L 201 om forbud mod handel med hunde- og katteskind

Fremsat den 27. marts 2003 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om forbud mod erhvervsmæssig indførsel og
produktion af samt handel med skind og skindprodukter
fra hunde og katte ¹⁾

 

§ 1. Erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind, herunder pelsskind, fra hunde ( Canis familiaris ) og katte ( Felis catus ) samt produkter, hvori sådanne skind indgår, er forbudt.

Stk. 2. Justitsministeren kan meddele undtagelse fra bestemmelsen i stk. 1 og fastsætte nærmere regler herom.

§ 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 1, stk. 1. Forsøg kan straffes.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt eller groft uagtsomt, kan straffen under skærpende omstændigheder stige til fængsel i 4 måneder.

Stk. 3. I forskrifter efter lovens § 1, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde eller, under skærpende omstændigheder og når overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 3. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Efter lovforslaget forbydes erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med hunde- og katteskind og produkter, hvori sådanne skind indgår. Formålet hermed er at hindre, at der i Danmark fremstilles hunde- og katteskind og produkter, hvori hunde- og katteskind indgår. Det er ligeledes formålet at hindre, at en sådan produktion i udlandet understøttes ved, at varer herfra erhvervsmæssigt indføres og handles på det danske marked.

Bl.a. tv har i den senere tid bragt beretninger om anvendelse af hunde og katte i forbindelse med pelsproduktion i visse asiatiske lande. Ifølge disse holdes og aflives dyrene under særdeles kritisable dyreværnsmæssige forhold. Det er også blevet anført, at skindene fra denne produktion afsættes i bl.a. Danmark og andre europæiske lande ofte uden eller under vildledende artsbetegnelser.

Justitsministeren har flere gange tilkendegivet, at dette problem bedst imødegås ved et generelt importforbud på fælleseuropæisk plan. Et sådant forbud synes imidlertid ikke at være på vej. Justitsministeriet har derfor besluttet at tage initiativ til et nationalt forbud.

2. Baggrunden for forslaget

2.1. Der har det seneste år været debat om anvendelse af hunde og katte i forbindelse med pelsproduktion. Debatten har især været affødt af beretninger i tv og fra dyreværnsorganisationer om, hvordan hunde og katte i visse asiatiske lande holdes og aflives under dyrevelfærdsmæssigt særdeles kritisable forhold, hvorefter skindene anvendes i forbindelse med pelsproduktion. Det er blevet anført, at skind fra denne produktion også afsættes i Danmark og andre europæiske lande, og at skindprodukterne ofte sælges uden eller under vildledende artsbetegnelser.

Beretningerne har fra forskellig side medført meget kraftige reaktioner. Justitsministeren har således modtaget henvendelser fra medlemmer af Folketinget og Europa-Parlamentet, dyreforeninger, dyreværnsorganisationer og private med anmodning om, at der blev gennemført et importforbud mod hunde- og katteskind. Justitsministeren har endvidere modtaget i alt ca. 200.000 underskrifter til støtte for et importforbud.

Justitsministeren har ligeledes besvaret spørgsmål fra folketingsmedlemmer og fra Folketingets Retsudvalg om sagen. Ministeren har i den forbindelse bl.a. tilkendegivet, at de videre overvejelser på området burde tage udgangspunkt i mulighederne for at indføre et generelt forbud mod produkter af skind fra hunde og katte, og at et generelt importforbud på EU-plan måtte anses for den optimale løsning.

Ved brev af 13. august 2002 rettede Justitsministeriet på den baggrund en forespørgsel til Europa-Kommissionen om, hvorvidt Kommissionen overvejer initiativer i denne retning. Justitsministeriet anmodede samtidig om Kommissionens vurdering af, om det ville være muligt at gennemføre et eventuelt rent nationalt forbud inden for rammerne af EF-traktatens bestemmelser om varernes fri bevægelighed.

Spørgsmålet om uforsvarlig behandling af katte og hunde i Asien bl.a. med henblik på pelsproduktion blev rejst på et rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. november 2002. Kommissæren for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse gav ved den lejlighed udtryk for, at der ikke er hjemmel i EF-traktaten til at gennemføre et forbud mod hunde- og katteskind af dyrevelfærdsårsager, men at eventuelle importrestriktioner skal anskues som et handelsspørgsmål. Kommissæren henviste til, at der ikke er opdræt af hunde og katte med henblik på pelsproduktion i EU eller i de ti tiltrædende lande, og tilkendegav samtidig, at medlemsstaterne kunne overveje at forbyde handel med sådanne produkter på nationalt plan inden for rammerne af traktaten og under overholdelse af subsidiaritetsprincippet, som det allerede var sket i en medlemsstat (Italien). Kommissionen bekræftede ved brev af 6. februar 2003 til Justitsministeriet disse udtalelser. Der henvises nærmere til pkt. 5.

