L182 om ændring af lov om foderstoffer

Fremsat den 12. marts 2003 af fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)

Lov om ændring af lov om foderstoffer

Om behandlingen af lov nr. 282 af 8. maj 1991 om foderstoffer henvises til Folketingstidende 1990-91, s. 815, s. 1733, s. 4523, A s. 1403, B s. 307 og C s. 283. Om behandlingen af lov nr. 225 af 27. marts 1996 henvises til Folketingstidende 1995-1996 s. 1433, s. 1850, s. 4784, s. 4765, A s. 2337, B s. 363, s. 380 og C s. 325. Om behandling af lov nr. 937 af 20. december 1999 henvises til Folketingstidende 1999/2000 s. 244, s. 2236, s. 2504, A s. 110 og s. 110, B s. 96 og C s. 134.

Hvidbogens grundprincipper om foder- og fødevaresikkerhed er fastsat i fødevareforordningen, der er umiddelbart gældende i medlemslandene.

Det foreslås endvidere, at lovens bestemmelser tilpasses de krav, der stilles i forbindelse med myndighedernes håndtering af bl.a. forsigtighedsprincippet, som det fremgår af fødevareforordningens artikel 7. Der er således behov for, at myndighederne ud fra en generel risikovurdering på et tidligt tidspunkt kan iværksætte foranstaltninger for at forhindre omsætning og anvendelse m.v. af foderstoffer, der må antages at udgøre fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Samtidig udvides den eksisterende hjemmel til at nedlægge forbud og påbud til bl.a. at omfatte mulighed for at udstede påbud om tilbagetrækning af foderstoffer fra senere omsætningsled.

Endelig foreslås det, at bestemmelserne om offentliggørelse tilpasses formuleringerne i nyere lovgivning og ministeriets generelle politik på området, at hjemlen for fødevareministeren til at fastsætte særlige regler i tilfælde af større katastrofer præciseres, at prøver udtaget under en lov i Fødevareministeriet tillige kan anvendes i kontrollen efter en anden lov i Fødevareministeriet, at rykkergebyret forhøjes, at udpantningsretten udvides, og at der gives hjemmel til remonstration.

Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (EFT 2002, L 31, s. 1) om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerheden (herefter fødevareforordningen) blev rammerne for regulering af fødevaresikkerheden fastlagt og grundlaget for etablering af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet skabt. Med fødevareforordningen sættes hovedprincipperne i Hvidbogen om Fødevaresikkerhed i kraft.

Fødevareforordningen har som generel målsætning, at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers liv og sundhed og beskyttelse af forbrugernes interesser. Dette skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af dyrs sundhed og velfærd, planters sundhed og miljøet. Endvidere er det målsætningen at opnå fri bevægelighed i Fællesskabet for fødevarer og foder. Det fremgår, at der som led i fødevarelovgivningen bør fastsættes krav til foder, herunder til produktion og anvendelse af foder, når det er beregnet til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen.

De artikler i fødevareforordningen, der omhandler import og eksport af fødevarer og foder til og fra Fællesskabet, bestemmelser om krav til fodersikkerhed, bestemmelser om forbud mod vildledning, ansvarsfordeling mellem foderstofvirksomheder og myndigheder, regler om sporbarhed samt regler om virksomhedsledernes ansvar for foderstofferne, finder først anvendelse fra 1. januar 2005, mens forordningens bestemmelser om den generelle fødevarelovgivning, herunder forsigtighedsprincippet, er trådt i kraft pr. 20. februar 2002.

Det fremgår af fødevareforordningen, at lovgivningen om fødevare- og fodersikkerhed fremover skal baseres på risikoanalyse, hvis det, under hensyn til samfundsmæssige, økonomiske, traditionelle, etiske og miljømæssige forhold samt kontrolmulighederne, er hensigtsmæssigt. Fødevareforordningen fastlægger principperne for risikoanalyse, som består af tre indbyrdes forbundne komponenter, nemlig risikovurdering, risikostyring og risikokommunikation. Risikovurdering bør foretages på en uafhængig, objektiv og gennemskuelig måde og være baseret på den foreliggende videnskabelige viden. Risikostyringen skal baseres på risikovurderingen, men også tage hensyn til andre forhold af relevans for det spørgsmål, som er under overvejelse. Begrebet risikokommunikation dækker over den informationsstrøm, der er nødvendig for at afdække alle relevante aspekter i sagen og som skal sikre underretning af myndigheder, erhverv og forbrugere, så der kan ageres hensigtsmæssigt.

