LEDER: Grænseværdier kan være for skrappe

Det burde være en selvfølge - til gavn for ulandene og verdenshandlen generelt - at alle fastsættelser af grænseværdier bliver fulgt op af beregninger, der viser hvor mange menneskeliv der hhv. reddes og tabes på forskellige kontinenter, og hvor meget verdenshandlen sættes tilbage.

FødevareTinget

NÅR DER TAGES stilling til, hvor meget af 'et farligt stof', der må være i vores fødevarer, er forsigtighedsprincippet som oftest rådende.

Hellere tillade for lidt end for meget. På denne måde sikrer man, at eventuel tvivl kommer forbrugeren til gode.

Oftere og oftere er det EU, der på hele fællesskabets vegne og på baggrund af videnskabelige arbejdsgruppers rapporter, fastsætter, hvor meget der må være af et bestemt stof i fødevarer eller foderstoffer, de såkaldte grænseværdier.

SOM OFTEST ER de europæiske grænseværdier meget skrappere end det, man kan blive enige om på globalt plan. Det betyder, at mange lande uden for EU har svært ved at eksportere deres varer til Europa, fordi de ganske enkelt ikke lever op til de restriktive europæiske regler.