Den 10. december 2002 fremsatte et antal medlemmer af Dansk Folkeparti et forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og handel med skind, pelse og produkter fremstillet af kæledyr (B 54). Forslaget havde følgende ordlyd: ”Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, så det forbydes at importere og handle med skind og pelse af kæledyr eller produkter fremstillet heraf, samt at skærpe eksisterende straffebestemmelser for dem, der ved hjælp af vildledende markedsføring handler med sådanne produkter i Danmark”.

Af forhandlingen ved 1. behandlingen af beslutningsforslaget den 30. januar 2003 fremgik det, at der blandt partierne i Folketinget var bred opbakning til et forbud mod import af og handel med skind og produkter af skind fra kæledyr. Det blev dog fra flere sider tilkendegivet, at udtrykket ”kæledyr” måtte afgrænses nærmere i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Justitsministeren udtalte ved den lejlighed, at produktion af skind fra hunde og katte rejser væsentlige principielle dyreetiske spørgsmål, og at det må anses for stødende, at danske forbrugere skal leve med risikoen for uforvarende at komme til at støtte en uacceptabel produktion af hunde- og katteskind. Justitsministeren fandt derfor, at det så vidt muligt bør forhindres, at sådanne produkter afsættes på det danske marked. Da et generelt importforbud på EU-plan, der måtte anses for den bedste løsning, ikke syntes umiddelbart forestående, tilkendegav ministeren snarest at ville fremsætte et lovforslag om forbud mod handel med og import af skind og pels fra hunde og katte samt produkter heraf, forudsat at et sådant kunne gennemføres inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, herunder i forhold til EU og WTO.

2.2. Der er ikke i dag en særlig regulering af indførsel og produktion af eller handel med hunde- og katteskind. Visse forhold i den forbindelse er dog dækket af den gældende lovgivning. Således omfatter f.eks. dyreværnslovgivningens regler om hold og aflivning af dyr naturligvis også hunde og katte i forbindelse med pelsproduktion.

Efter de oplysninger, der foreligger for Justitsministeriet, opdrættes der hverken i Danmark eller i de øvrige EU-lande hunde og katte til pelsproduktion.

Justitsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der fuldt ud kan belyse omfanget af en eventuel import til Danmark af hunde- og katteskind og produkter, hvori sådanne skind indgår.

Flere dyreværnsorganisationer har oplyst, at hunde- og katteskind forhandles i Danmark.

Ifølge pelsgrossistbranchen i Danmark indføres der kun i meget begrænset omfang hunde- og katteskind i Danmark. Den europæiske pelsorganisation European Fur Federation (EFF), hvori også Dansk Pelsgrossistforening og Copenhagen Fur Center er repræsenteret, har endvidere den 15. november 2002 udsendt en erklæring, hvoraf det fremgår, at medlemmerne ikke længere vil handle med skind eller skindprodukter fra hunde og katte.

Der kan dog være import til Danmark af produkter, hvori der indgår hunde- eller katteskind – f.eks. som detaljer på beklædningsgenstande, legetøj eller nøgleringe.

Forbrugerombudsmanden, der fører tilsyn med overholdelsen af markedsføringsloven, har ikke modtaget klager om salg af skind under vildledende betegnelser og har heller ikke kendskab til sådanne overtrædelser af markedsføringslovens forbud mod vildledning.

Justitsministeriet har via Rigsombudsmanden i Grønland anmodet hjemmestyremyndighederne i Grønland om bistand til at belyse, om der i Grønland fremstilles produkter af hundeskind, og om sådanne varer afsættes i Danmark. Grønlands hjemmestyre har oplyst, at der i Grønland findes befolkningsgrupper med tradition for at anvende skind fra slædehunde til f.eks. beklædningsgenstande. Hjemmestyret har endvidere henvist til oplysninger fra virksomheden Great Greenland A/S om, at denne ikke eksporterer hundeskind. Hjemmestyret formoder, at brugen af hundeskind stort set er begrænset til hjemmeproduktion til private.