Fødevareforordningen fastslår, at i de tilfælde, hvor der eksisterer en risiko for liv eller sundhed, men hvor der hersker videnskabelig usikkerhed, kan forsigtighedsprincippet anvendes ved afgørelse af, hvilke risikostyringsforanstaltninger, der kan anvendes for at sikre et højt beskyttelsesniveau.

Med følgende bestemmelse i fødevareforordningens artikel 7 er der skabt et ensartet grundlag i Fællesskabet for anvendelse af forsigtighedsprincippet på fødevare- og foderområdet:

Artikel 7

Som udgangspunkt skal enhver vurdering af farer og risici fremover foretages af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Dette vil sikre en ensartet vurdering af farer og risici i alle medlemsstaterne, og sikre at der ikke opstår handelshindringer imellem medlemsstaterne som følge af en forskellig fortolkning af forsigtighedsprincippet.

Det fremgår af fødevareforordningen, at der ved fare forstås den potentielle sundhedsskadelige virkning, der kan være forbundet med biologisk, kemisk eller fysisk forurening af fødevarer eller foder, eller forbundet med fødevarens eller foderets tilstand.

Det må imidlertid forventes, at der vil opstå situationer, hvor faren endnu ikke er vurderet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. I disse tilfælde foretages vurderingen af de nationale myndigheder eller af Kommissionen. Ved sager, som berører flere EU-lande, koordinerer Kommissionen indsatsen, så risikostyringen bliver ens i medlemsstaterne.

Forsigtighedsprincippet indebærer, at myndighederne skal iværksætte en indledende risikovurdering, så snart der er indikation for, at et foderstof muligvis kan udgøre en fare. Sådanne oplysninger kan fremkomme fra andre myndigheder, virksomheder eller borgere m.v. eller, f.eks. i forbindelse med den rutinemæssige kontrol. Myndighederne vurderer konkret fra sag til sag, om der er grundlag for at agere. Risikovurderingen foretages på baggrund af en faglig og saglig vurdering, og om nødvendigt inddrages anden myndighed eller ekspertise.

Hvis det på baggrund af denne første risikovurdering påvises, at foderstoffet muligvis kan udgøre en fare, iværksættes midlertidige risikostyringsforanstaltninger, som bl.a. kan omfatte beslaglæggelse eller forbud mod videre salg og anvendelse af foderstoffer, der må antages, at være forurenede. Forbudet skal gælde, indtil der er fremskaffet yderligere videnskabelige oplysninger og foretaget en mere fuldstændig vurdering af risikoen.

Viser denne nærmere risikovurdering, at det pågældende foderstof ikke er sundhedsskadeligt, frigives det. Konkluderes det derimod, at foderstoffet udgør en fare, afvejes de forskellige muligheder for indsats afhængigt af farens art og omfang. Der kan herefter blive tale om iværksættelse af foranstaltninger som tilbagekaldelse, destruktion, behandling som fjerner faren (f.eks. varmebehandling af foder indeholdende salmonella) eller anvendelse af foderet til andre formål.

Afgørelsen af, om et foderstof som følge af en given forurening kan udgøre en fare, skal hvile på en videnskabelig, faglig og saglig vurdering af den foreliggende dokumentation. Grundlaget for vurderingen kan være laboratorieanalyser eller anden dokumentation, der f.eks. er fremkommet ved tilbagesporingsundersøgelser på basis af foreliggende handelsdokumenter, produktionsdokumenter eller lign.

I det omfang forsigtighedsprincippet anvendes nationalt, skal der ske underretning af Kommissionen, der herefter tager stilling til, om der er behov for koordineret indsats.

Systemet har fungeret siden ikrafttrædelsen af fødevareforordningen den 20. februar 2002.

Fastsættelsen af forsigtighedsprincippet i forordningen indebærer, at alle led i produktionskæden fremover bør tage princippet i betragtning ved produktionstilrettelæggelse m.v.

Lov om foderstoffer indeholder i § 1, stk. 1, hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fremstilling af produkter, der er bestemt til fodring af dyr. Fremstilling af fiskemel og fiskeolie er dog ikke omfattet af loven. § 1, stk. 1, indeholder endvidere hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om opbevaring, køb, salg og anvendelse af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr.

Loven indeholder endvidere i § 1, stk. 2, hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold omfattet af loven, ligesom der er hjemmel til at fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelse af forordninger omfattet af loven.

