Landbruget støtter Boels reformtanker
Niels Th. Dahl
JournalistVi går ind for, at støtten gradvist skal aftrappes, og det er realistisk, at den går betydeligt ned i den næste budgetperiode.
Peter Gæmelke
Formand for Dansk Landbrug
Den forkætrede EU-landbrugsstøtte er måske på vej mod sit endeligt - i hvert fald på lang sigt.
Dansk Landbrug erklærer sig nu villig til at gå med på en beskæring af støtten, når EU's landbrugsordninger skal ses efter i sømmene ved det såkaldte "helbredscheck" næste år, og når EU's nye budgetramme senere skal fastlægges for årene 2013-2020.
"Vi går ind for, at støtten gradvist skal aftrappes, og det er realistisk, at den går betydeligt ned i den næste budgetperiode. Men vi ser gerne, at de beslutninger, der bliver truffet, er langsigtede," siger formand for Dansk Landbrug Peter Gæmelke.