Det kan endelig oplyses, at Italien har gennemført et forbud mod bl.a. produktion, handel og indførsel af hunde- og katteskindsprodukter, og at der i Sverige er iværksat et udredningsarbejde med henblik på at belyse, hvordan et forbud mod indførsel, produktion og markedsføring af pels- og skindprodukter fra hunde og katte kan udformes, og hvad der vil være konsekvenserne af et sådant forbud.

Uden for EU har bl.a. USA indført et lignende forbud.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Efter lovforslaget forbydes erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med hunde- og katteskind og produkter, hvori sådanne skind indgår. Det er således hensigten at hindre, at der i Danmark fremstilles hunde- og katteskind og produkter, hvori hunde- og katteskind indgår. Det er ligeledes hensigten at hindre, at en sådan produktion i udlandet understøttes ved, at varer herfra erhvervsmæssigt indføres og handles på det danske marked.

Der har i debatten om indførsel af hunde- og katteskind i Danmark været fokuseret på dels dyrevelfærdsmæssige forhold i forbindelse med pelsproduktion af hunde- og katteskind i visse asiatiske lande, dels mere overordnede dyreetiske spørgsmål om anvendelse af hunde og katte i forbindelse med pelsproduktion.

Der lægges efter forslaget op til et generelt forbud mod erhvervsmæssig anvendelse af hunde- og katteskind. Forbudet omfatter således også skind fra hunde og katte, der er blevet behandlet dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt. Hunde og katte er langt de mest almindelige kæledyr i Danmark og indtager i mange danskeres bevidsthed en særstilling i forhold til andre dyr. Hertil kommer, at det efter Justitsministeriets opfattelse ville være særdeles vanskeligt at etablere en regulering, der alene tog sigte på dyrevelfærdsmæssige hensyn, og således kun forbød skind fra en dyreværnsmæssigt uforsvarlig produktion.

Forslaget omfatter alene den erhvervsmæssige indførsel, produktion og handel. Justitsministeriet har overvejet, om også privatpersoners indførsel m.v. bør være omfattet. Det kan således hævdes, at de hensyn, der ligger til grund for lovforslaget, tilsiger, at heller ikke private f.eks. bør kunne erhverve hunde- eller katteskindsprodukter uden for landets grænser og herefter indføre dem i Danmark.

Justitsministeriet har dog fundet, at en række forhold taler for at begrænse forbudet til erhvervsforhold.

Det kan således være særdeles vanskeligt for personer uden særlig sagkundskab at vurdere, om et skind stammer fra en hund eller kat eller et andet dyr. Det har været anført, at hunde- og katteskindsprodukter ofte sælges uden tydelig angivelse af, hvilket dyr skindet stammer fra. Da det formentlig forekommer mange fremmed at købe skindprodukter af hund og kat, er der et incitament for mindre seriøse forhandlere til ikke at oplyse mulige købere om artsoprindelsen.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør pligten til agtpågivenhed med hensyn til, om et skind stammer fra hund eller kat, primært påhvile importører og forhandlere af skindprodukter, som i højere grad har mulighed for at stille krav til producenter og leverandører om fornøden dokumentation.

Det kan endvidere anføres, at det primære sigte med et generelt nationalt forbud mod hunde- og katteskind må være at regulere de varer, der findes på det danske marked. Et forbud, der også omfatter privates indførsel og produktion af og handel med hunde- og katteskind ville derimod berøre spørgsmål, som i mindre grad er egnet til en lovgivningsmæssig regulering.

Det gælder ikke mindst anvendelsen af skind fra egne kæledyr. Det sker således, at private ønsker at udstoppe et dødt kæledyr eller på anden måde bevare skindet herfra. Efter Justitsministeriets opfattelse falder en sådan anvendelse uden for rammerne af de hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage.

Hertil kommer spørgsmålet om produkter indeholdende hunde- og katteskind, som private – bevidst eller uforvarende – fuldt lovligt måtte have erhvervet efter de gældende regler. Det vil være vanskeligt at etablere hensigtsmæssige overgangsregler, der f.eks. gør det muligt at medtage sådanne produkter på ferie i udlandet og herefter genindføre dem.

Justitsministeriet foreslår på den baggrund forbudet begrænset til den erhvervsmæssige indførsel, produktion og handel.