Efter lovens § 1, stk. 3, nr. 10, kan der fastsættes regler om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater.

Efter den gældende lovs § 2, stk. 3, kan ministeren gribe ind med et forbud om salg og anvendelse af foderstoffer på baggrund af en begrundet formodning om, at de pågældende foderstoffer indeholder stoffer, der vil kunne udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Ministeren kan forbyde salg af eller anvendelse af et parti foderstoffer, indtil der foreligger et resultat af en iværksat undersøgelse. Bekræftes formodningen, kan ministeren nedlægge påbud om, at partiet skal bringes i overensstemmelse med fastsatte forskrifter, anvendes til andet formål end fodring, tilintetgøres eller for så vidt angår foderstoffer, der er ført ind fra udlandet, at de tilbagesendes.

Fødevareforordningen træder i kraft i flere tempi. En række af forordningens bestemmelser på foderstofområdet træder i kraft pr. 1. januar 2005. Dog vil der i perioden frem til dette tidspunkt ske en tilnærmelse til begreber, principper og procedurer i fødevareforordningen. Medlemsstaterne og Fællesskabet skal sørge for, at den relevante lovgivning tilpasses under hensyn til forordningens principper.

Der kan blive behov for yderligere tilpasninger i loven, når de øvrige bestemmelser vedrørende foder i forordningen træder i kraft pr. 1. januar 2005.

Med forslaget til § 1, stk. 4-6, tilpasses bestemmelserne vedrørende offentliggørelse, således at den svarer til nyere lovgivning om offentliggørelse. Som noget nyt skabes der hjemmel til at offentliggøre sanktioner. Tilsvarene bestemmelser findes i bl.a. Økologiloven og Lov om frø, kartofler og planter.

Der en lang tradition for offentliggørelse af resultaterne af foderstofkontrollen. Helt tilbage fra grundlæggelsen af Statens Foderstofkontrol i 1924 er resultater offentliggjort. Offentliggørelsens indhold og omfang er løbende blevet tilpasset til udviklingen på foderstofområdet og i foderstoflovgivningen.

Der er med ændringen af bestemmelserne om offentliggørelse ikke tilsigtet ændring af den hidtidige praksis. Formålet med offentliggørelse er fortsat at give forbrugerne relevante oplysninger. I forbindelse med nye kontrolområder vil offentliggørelse af kontrolresultater fortsat løbende blive overvejet.

Med den foreslåede formulering af § 2, stk. 2, præciseres det, at foderstoffer ikke må sælges, hvis de må antages at kunne udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Hvorvidt et foderstof antages at udgøre en fare, vil fremover afhænge af en konkret vurdering ud fra forsigtighedsprincippet. Selv om der hersker videnskabelig usikkerhed, vil det således være muligt for myndighederne at agere, hvis det antages, at der eksisterer en risiko for liv eller sundhed. Det er således ikke nødvendigt, at der kan føres konkret bevis for, at foderstoffet udgør en fare.

Gennemførelsen af forsigtighedsprincippet medfører, at der på et tidligt tidspunkt kan reageres over for indikationer om, at et foderstof muligvis kan udgøre en fare. Der er derfor behov for, at ministeren kan forhindre anvendelse og salg af produkter, der kan antages at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Ligeledes er der behov for at kunne nedlægge forbud og påbud også i de tilfælde, hvor en analyse ikke kan påvise indhold af et farligt stof, men hvor der foreligger anden dokumentation for, at et parti eller en sending er forurenet, f.eks. på baggrund af sporing af forureningen via handelsdokumenter eller lignende.

Med forslaget til § 2, stk. 4, tilpasses kredsen, til hvem der kan meddeles påbud, som følge af den foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde. Bestemmelsen er endvidere udvidet med flere eksempler på foranstaltninger, hvorom der kan gives påbud eller forbud. Det kan bl.a. påbydes, at produkterne kaldes tilbage fra senere omsætningsled, eller at fremstilling m.v. og salg skal indstilles midlertidigt. Foranstaltningerne kan omfatte forbud mod anvendelse af en konkret råvare i foderproduktionen, påbud om udskiftning af uegnede eller nedslidte maskiner, krav om ekstra rengøring, brug af egnet emballage, ompakning eller ommærkning samt påbud om, at varen skal destrueres eller anvendes til andet formål.

Tilsvarende bestemmelser findes i fødevarelovgivningen.

