LEDER: Grundlovstale uden fødevarer - og dog

Vi er på vej ind i de lyse nætter. Bøgen er forlængst sprunget ud. Bølgen er blå - og sommeren står for døren. Det er en dejlig tid. En tid, som de fleste af os danskere ser hen til. En tid hvor det er særligt dejligt at være dansker – og bo i Danmark. Det er på dette tidspunkt, at sommerferien er lige om hjørnet. En tid hvor de fleste af os får et velfortjent pusterum sammen med familien. Langt væk fra arbejdets stress. Og langt væk fra den daglige “trummerum”.

Grundloven I dag fejrer vi Grundlovsdagen. En dag som fortjener at blive fejret som en rigtig festdag med mange gode traditioner. Demokratiets fødselsdag - og dagen der markerer indførelsen af borgerrettighederne, som blandt andet betyder at enhver borger har ret til frit at forsamles, tale, tænke og tro.

Grundlovsdagen må aldrig udvikle sig til en dag, som i vores bevidsthed ene og alene er synonym med en belejliget feriedag op til sommer. Grundloven er og bliver noget langt større og mere betydningsfuldt. For uanset hvor dejligt der er i Danmark på denne årstid, ville der jo ikke være meget at glædes over, hvis vi levede i et totalitært regime, hvor myndighederne holdt os i jerngreb og forhindrede os i frit at forsamles, tænke, tale og tro – og som betød, at vores private ejendom blev krænket efter magthavernes luner og forgodtbefindende. Alt det beskytter Grundloven os i mod. Uanset om borgmesteren er fra Venstre eller Socialdemokratiet. Og uanset om regeringen har den ene eller den anden partifarve. Grundloven giver os sågar ret til offentligt at udtale, at vi er lodret uenige med magthaverne.

Det er lidt sjovt med Grundloven. Mange af os tænker i det daglige ikke så meget over at vi har den, og hvad den betyder. Og i sig selv er det måske et meget godt billede på, hvor godt vi har det, og hvor forkælede vi er blevet. Krig, ufred og diktatur er simpelthen for langt væk fra Danmark anno 2003 – så menneskerettigheder, og Grundloven er gået hen og blevet en selvfølge.

EU, NATO og udvidelsen
I mange af vore nabolande er tiderne med diktatur og vilkårlig undertrykkelse ikke særligt langt væk. Jeg tænker her på de øst- og centraleuropæiske lande, som i mere end 40 år var kunstigt adskilt fra Vesteuropa – og de demokratiske værdier – af et mørkt og menneskefjendsk jerntæppe.

Det er kun 14 år siden at muren faldt – og borgerne i det tidligere DDR året efter blev forenet med deres landsmænd i vest. Og det er kun 12 år siden, at Sovjetunionen brød sammen, og de tre baltiske stater fik deres selvstændighed – og demokrati. Murens fald blev kulminationen på en frihedsproces, hvor de kommunistiske et-partistater i øst faldt som dominobrikker; én efter én i takt med at friheden besejrede diktaturet og lyset vandt over mørket.

De nye østeuropæiske lande har nu fået frie forfatninger med alt hvad dertil hører af frie valg og større respekt for menneskerettighederne. På dette års Grundlovsdag er der særlig grund til at glæde sig over, at vi under det danske formandsskabs EU-topmøde i København i december blev enige om at optage hovedparten af disse lande i EU-fællesskabet. På samme måde blev man på NATO-topmødet i Prag i november enige om at udvide alliancen med 7 nye medlemslande. Disse to beslutninger har mere end noget andet været det synlige bevis på, at Europa-kortet ikke længere er tegnet udfra Jalta-konferencens aftaler. Det nye Europa er ikke længere opdelt i et totalitært Øst og et frit Vest. Demokratiet og de frie forfatninger har sejret i hele Europa.

Tryghed og frihed
Som minister i VK regeringen er det nu andet år, at jeg holder Grundlovstale. Venstres slogan under valgkampen var ”Tid til forandring”. Og jeg tror alle – også politiske modstandere, - må erkende at der er sket forandring. I løbet af bare 1½ år har VK-regeringen taget hul på meget grundlæggende reformer af det danske samfund. Reformer der sikrer en tiltrængt fornyelse af det danske samfund. Udgangspunktet har været det enkelte menneskes hverdag - og hvilke udfordringer og problemer det enkelte menneske her møder. Med det udgangspunkt har regeringen fået vedtaget forslag, der på afgørende vis har øget den personlige frihed, borgernes tryghed og forstærket indsatsen overfor de syge, de ældre og de mest udsatte grupper i vores samfund.

