," siger Mickey Gjerris.

EU har ingen kloningslovgivning
En af grundene til, at kød fra klonede dyr sandsynligvis vil få fri adgang til de europæiske kødmarkeder, er, at EU ikke har nogen specifik lovgivning, der vedrører kloning på fødevareområdet.

Hidtil er kloningsspørgsmål reguleret under lovgivningen på andre områder som f.eks. dyrevelfærd og forsøgsdyr. Af EU-landene har kun Danmark vedtaget en selvstændig kloningslovgivning, der i dag forbyder kloning af dyr, hvis det ikke tjener større samfundsformål som f.eks. udvikling af ny medicin. Men også den danske lovgivning kan komme under pres, da den ikke er særlig specifik vedrørende import af produkter fra klonede dyr.

Hvis EU holder fast i sin politik på området og ikke vedtager en fælles regulering på området, vil det sandsynligvis kunne skabe en intern konflikt i EU både mellem medlemsstaterne indbyrdes, hvor nogle lande, f.eks. Danmark, formodentlig vil holde fast i sin modstand mod klonede fødevarer, mens andre vil være mere liberale. Dermed er kimen lagt til en mulig boykot af amerikanske kødprodukter og dermed en handelskrig mellem EU og USA.

Svært at se fordele
Rapporten "Cloning in Public" slår også fast, at der ikke er udbredt interesse for kloning i landbrugsproduktionen inden for EU's grænser, bl.a. fordi det langt ind i europæiske landbrugskredse er svært at se de markante fordele ved kloning.

"Måske er man lidt mere fokuseret på de teknologiske muligheder i USA og i Japan og Korea, hvor man også pusler med kloning af husdyr, uden at vi ved ret meget om det. Men man skal heller ikke underkende, at der også findes en stor forbrugermæssig skepsis mod kød fra klonede dyr i USA, så selv om FDA's godkendelse er et stort skridt på vejen, er det ikke givet, at de amerikanske producenter får succes med deres planer om at introducere kødet på det amerikanske marked," understreger Mickey Gjerris.

Rapporten er nu sendt til EU-Kommissionen, der kan bruge rapportens konklusioner i sin stillingtagen til, hvorvidt man skal foretage lovmæssige tiltag på kloningsområdet.