Midlertidige regler for østersfiskeri

En undersøgelse viser, at østersbestandens størrelse i den vestlige del af Limfjorden er bæredygtig, men den stigende interesse for østersfiskeri gør det nødvendigt at udstede midlertidige regler for området.
Tina Møller
Dokumentation

Spørgsmål 203:

"Ministeren bedes kommentere henvendelsen (pdf) fra Fiskeriforeningen Limfjorden År. 2000 vedrørende Politik på Østers i Limfjorden".

Svar:

Østersfiskeriet i Limfjorden har i en årrække ligget stille. I den vestlige del af Limfjorden har der imidlertid de senere år udviklet sig et omfattende fiskeri på den vilde østersbestand.

I efteråret 2002 er der gennemført en undersøgelse af østersbestandens størrelse i den vestlige del af Limfjorden. Undersøgelsens resultat viser, at omfanget af det nuværende fiskeri er bæredygtigt.

Den stigende interesse for fiskeri efter østers i Limfjorden har gjort, at Fiskeridirektoratet, efter drøftelse med Danmarks Fiskeriforening, har fundet det nødvendigt at udstede midlertidige regler om østersfiskeriet.

De midlertidige regler tager udgangspunkt i det fiskeri, der har været drevet hidtil med henblik på at "fastfryse" situationen, indtil der er et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, for at fastsætte nye regler. De midlertidige regler gælder til den 1. juli 2003.

Der vil meget snart blive indledt forhandlinger med Danmarks Fiskeriforening om de nye regler, og de tanker, som Fiskeriforeningen for Limfjorden År. 2000 fremfører, vil også blive taget med i betragtning.

 

 

Mariann Fischer Boel

 

 

/Bo Folmer Pedersen


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024