LEDER: Kontrolbesøg vigtige
Claus Iversen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
HAR MINISTERIET FOR Fødevarer, Landbrug og Fiskeri allerede en forældet struktur, og er det overhovedet muligt for ét ministerium at varetage både erhvervs- og forbrugerinteresse?"Vi sparer lidt på kontrollen med risiko for flere syge danskere, fordi der er nogle høns, der er syge." Enhver kan vel høre, at der er noget helt galt.
Claus Iversen
Redaktør af FødevareTinget
Sådanne spørgsmål stilles - med rette - med jævnlige mellemrum. Spørger man Mariann Fischer Boel (V), som FødevareTinget gjorde for et stykke tid siden, siger hun, at Fødevareministeriet står på fire ben:
"DER ER TALE om et samspil, hvor eksempelvis detajlhandlen er forbrugerens allierede, når det gælder lave produktionspriser. Detailhandlen fastsætter i høj grad prisen, for den kan altid alternativt købe i udlandet. Den frie konkurrence sikrer et så bredt sortiment som muligt - også når det gælder fødevarer fra de små producenter og slagterier", mener fødevareministeren.
Spørgsmålet er imidlertid, om det er muligt altid at bevare overblikket. Om den forbrugerorienterede fødevarepolitik drukner i den erhvervsorienterede fødevarepolitik. Om Fødevareministeriets ressourcer først og fremmest anvendes på EU-støtteordninger, landbrugsordninger, bekæmpelse af husdyrsygdomme osv.