Forbud og påbud mod anvendelse m.v. kan meddeles på baggrund af såvel analyseresultater som på baggrund af anden form for dokumentation.

Hjemlen i § 2b for fødevareministeren til i forbindelse med større katastrofer at fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige produktion og anvendelse af alle produkter der er bestemt til fodring af dyr, undgå forurening og sikre foderstofforsyningen forslås præciseret, således at det klart fremgår af bestemmelsen, at hjemlen også omfatter fravigelse af lovens bestemmelser. Samtidig foreslås det at bringe terminologien i bestemmelsen i overensstemmelse med den foreslåede ændring af beredskabsloven.

Med forslaget til § 3a skabes der hjemmel til at prøver udtaget med henblik på bestemte undersøgelser, kan undersøges med et andet formål, uanset hvilken myndighed under Fødevareministeriet, der har udtaget prøven. En tilsvarende bestemmelse er indsat i lov om dyrlægegerning m.v.

Det forslås, at rykkergebyret, der i den gældende § 4a, er fastsat til 50 kr., forhøjes til 100 kr. Niveauet følger dermed det i renteloven fastsatte loft over rykkergebyr i forbrugerforhold (præceptivt) og i handelsforhold, hvis ikke andet følger af handelssædvane.

Desuden foreslås det, at udpantningsretten i § 4a, stk. 2, udvides til også at omfatte bøder vedtaget efter et udenretligt bødeforlæg, men som ikke er blevet betalt. Udvidelsen bringer bestemmelsen på linie med tilsvarende bestemmelser i Fødevareministeriets øvrige lovgivning.

Herudover foreslås det, at der i § 5, gives adgang til remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage en sag, og eventuelt træffe en ny afgørelse, selv om der er indgivet en klage.

Gennemførelse af forsigtighedsprincippet vil øge kravene til kontrolindsats på foderstofområdet, og det vil blive nødvendigt med et højere beredskab til kontrolplanlægning, fysisk kontrol og laboratorieanalyser. Kontrollen skal være mere fleksibel og aktivt opsøgende end hidtil, og kontrolforanstaltningerne og opfølgning skal iværksættes hurtigere, jf. pkt. 3.2 og pkt. 5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. De indkomne oplysninger skal følges løbende, og det må forventes, at der vil blive konstateret flere forureningssager end hidtil. På grund af flere sager vil der være behov for tættere informationsstrøm til branchen end i dag. Ressourcebehov hertil forventes at udgøre 1 AC-årsværk, og 2 årsværk for tekniske medarbejdere, svarende til en årlig drift på 1,9 mill. kr., incl. analyseomkostninger.

Merudgifterne til kontrol af foderstofvirksomheder anslås til ca. 1,5 mill. kr. Udgifterne finansieres af gebyrer, der betales af virksomhederne.

Merudgifterne til kontrol af foderstoffer på primærbedrifter anslås til ca. 0,4 mill. kr. Udgiften vil blive finansieret inden for Plantedirektoratets eksisterende bevilling på Finansloven, der bygger på tilbageførsel af CO₂-midler.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for amter eller kommuner.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet ikke kan måles i et virksomhedspanel. Det skyldes, at det ikke på forhånd kan forudsiges om, der vil opstå en situation, hvor virksomhederne vil få administrative konsekvenser som følge af loven. De administrative konsekvenser forventes kun at opstå, hvis der opstår en formodning om, at der eksisterer foderstoffer på markedet med en sundhedsrisiko for mennesker eller dyr.

For at sikre den høje standard på foderstofområdet vurderes det, at vedtagelsen af lovforslaget vil omfatte ca. 50.000 virksomheder, omfattende primærbedrifter og ca. 750 foderstofvirksomheder, og medføre øgede udgifter på ca. 1,5 mill. kr. Kontrolhyppigheden er væsentlig højere på foderstofvirksomhederne end på primærbedrifterne. Som en afledt konsekvens af forsigtighedsprincippet må det forventes, at foderstofvirksomhederne udbygger kvalitetsstyring og egenkontrol for at undgå, at der opstår problemer med foderstoffer, som kan udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Resultatet vil være en øget kritisk holdning til de anvendte fodermidler med mulighed for en højere grad af kassation og tilbagesendelse. Endvidere udvides rammerne for myndighedernes krav om tilbagesendelse og kassation af foderstoffer.