Tryghed og frihed er livsnerven i regeringens politik. Frihed sætter mennesker fri – og tryghed skaber sikre rammer om borgernes hverdag.

Grundloven sikrer borgernes frihedsrettigheder. Og helt i tråd med det er der i dag grund til at glæde sig over, at regeringen - indenfor Grundlovens rammer - har gennemført lovgivning, der på afgørende vis har styrket den personlige frihed.

Ældreområdet
På ældreområdet er der indført frit valg af plejehjem og ældrebolig. Hvis en ældre medborger ikke kan klare sig i eget hjem, er der indført frit valg af hjemmehjælp. Desuden har de ældre nu indflydelse på, hvad hjemmehjælpen skal lave når den kommer på besøg. Skinner solen, har den ældre måske mere lyst til at komme ud og gå en tur. Støvsugningen eller tøjvasken kan så vente til næste gang, hvor der måske er gråvejr. Endelig har regeringen besluttet, at bygge op mod 18.000 nye ældreboliger i løbet af de næste 4 år. Regeringens politik på ældreområdet er et opgør mod systemtænkningen. De ældre har krav på værdighed!

Sundhed
På sundhedsområdet er ventelisterne for en række af de mest almindelige operationer faldet mærkbart - i takt med at der er tilført 2,6 mia. kr. ekstra til sygehusene, og der er sket en stigning i antallet af operationer med 10 pct. Men indrømmet – ventelisterne er desværre ikke forsvundet! Der er imidlertid grund til at glæde sig over, at man som borger ikke længere er ”tvangsindlagt” til at vente længere end 2 måneder på, at det bliver ens tur på listen. Regeringen har indført en behandlingsgaranti på 2 måneder. Kan det offentlige sygehusvæsen ikke tilbyde behandling inden for den periode, ja så har man nu frihed til at blive behandlet på privathospital i Danmark eller i udlandet. Næsten 10.000 personer indtil nu benyttet sig af det udvidede frie sygehusvalg.

Børnefamilierne
Også børnefamilierne har fået mere frihed. Mulighederne for at indrette hverdagen på en måde, der passer bedre til familiens behov, er klart forbedret. Barselsorloven er gjort mere fleksibel – og forældrenes muligheder for at dele den er forbedret. Mulighederne for at arbejde på deltid er også forbedret. I dag kan lønmodtagere og arbejdsgivere frit aftale deltidsarbejde. De tider hvor en kollektiv overenskomst kunne stille sig i vejen for et ønske om at arbejde på halv tid, er heldigvis passé. Endelig er det frie valg til børnepasning udvidet til at gælde over kommunegrænserne. I en travl hverdag, hvor mor og far måske arbejder i en anden kommune end de bor, kan det være med til at reducere stress og jag – og give familierne mere frihed.

Eksklusivaftalerne
På arbejdsmarkedsområdet har vi i denne folketingssamling drøftet eksklusivaftaler. Eksklusivaftaler har i flere år har tvunget lønmodtagere eller arbejdsgivere ind i bestemte foreninger, som en forudsætning for at kunne arbejde eller drive erhverv. At 200.000 lønmodtagere på denne måde ikke har haft foreningsfrihed er et levn fra fortiden, som er i lodret modstrid med regeringens frihedsopfattelse – og klart i strid med Grundlovens ånd. Desværre må vi konstatere, at det i denne folketingssamling ikke har været muligt at samle flertal for et forslag om at forbyde eksklusivaftalerne. Men regeringen vil kæmpe ufortrødent videre for at få afskaffet eksklusivaftalerne. Vi skal have frihed på arbejdsmarkedet!

Den personlige frihed – fremover
Den personlige frihed vil også i årene fremover være en klar rettesnor for regeringens arbejde. Regeringen har allerede truffet besluttet, at der skal være større valgfrihed for lønmodtagerne når det gælder placeringen af den særlige pensionsopsparing. Desuden har regeringen nedsat et embedsmandsudvalg, der er kommet med et bud på, hvordan vi forbedrer mulighederne for fri placeringsret af pensionsmidlerne. Dette arbejde vil få høj prioritet i den kommende folketingssamling.