3.2. Som anført af justitsministeren i forbindelse med 1. behandlingen den 30. januar 2003 af forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import og handel med skind, pelse og produkter fremstillet af kæledyr (B 54) giver en ordning som den foreslåede anledning til spørgsmål i relation til bl.a. kontrol og håndhævelse.

Det kan som nævnt ovenfor f.eks. være vanskeligt umiddelbart at fastslå, om et skind stammer fra en hund eller kat eller et helt andet dyr. Det gælder bl.a., hvor der – som f.eks. i legetøj – er tale om meget små stykker af forarbejdede skind.

Der arbejdes i dag med forskellige metoder til bestemmelse af et skinds oprindelse. Metoderne omfatter bl.a. DNA-analyse og forskellige former for håranalyse. Til brug for en straffesag vil der med henblik på en nærmere undersøgelse af, om et skind stammer fra hund eller kat, kunne indhentes sagkyndig bistand fra bl.a. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Zoologisk Museum under Københavns Universitet, ligesom der også i udlandet er laboratorier, der tilbyder denne type analyser.

Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne fastslås, om et givent skind eller produkt er omfattet af forbudet.

Særligt med hensyn til det foreslåede forbud mod indførsel fra udlandet bemærkes, at told- og skattemyndighederne efter de almindelige regler herom foretager kontrol af varer, der kommer til Danmark fra tredjelande, dvs. lande udenfor EU. En tilsvarende kontrol gennemføres i sagens natur ikke, når der er tale om indførsel til Danmark fra et andet EU-land. Det er da også bl.a. på denne baggrund, at justitsministeren tidligere har givet udtryk for, at den optimale løsning ville være et generelt importforbud på EU-plan, jf. ovenfor pkt. 2.1.

Det anførte indebærer, at det i vidt omfang vil være en opgave for de ”interne” danske myndigheder at føre kontrol med overholdelsen af den foreslåede ordning. Det vil således være op til politiet – af egen drift eller efter anmeldelse – at iværksætte efterforskning, når der er en rimelig formodning om, at der foreligger en strafbar overtrædelse af de foreslåede regler, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.

Justitsministeriet har overvejet, om der bør etableres en yderligere kontrolordning på området, således at der gives en særmyndighed adgang til bl.a. at foretage tvangsmæssig stikprøvekontrol i forretninger og virksomheder mv.

Efter almindelige lovgivningsprincipper bør det imidlertid i hvert enkelt tilfælde nøje overvejes, om det er nødvendigt at tillægge offentlige myndigheder adgang til privat ejendom, og det bør herunder overvejes, om andre og mindre indgribende kontrolforanstaltninger kan anses for tilstrækkelige. De nævnte principper ligger også til grund for regeringens nedsættelse af Retssikkerhedskommissionen, der forventes at afgive betænkning i løbet af kort tid.

På den baggrund er det efter en samlet vurdering Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er tilstrækkeligt behov for at etablere en sådan ordning. Justitsministeriet lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at det efter de foreliggende oplysninger (jf. ovenfor pkt. 2.2) må antages, at der kun i begrænset omfang indføres hunde- og katteskind til Danmark, ligesom det efter Justitsministeriets opfattelse må indgå, at den, der har mistanke om, at der f.eks. fra forretninger sælges hunde- og katteskind, vil kunne indgive anmeldelse herom til politiet, jf. ovenfor.

3.3. Efter Justitsministeriets opfattelse kan der tænkes anvendelser af skind fra hunde og katte, hvor de hensyn, der ligger til grund for forslaget, ikke fuldt ud gør sig gældende eller må vige for andre hensyn.

Det er allerede nævnt, at konservatorer fra tid til anden anmodes om at udstoppe en hund eller en kat for en privatperson. Som der er nærmere redegjort for ovenfor under pkt. 3.1 falder sådanne anvendelser uden for rammerne af de hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage.

På samme måde bør det ikke være udelukket for f.eks. en hundekennel eller et museum at erhverve et udstoppet dyr el.lign. til udsmykning eller udstilling.

Der kan også være andre anvendelser af hunde- og katteskind, eksempelvis i forbindelse med erhvervsmæssig forskning, der ikke bør være udelukket.

Det foreslås på den baggrund, at Justitsministeren bemyndiges til konkret eller ved at fastsætte nærmere regler herom kan meddele undtagelser fra loven.