Den øgede fodersikkerhed må derfor forventes at have omkostningsmæssige konsekvenser for foderstofproducenter og -forhandlere. Udgangspunktet er dog, at kvaliteten af foderstoffer i Danmark er høj, og Danmark har hidtil kun været lidt berørt af de sager, der har været på foderområdet i Fællesskabet.

Anvendelse af forsigtighedsprincippet forventes at have en gavnlig effekt på sundhed og miljø, idet der gribes ind fra myndighedernes side på et tidligt tidspunkt, hvorved forureninger i foderstoffer hindres i at blive spredt. Indførelse af forsigtighedsprincippet stiller krav om en mere fleksibel og aktivt opsøgende kontrol, hvorfor det må forventes, at der fremover vil blive afdækket forholdsvis flere forureningssager end nu. Dette vil bedre fødevaresikkerheden og give et højere beskyttelsesniveau for mennesker, dyr og miljø.

Lovforslaget viderefører i hovedtræk gældende materielle bestemmelser inden for foderstofområdet. Disse materielle bestemmelser er i overvejende grad opretholdelse af tidligere gennemførte EU-retsakter. Herudover tilpasses loven de krav, der stilles til myndighedernes håndtering af bestemmelser fastsat i forordning 178/2002 (EFT 2002, L31, s. 1) jf. de almindelige bemærkninger.

Lovforslaget har været forelagt DAKOFO, Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Landboungdom, Danske Andelsselskaber, Danske Slagterier, Dansk Familielandbrug, Dansk Industri, Dansk Kvæg, Dansk Pelsdyravlerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræraad, Det Veterinære Sundhedsråd, Foderstofudvalget, Forbrugerrådet, Foreningen af Dyremadleverandører i Danmark, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen for danske Fiskefoderfabrikanter, Handelskammeret, Kødbranchens Fællesråd, Landboforeningerne, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsraadet, Landsforeningen den lokale andel, Mejeriforeningen, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, Organisationen Dansk Aquakultur, Sammenslutningen af Danske Ørredeksportører, Specialarbejderforbundet i Danmark og Økologisk Landscenter.

Lovforslaget har endvidere været forelagt Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Datatilsynet, Miljøministeriet, Statsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Til nr. 1

Det fremgår af forslaget til ændringsloven fra 1996 ( L 88 / 96), at forslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 95/53/EF af 25. oktober 1995 om offentlig kontrol på foderstofområdet  (kontroldirektivet). Under henvisning til Rådets beslutning fra 1990 foreslås, at der som fodnote til lovens titel, indsættes en henvisning til direktivet, samt til de direktiver, hvis overholdelse skal kontrolleres herefter. Hermed gøres den EU-retlige baggrund for loven tydelig. 

Til nr. 2

Efter den gældende lovs § 1, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte bestemmelser om fremstilling af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr, og om opbevaring, køb, salg og anvendelse af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr.

Fremstilling af fiskemel og fiskeolie har været undtaget fra den gældende lovs anvendelsesområde, idet fremstilling af fiskemel og fiskeolie er reguleret i lov om sygdomme og infektioner hos dyr. Da fiskemel og fiskeolie fremstilles med henblik på anvendelse som foderstof, er fiskemel og fiskeolie dog omfattet af foderstoflovens bestemmelser om f.eks. mærkning og uønskede stoffer.

Den gældende formulering har givet anledning til tvivl om, i hvilket omfang foderstoflovens bestemmelser gælder for fiskemel og fiskeolie. Derfor foreslås lovens anvendelsesområde udvidet til også at omfatte fremstilling af fiskemel og fiskeolie. Det er ikke tanken, at dette skal medføre ændret praksis.

Med forslaget til formulering af § 1, stk. 1, præciseres det endvidere, at lovens anvendelsesområde også omfatter regulering af primærprodukter og primærproduktion samt distribution og markedsføring, indførsel fra tredjelande, eksport og transport.

Med den foreslåede § 1, stk. 1, kan der fastsættes de regler, der er nødvendige for anvendelse af fødevareforordningen, ligesom det herefter vil være muligt i medfør af § 1, stk. 2, at gennemfører de direktiver eller beslutninger, der følger af Hvidbogen om Fødevaresikkerhed

Det bemærkes, at de artikler i fødevareforordningen, der omhandler import og eksport af fødevarer og foder til og fra Fællesskabet, bestemmelser om krav til fodersikkerhed, bestemmelser om forbud mod vildledning, ansvarsfordeling mellem foderstofvirksomheder og myndigheder, regler om sporbarhed samt regler om virksomhedsledernes ansvar for foderstofferne, først finder anvendelse fra 1. januar 2005, mens forordningens bestemmelser om den generelle fødevarelovgivning, herunder forsigtighedsprincippet, er trådt i kraft pr. 20. februar 2002.