VK-regeringen giver større tryghed til borgerne
Regeringens mål er større frihed. Det befrier mennesker fra systemtænkningens ”spændetrøje”. Men frihed kan ikke stå alene. Borgerne har også et berettiget krav om at kunne føle sig trygge i hverdagen. For Regeringen går tryghed og frihed hånd i hånd.

Indsatsen mod vold og voldtægt
Danmark er ikke Harlem. Men alligevel har vi i de senere år set stigninger i antallet af grove og simple voldsanmeldelser. Det er faresignaler, som regeringen ikke sidder overhørigt. For ét voldsovergreb mod en sagesløs er ét for meget. Og vold mod sagesløse og voldtægter er i særlig grad med til at skabe frygt og utryghed.

Regeringen vil ikke tolerere, at voldsforbrydere med vold og voldtægter groft krænker andre borgeres frihed og integritet. Det er helt uacceptabelt at sagesløse mennesker på den måde mærkes for livet. Allerede indenfor de første 100 dage fremlagde regeringen forslag om øget straf for vold og voldtægt. Disse forslag er nu vedtaget – og dermed har vi sendt et klart signal om, at vi sætter hårdt mod hårdt og vil volden til livs.

Men indsatsen for større tryghed går videre. Regeringen har forstærket indsatsen og øget straffen for besiddelse af børnepornografi og medvirken til omskæring af kvinder.

Rockerne
Når det gælder rockerne har regeringen også sat hårdt mod hårdt: Rockerne udgør i dag en trussel mod trygheden i vores samfund. Rockerne står bag en betydelig del af den organiserede kriminalitet indenfor narko, pengeafpresning og røverier. Og det er særligt foruroligende at se, hvordan rockerne driver unge mennesker til røverier, indbrud og kredit-svindel ved hjælp af trusler, rå vold og dummebøder.

Regeringen har erklæret rockerne krig – og vil med de nødvendige midler knuse rockernes terror- og voldsregime. Et meget afgørende instrument bliver den ”Rockerlov”, som Folketinget i går vedtog. Loven indebærer bl.a., at politiet får lov til at bruge civile agenter og lave telefonaflytning. Desuden får politiet bedre muligheder for at afhøre anonyme vidner og foretage konfiskation af udbytte fra kriminalitet. Det er nye og skrappe instrumenter – men desværre instrumenter som er helt nødvendige hvis vi skal have skovlen under rockerkriminaliteten i alle dens afskygninger – og sikre borgerne tryghed!

Tryghed – og den negative sociale arv
I næste folketingssamling vil Regeringen forstærke indsatsen for større tryghed. Helt centralt bliver en straffelovsreform, som skal modernisere strafferammerne i straffeloven, så de afspejler nutidig retsfølelse.

Men også kampen for at bryde den ”negative sociale arv” kommer i højsædet. Efter flere års indsats må vi desværre erkende, at der fortsat er børn, som alene på grund af deres opvækst begrænses i at udnytte deres muligheder. En tryg start på livet er det bedste grundlag for en lykkelig voksen-tilværelse. På det seneste har nyere undersøgelser vist, at danske børn fra socialt belastede hjem har sværere ved at bryde med det sociale miljø og få en ordentlig uddannelse end børnene fra andre nordiske lande.

Regeringen har indledt kampen – og har taget fat på arbejdet med at bryde den negative sociale arv. Der er allerede gennemført forbedringer, som peger i den rigtige retning. Der er afsat penge til styrket sundhedspleje, lektiehjælp til udsatte børn. Samtidig er der afsat penge til børnehuse, hvor børn kan opholde sig i en kort periode mens deres forældre er indlagt eller i fængsel.

Desuden er der vedtaget en ny folkeskolelov, som øger kravene til de faglige kundskaber. Målet er ikke en eliteskole, men snarere at sikre, at der ikke er børn der falder bagud. Regeringens arbejde for at bryde den negative sociale arv går videre. Vi har nedsat to arbejdsgrupper, der skal komme med yderligere forslag til hvordan vi sikrer børn fra socialt belastede hjem en tryg og god tilværelse i det voksne liv.