3.4. Overtrædelse af forbudet foreslås straffet med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det er en forudsætning for at ifalde strafansvar, at den pågældende har handlet forsætligt eller uagtsomt, jf. herved straffelovens § 19.

Efter straffelovens § 21, stk. 3, straffes forsøg kun, for så vidt ikke andet er bestemt, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i 4 måneder. Det foreslås, at forsøg gøres strafbart.

Det foreslås endvidere, at straffen under skærpende omstændigheder kan stige til fængsel i 4 måneder, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Strafskærpelsesbestemmelsen vil f.eks. kunne finde anvendelse, hvis overtrædelsen har et større omfang.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget vil have visse konsekvenser for staten i forbindelse med politiets håndhævelse af loven, jf. ovenfor under pkt. 3.2.

Henset til, at antallet af sager må forventes at være beskedent sammenholdt med politiets samlede antal sager, vil de opgaver, der følger af lovforslaget, imidlertid kunne varetages inden for politiets nuværende bevillingsmæssige rammer.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner eller amtskommuner.

Lovforslaget skønnes således samlet set ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten samt andre internationale forpligtelser

EF-traktatens artikel 28 forbyder indførselshindringer m.v. i samhandelen mellem medlemsstater. Bestemmelsen er ifølge EF-traktatens artikel 30 ikke til hinder for forbud eller restriktioner, der er retfærdiggjort af en række nærmere bestemte hensyn, herunder hensynet til den offentlige sædelighed. Disse forbud eller restriktioner må dog hverken udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

Det er en generel betingelse for lovligheden af en handelsbegrænsende foranstaltning, at foranstaltningen er nødvendig for at nå formålet, og at de handelshindrende virkninger er så begrænsede som muligt (proportionalitetskravet).

Så vidt det er oplyst for Justitsministeriet, er der ingen opdræt af hunde- og katte med henblik på pelsproduktion i EU eller i de tiltrædende lande. Et generelt forbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med produkter, der indeholder hunde- og katteskind, vil omfatte såvel varer, der indføres i Danmark fra tredjelande, som varer, der efter at være indført i Den Europæiske Union i henhold til EF-traktaten er i fri omsætning inden for unionen. Et sådant forbud vil derfor udgøre en handelshindring, jf. EF-traktatens artikel 28.

Ifølge den retspraksis, der knytter sig til EF-traktatens artikel 30, tilkommer det principielt en medlemsstat at fastlægge kravene til den offentlige sædelighed – dvs. den offentlige moral og etik – inden for sit område i overensstemmelse med de værdinormer, der gælder i den pågældende medlemsstat.

Justitsministeren orienterede ved brev af 29. januar 2003 Kommissionen om, at man fra dansk side agtede at fremsætte lovforslag om forbud mod bl.a. handel med og import af skind og pels fra hunde og katte og produkter heraf, såfremt et sådant forbud kunne gennemføres inden for rammerne af bl.a. Danmarks EU-retlige forpligtelser, og opfordrede Kommissionen til at fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil.

Som anført ovenfor under pkt. 2.1. har Kommissionen bl.a. ved brev af 6. februar 2003 påpeget, at der ikke er opdræt af hunde og katte med henblik på pelsproduktion i EU eller i de ti tiltrædende lande, og at der ikke er hjemmel til på EU-plan at forbyde importen af hunde- og katteskind af dyrevelfærdsårsager. Eventuelle importrestriktioner skal snarere anskues som et handelsspørgsmål. Kommissionen er af den opfattelse, at indførelsen af et ikke-diskriminerende forbud både mod handel med og import af skind fra hunde og katte ikke i sig selv vil være uforeneligt med WTO-reglerne. Medlemslandene henvises på den baggrund til at iværksætte forbud på nationalt plan inden for rammerne af traktaten og subsidiaritetsprincippet.

Som der er nærmere redegjort for ovenfor under pkt. 3.1. baserer lovforslaget sig ikke blot på dyrevelfærdsmæssige forhold, men også på mere overordnede dyreetiske spørgsmål om anvendelsen af hunde og katte i forbindelse med pelsproduktion.

Justitsministeriet har fundet, at en mindre indgribende løsning – f.eks. en pligt for erhvervsdrivende til at gøre forbrugerne opmærksomme på, at skindet hidrører fra hund eller kat – ikke vil være tilstrækkelig til at tilgodese de dyreetiske hensyn, der ligger til grund for forslaget.