De regler og bestemmelser, der er udstedt i medfør af den gældende lovs § 1, stk. 1 og 2, er fortsat gældende. Udvidelsen af lovens anvendelsesområde har ingen betydning for disse.

Til nr. 3

Efter den gældende lovs § 1, stk. 3, nr. 10, kan ministeren fastsætte bestemmelser om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater. Der er lang tradition for, at der på grundlag af denne bestemmelse, sker kvartalsvis offentliggørelse af alle kontrol- og analyseresultater. Navnene på foderstofvirksomhederne fremgår af offentliggørelsen.

Med forslaget til § 1, stk. 4-6, tilpasses bestemmelserne om offentliggørelse således, at de svarer til nyere lovgivning på området. Som noget nyt skabes der hjemmel til at offentliggøre sanktioner. Tilsvarende bestemmelser findes bl.a. i Økologiloven og Lov om frø, kartofler og planter.

Der er med ændringen af bestemmelserne om offentliggørelse ikke tilsigtet ændring af den hidtidige praksis. I forbindelse med nye kontrolområder vil offentliggørelse af kontrolresultater løbende blive overvejet.

Til nr. 4

Det fremgår af gældende lovs § 2, stk. 1, at foderstoffer ved indførsel og salg skal opfylde de regler og bestemmelser, der er fastsat efter § 1, være sunde og uforfalskede og af sædvanlig handelskvalitet. Foderstoffer må ikke ved salg og ved hensigtsmæssig anvendelse kunne udgøre nogen fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet og må ikke sælges på en måde, der kan virke vildledende.

Med forslaget til § 2, stk. 1, videreføres de gældende bestemmelser om, at foderstoffer ved indførsel og salg skal leve op til fastsatte bestemmelser, mens bestemmelserne om at foderstoffer ved hensigtsmæssig anvendelse ikke må kunne udgøre nogen fare for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet er omfattet af forslaget til § 2, stk. 2. Formuleringen "mennesker eller dyrs sundhed eller miljøet" er den gængse formulering, der gå igen i EU-reguleringen på foderstofområdet.

Med den foreslåede § 2, stk. 2, præciseres det, at foderstoffer ikke må sælges, hvis de må antages at kunne udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.

Anvendelse af forsigtighedsprincippet medfører, at der på et tidligt tidspunkt kan reageres over for indikationer om, at et foderstof muligvis kan udgøre en fare. Der er derfor behov for, at ministeren kan forhindre anvendelse og salg af produkter, der kan antages at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet uanset, at der er videnskabelig usikkerhed og uanset om analyseresultatet viser et negativt resultat.

Rapid Alert systemet har været virksomt siden de første dele af forordningen trådte i kraft i februar 2002. Der er allerede en række tilfælde, hvor der fra andre EU-lande er kommet oplysninger om partier af forurenede foderstoffer, der er indført til Danmark. Der har været eksempler på, at selv om det på baggrund af de modtagne oplysninger må antages, at konkrete partier eller sendinger er forurenede, har dette ikke kunnet eftervises med laboratorieanalyser. Den omstændighed, at det ikke ved analyse kan påvises, at et parti er forurenet, medfører, at omsætning og anvendelse af foderstoffet ikke kan forhindres efter den gældende lov.

Hvorvidt et foderstof antages at udgøre en fare, vil fremover afhænge af en konkret vurdering ud fra forsigtighedsprincippet. Selv om der hersker videnskabelig usikkerhed vil det således være muligt for myndighederne at agere, hvis det antages, at der eksisterer en risiko for liv eller sundhed. Det er således ikke længere nødvendigt, at der kan føres konkret bevis for, at foderstoffet udgør en fare.

Forslaget til § 2, stk. 2, sammenholdt med de øvrige forslåede ændringer til § 2 gør det muligt at anvende forsigtighedsprincippet.

Den foreslåede § 2, stk. 3, svarer til den gældende lovs § 2, stk. 2, idet det dog er præciseret, at foderstoffer, der antages at kunne udgøre en fare, jf. bemærkningerne til stk. 2 om forsigtighedsprincippet, heller ikke må anvendes til fodring.