Noget for noget
Samfundet og politikerne kan ikke løse alle Danmarks problemer og udfordringer. Og alle problemer er jo heller ikke ”Samfundets skyld” som TV2 og Steffen Brandt ellers synger. Vi har alle sammen et ansvar for vores eget liv. Men vi har også et ansvar for, hvordan vi med vores adfærd påvirker andre mennesker, dyr og miljøet.

Regeringen kan med sin politik skabe rammerne for et bedre liv. Men ansvaret for at skabe et bedre liv, ligger hos den enkelte. Vi må se i øjnene, at vi fra politisk side ikke kan lovgive om alt. Vi kan heller ikke forbyde alt, som vi synes er uhensigtsmæssigt. Vi må også erkende, at vi ikke kan kontrollere, at hver virksomhed og borger overholder alle landets love, og i det hele taget opfører sig på en måde, der er til samfundets bedste.

Sådan er virkeligheden. Nogen synes det er ærgerligt – og arbejder for mere lovgivning, flere forbud og mere kontrol. Jeg ser ikke begrænsningen i statens muligheder og politikernes magtindskrænkning som noget problem. Tværtimod. For en stat der lovgiver og kontrollerer indenfor alle områder er jo realiseringen af George Orwells uhyggelige fremtidsvision ”1984”, hvor ”Big Brother is watching you” – dag og nat. Og sådan et samfund er det vel de færreste der ønsker. I meget stor udstrækning skabes det danske samfund i vekselvirkningen mellem almindelige borgere, virksomheder og organisationer. Rammerne omkring denne interaktion mellem samfundets grupper fastsættes af vi politikere. Og her har vi som politikere en stor indirekte indflydelse på, hvordan borgere og virksomheder handler og agerer. Både gennem love, rammevilkår og kontrol.

Fra det offentliges side skal vi belønne den gode, samfundsansvarlige adfærd. Til det skal vi bruge ”guleroden”. En virksomhed som investerer dyrt i et godt arbejdsmiljø gør en god gerning. Både overfor sine medarbejderne, men også i forhold til det omkringliggende samfund, som får færre udgifter til sygedagpenge og sygdomsbehandling. En sådan virksomhed belønner vi ikke i dag. Den betaler det samme i arbejdsskadeforsikring – og får det samme antal tilsyn som resten af virksomhederne i branchen. Det bør vi lave om på. Men vi skal også fra samfundets side lade det få konsekvenser, når en borger eller virksomhed med sine handlinger modarbejder og skader samfundets interesser. Her skal vi være klar til at bruge ”pisk”. I dag får det ingen konsekvenser, hvis en kontanthjælpsmodtager lader stå til, og ikke sørger for at deres børn kommer i skole. Det laver vi nu om på! Arbejdsformidlingen får fremover mulighed for at give de ledige aktiveringstilbud i projekter, hvor formålet er at sikre børns skolegang og lektielæsning – og så i øvrigt holde de unge væk fra de kriminelle miljøer. Og hvis de ikke møder op til aktiveringstilbuddet, bliver de trukket i kontanthjælp. Jeg er overbevist om, at det vil give forældrene en større forståelse for, at børns skolegang er vigtig – og at vi fra samfundets side ikke tolererer, at man modarbejder samfundets interesser og børnenes tarv.

Fra samfundets side skal vi belønne de der kan, og de der vil. Mens de der kan – men ikke vil – skal mærke konsekvenserne. Der skal være ”Noget for noget”. Vi har i Regeringen nedsat en række arbejdsgrupper, som i øjeblikket arbejder med en række initiativer, der ud fra ”Noget for noget” tankegangen skal modernisere den offentlige sektor og skabe mere tryghed for borgerne.

Arbejdet lægger op til, at vi skal have gjort borgere og virksomheder til ”medspillere”. Det er en helt afgørende forudsætning, hvis vi indenfor skattestoppets snævre økonomiske rammer, skal have mere velfærd og en bedre offentlig sektor. Vi har brug for en ”social kontrakt” mellem det offentlige og borgere/virksomheder, hvor ”noget for noget” tankegangen bliver rettesnoren, og hvor vi tager et afsked med det konsekvensløse samfund.

Med disse ord vil jeg ønsker Jer alle en god og festlig Grundlovsdag.