Den ordning, som lovforslaget lægger op til, er ikke diskriminerende, da den påvirker danske og udenlandske produkter og erhvervsdrivende på samme måde.

Samlet findes foranstaltningen således at kunne holdes inden for rammerne af EF-traktatens artikel 30.

Lovforslaget må anses for omfattet af definitionen af en såkaldt ”teknisk forskrift” efter informationsproceduredirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF som ændret ved Rådets direktiv 98/48/EF (EF-T 1998 L 204 s. 37)). Lovforslaget skal derfor notificeres til Kommissionen, og notifikationsperioden, der som udgangspunkt er 3 måneder, skal være udløbet, før den vedtagne lov kan sættes i kraft.

Ifølge WTO-reglerne, herunder navnlig GATT (The General Agreement on Tariffs and Trade), er import- og andre handelshindringer mellem de kontraherende parter som udgangspunkt forbudt. Dette gælder dog ikke, i det omfang de pågældende foranstaltninger ikke er diskriminerende eller udgør en skjult handelsbegrænsning og er nødvendige for at beskytte en række hensyn, herunder den offentlige moral.

Efter Justitsministeriets opfattelse fører de samme grunde, som tilsiger, at forslaget kan holdes inden for rammerne af EF-traktaten, til, at forslaget ikke kan anses at krænke Danmarks forpligtelser i relation til WTO-reglerne.

6. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Alle Dyrs Ret, Amtsrådsforeningen, Brancheforeningen Fokus På Dyr, Buntmagerlauget i Danmark, Daniche, Danmarks Opdrætter og Fremavls Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Dyreværn Århus, Dansk Hunderegister, Dansk Industri, Dansk Kennel Klub, Dansk Landbrug, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Pelsgrossistforening, Dansk Racehunde Union, Dansk Zoologisk Konservatorforening, Danske Hundeejeres Landsforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Hundeforening, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Dyrefondet, Dyrenes Beskyttelse, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Stemme, Dyrenes Venner, Dyreværnsforeningen Freja, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Dyreværnsrådet, Forbrugergruppen for Dyrevelfærd, Forbrugerrådet, Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr, Fællesrepræsentationen for Specialklubber for Stående Jagthunde i Danmark, Færøernes hjemmestyre, Fødevaredirektoratet, Fødevareøkonomisk Institut, Grønlands hjemmestyre, Handelskammeret, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Kommunernes Landsforening (KL), Landbrugsraadet, Landsforeningen for Husdyrenes Vel, Landsorganisationen i Danmark (LO), Forsker Lotte Skovlund Laursen, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Nordisk Samfund til Bekæmpelse af Misbrug af Dyr, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politimesterforeningen, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Roskilde, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Scandinavian Cat Protection Society, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), Told og Skattestyrelsen, Veterinærchef Svend Johansen, Vicedirektør Bengt Holst, Vildtforvaltningsrådet, WSPA, Zoologisk Institut, Zoologisk Museum København, Zoologisk Museum Århus og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

	Positive konsekvenser/ mindre udgifter	Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslaget indebærer en handelshindring, der begrundes efter undtagelsesbestemmelsen i EF-traktatens artikel 30. Der henvises til be­mærk­ning­er­ne ovenfor under pkt. 5.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter bestemmelsen forbydes erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt handel med skind, herunder pelsskind, fra hunde og katte samt produkter, hvori sådanne skind indgår.

Forbudet omfatter skind fra hunde ( Canis familiaris ) samt katte ( Felis catus ) uanset race. Dyrets artsbetegnelse er afgørende. Det er således uden betydning, om der er tale om kæledyr eller herreløse hunde og katte. Det er endvidere uden betydning, om skindet stammer fra dyr, som er opdrættet med henblik på pelsproduktion, ligesom der ikke sondres mellem, om dyret er afgået ved en naturlig død eller er blevet aflivet.

Bestemmelsen omfatter de nævnte skind og produkter, hvori sådanne skind indgår. Det er således uden betydning, om der er tale om hele skind eller stykker af skind, om skindene er rå eller forarbejdede, og om de er besat med hår (pelsskind). Produkter, hvori sådanne skind indgår, omfatter også varer med selv små skinddetaljer, f.eks. som besætning på beklædningsgenstande, nøgleringe og legetøjsfigurer.