Efter gældende lovs § 2, stk. 3, kan ministeren forbyde salg og anvendelse af et parti foderstoffer, indtil resultatet af en iværksat undersøgelse foreligger, hvis der er begrundet formodning for, at anvendelsen af partiet vil udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.

Med ændring af loven i 1999 blev bestemmelserne i den gældende § 2, stk. 3, indført. Herved blev der skabt hjemmel til, at ministeren, når der er en begrundet formodning om, at et parti foderstoffer udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, kan gribe ind og forbyde salg og anvendelse af foderstoffet, indtil resultatet af en iværksat undersøgelse foreligger. Med bestemmelsen blev det muligt at forhindre salg og anvendelse af foderstoffer, indtil der foreligger et analyseresultat.

En begrundet formodning kan f.eks. bygge på, at der er konstateret forekomster af uønskede eller skadelige stoffer i skibsladninger med foderstoffer, der er ankommet til en europæisk havn, og som føres ind i Danmark, eller at der på grund af hygiejniske forhold på en virksomhed skønnes at være risiko for forekomst af salmonellabakterier i færdigvarer.

Efter gældende lovs § 2, stk. 4, kan ministeren meddele registrerede og godkendte virksomheder og importører samt ejere og brugere af foderstoffer påbud om at bringe foderstoffer, der ikke overholder fastsatte forskrifter i overensstemmelse med disse forskrifter, om at anvende dem til andre formål end fodring, om at tilintetgøre dem eller, for så vidt angår foderstoffer, der er indført i landet fra udlandet, om at tilbagesende dem. Bestemmelsen blev indført med lovændringen i 1996 som følge af gennemførelse af Kontroldirektivet (Rådets direktiv nr. 95/53/EF af 25. oktober 1995 om principperne for tilrettelæggelse af offentlig kontrol på foderstofområdet EFT, 1995, L 255, s. 17).

Med forslaget til § 2, stk. 4 sammenfattes de gældende § 2, stk. 3 og 4, og kredsen til hvem der kan meddeles påbud tilpasses den foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde, jf. ændringsforslaget til § 1.

Bestemmelsen er udvidet med flere eksempler på foranstaltninger, hvorom der kan gives påbud eller forbud. Det kan bl.a. påbydes, at produkterne kaldes tilbage fra senere omsætningsled, eller at fremstilling m.v. og salg skal indstilles midlertidigt. Foranstaltningerne kan omfatte forbud mod anvendelse af en konkret råvare i foderproduktionen, påbud om udskiftning af uegnede eller nedslidte maskiner, krav om ekstra rengøring, brug af egnet emballage, ompakning eller ommærkning, påbud om at varen skal destrueres eller anvendes til andet formål.

Forbud og påbud mod anvendelse m.v. kan meddeles på baggrund af såvel analyseresultater som på baggrund af anden form for dokumentation. Dokumentationen kan f.eks. bygge på sporing af forureningen via handelsdokumenter eller lignende.

Med den foreslåede bestemmelse skabes der hjemmel til, at ministeren kan forhindre anvendelse og salg af produkter, der kan antages at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Endvidere vil der fremover ligeledes kunne nedlægges forbud og påbud i de tilfælde, hvor en analyse ikke kan påvise indhold af et farligt stof, men hvor der foreligger anden dokumentation for, at et parti eller en sending er forurenet, f.eks. på baggrund af sporing af forureningen via handelsdokumenter eller lignende.

Der vil fortsat være mulighed for at nedlægge forbud og påbud i tilfælde, hvor foderstoffer ikke er i overensstemmelse med fastsatte forskrifter. Som hidtil vil det endvidere være muligt, mens resultatet af en iværksat undersøgelse afventes, midlertidigt at forbyde salg og anvendelse af et parti eller en sending.

Det bemærkes, at der altid forsøges opnået en aftale med den berørte foderstofvirksomhed om frivilligt at undlade at disponere over et parti, indtil det er konstateret, om der er et problem. Dette forventes også at være tilfældet i fremtiden, selv om hjemmelsgrundlaget udvides.

De foranstaltninger, der påbydes i henhold til bestemmelsen vil ske i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

Der henvises i øvrigt til Almindelige bemærkninger punkt 3.2. og pkt. 5.

Til nr. 5

Der er tale om konsekvensrettelse som følge af de forslåede ændringer af § 2.

