Mindre salmonella i danske fødevarer
Kasper Pihl Møller
JournalistAntallet af danskere, der får konstateret salmonellainfektioner, er faldet med 67 pct. i de sidste 10 år.
Det viser en rapport fra Dansk Zoonosecenter. I 1997 fik godt 5000 danskere salmonella, men i 2006 er tallet blot 1.658.
Der er primært tale om et fald i antallet af tilfælde, som skyldes danske fødevarer. Fra 2005 til 2006 faldt andelen af tilfælde, der skyldes danskproducerede fødevarer fra 30 til 15 pct., hvorimod de importerede fødevarer i 2006 var skyld i 18 pct. af tilfældene, hvilket er uændret i forhold til tidligere.