Bestemmelsen forbyder indførsel og produktion af og handel med de nævnte skind og produkter. Der er alene tale om indførsel, hvis varerne bringes ind i landet, hvorimod transport inden for rigets grænser, herunder fra Grønland til Danmark, ikke er omfattet. Lovforslaget berører således ikke mulighederne for at medtage f.eks. produkter, hvori der indgår skind fra grønlandske slædehunde, fra Grønland til Danmark. Det vil derimod være forbudt erhvervsmæssigt at afsætte sådanne varer i Danmark, jf. nedenfor.

Produktion af de nævnte skind og produkter omfatter opdræt, hold og aflivning af hunde og katte, når formålet er erhvervsmæssig pelsproduktion. Herudover er bl.a. den videre forarbejdning af hunde- og katteskind og endelig fremstilling af produkter, hvori sådanne skind indgår, omfattet.

Handel med de nævnte skind og produkter omfatter såvel salg som køb og bytte.

Kun den erhvervsmæssige indførsel, produktion og handel er omfattet. Private vil således lovligt kunne f.eks. indføre og forarbejde de nævnte skind og produkter. Om en indførsel m.v. må anses for erhvervsmæssig, må bero på en samlet vurdering. Der kan heri bl.a. indgå, om der er tilsigtet en fortjeneste, ligesom der kan lægges vægt på, hvilket omfang virksomheden har, og om den i øvrigt har en mere systematisk karakter.

Der vil kunne foreligge et erhvervsmæssigt forhold, selv om der ikke er tale om den pågældendes hovederhverv. Det kan f.eks. efter omstændighederne være tilfældet, hvis en person under ferieophold i udlandet indkøber partier af skind med henblik på videresalg med fortjeneste i Danmark.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.

Efter stk. 2 kan Justitsministeriet i konkrete tilfælde eller ved at fastsætte nærmere bestemmelser herom meddele undtagelse fra forbudet.

Som der er nærmere redegjort for i de almindelige bemærkninger pkt. 3.1. falder privates ønsker om udstopning eller anden anvendelse af skindet fra egne kæledyr uden for rammerne af de hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage. På samme måde bør det ikke være udelukket for f.eks. en hundekennel eller et museum at erhverve et udstoppet dyr til udsmykning eller udstilling.

Efter bestemmelsen vil der således kunne meddeles f.eks. konservatorer tilladelse til at udstoppe kæledyr eller på anden måde bevare skind, ligesom der vil kunne meddeles tilladelse til handel med sådanne genstande.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger under pkt. 3.3. kan der også være andre tilfælde, eksempelvis i forbindelse med erhvervsmæssig forskning, hvor anvendelsen af skind fra hunde og katte ikke bør være udelukket.

Endelig vil der – som alternativ til en egentlig overgangsordning – efter bestemmelsen kunne meddeles undtagelse til erhvervsdrivende, der måtte have indrettet sig i tillid til de hidtil gældende regler. Der tænkes her f.eks. på tilfælde, hvor erhvervsdrivende før lovens ikrafttræden ligger inde med eller har indgået aftale om erhvervelse af skindprodukter m.v., som i kraft af den foreslåede bestemmelse bliver ulovlige.

Der henvises i øvrigt til de almindelige be­mærk­ning­er pkt. 3.3.

Til § 2

Efter bestemmelsen straffes overtrædelse af loven med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Dog er strafferammen fængsel indtil 4 måneder, såfremt overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og der endvidere foreligger skærpende omstændigheder. Bestemmelsen vil f.eks. kunne komme i betragtning, hvis overtrædelsen har et betydeligt omfang.

Der henvises i øvrigt til de almindelige be­mærk­ning­er pkt. 3.4.

Til § 3

Som anført ovenfor i de almindelige bemærkninger under pkt. 5 skal lovforslaget notificeres for Europa-Kommissionen og notifikationsperioden være udløbet, før den vedtagne lov kan sættes i kraft. Notifikationsperioden er som udgangspunkt 3 måneder, men kan forlænges.

I overensstemmelse hermed foreslås det, at ministeren kan fastsætte lovens ikrafttræden.

For så vidt angår spørgsmålet om overgangsregler, henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3 og til bemærkningerne til § 1, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 5.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Efter bestemmelsen kan loven sættes i kraft for Færøerne, men ikke for Grønland, da lovgivningskompetencen på området ved lov nr. 906 af 16. december 1998 for Grønland om hunde og dyreværn er overdraget til Grønlands hjemmestyre.

---

¹⁾ Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.