Til nr. 6

Den ændrede terminologi i bestemmelsen er en følge af den foreslåede ændring af beredskabsloven (L 108, fremsat af Indenrigs- og Sundhedsministeren den 5. december 2002), hvorefter det civile beredskabs opgave udvides til også at omfatte ulykker og katastrofer i fredstid ved at ændre betegnelsen "det civile beredskab" til "den civile sektors beredskab". Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til Indenrigs- og Sundhedsministerens lovforslag.

Til nr. 7

Bestemmelsen er alene en præcisering af hjemlen i 1. pkt., således at der ikke er tvivl om, at ministeren kan fastsætte regler, som fraviger lovens bestemmelser.

Til nr. 8

Bestemmelsen er ny og giver med henblik på kontrol med foderstoflovgivningen mulighed for, at prøver udtaget med henblik på bestemte undersøgelser, kan undersøges med et andet formål, uanset hvilken myndighed under Fødevareministeriet, der har udtaget prøven.

Tilsvarende bestemmelse fremgår af lov om dyrlægegerning m.v.

Bestemmelsen påtænkes bl.a. anvendt til, at prøver udtaget af Fødevaredirektoratets kontrol kan anvendes i forbindelse med Plantedirektoratets foderstofkontrol.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for genbrug af analyseresultater i det tilfælde, hvor den fysiske prøve, der er blevet analyseret, ikke længere findes og dermed ikke kan gøres til genstand for en ny analyse.

Det er hensigten, at der i forbindelse med den fremtidige prøveudtagning vil blive givet en standardmeddelelse til den, hos hvem prøven er udtaget, om at såvel prøver som analyseresultater vil kunne anvendes til nærmere angivne formål og af andre myndigheder indenfor Fødevareministeriet

Anvendes eller videregives prøven i anden sammenhæng, vil den pågældende blive orienteret herom.

Til nr. 9

Efter den gældende § 4a, stk. 1, kan der opkræves et rykkergebyr på 50 kr.

Det foreslås, at rykkergebyret fastsættes til 100 kr. som følge af de seneste ændringer af renteloven i 2001 og i 2002, hvorefter der er loft over rykkergebyr i forbrugerforhold (præceptivt) og i handelsforhold, hvis ikke andet følger af handelssædvane, på 100 kr. incl. moms for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse.

Den hidtidige sats på 50 kr. har baggrund i ændring af foderstofloven i 1999, hvor der var foreslået et rykkergebyr på 200 kr. Under forhandlingerne i folketinget blev det imidlertid påpeget, at Forbrugerombudsmanden i forbindelse med udarbejdelsen af en vejledning havde givet udtryk for, at et rykkergebyr som udgangspunkt ikke burde overstige 50 kr. med mindre den erhvervsdrivende kunne dokumentere at have større omkostninger til arbejdstid, papir, kuverter, porto og andre berettigede omkostninger. Dette princip fandtes det offentlige også at burde tage følge.

Til nr. 10

Det foreslås, at udpantningshjemlen i § 4a, stk. 2, udvides til også at omfatte bøder vedtaget efter et udenretligt bødeforelæg, jf. § 7, stk. 1, men som ikke er blevet betalt. Udvidelsen medfører, at det bliver lettere for staten at inddrive eventuelle restancer. Ved at have en udpantningshjemmel behøver staten ikke at skulle have dom for kravet for at kunne inddrive restancen ved udpantning. Udpantningsbestemmelsen omfatter herefter alle betalingsforpligtelser efter loven på linie med andre tilsvarende bestemmelser i Fødevareministeriets øvrige lovgivning.

Til nr. 11

Der gives med forslaget hjemmel til remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen og eventuel træffe en ny afgørelse, selvom der er indgivet en klage.

Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Denne nye afgørelse kan også påklages til rekursinstansen. Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse både for myndighederne og for borgerne, at en myndighed har hjemmel til remonstration.

Det har hidtil været vurderingen, at remonstration kunne ske i alle tilfælde uden formel hjemmel. Folketingets Ombudsmand har imidlertid givet udtryk for, at remonstration i tilfælde, hvor der er indgivet klage, efter hans opfattelse kræver udtrykkelig hjemmel. Denne udtrykkelige hjemmel indføres med forslaget.

Til nr. 12

Henvisningerne i lovens straffebestemmelser foreslås ændret som konsekvens af lovforslagets øvrige ændringer.

Det foreslås at loven træder i kraft den 1. juni 2003.