Minister vil revurdere fiskekvoter

Fødevareministeriet vil i nær fremtid revurdere de regler, der skal gælde på fiskeriområdet efter 1. juli. De nuværende regler for østersfiskeriet i Limfjorden udløber 1. juli i år. Formålet med reglerne har været at forhindre overfiskeri, der vil underminere bæredygtigheden.
Tina Møller
Dokumentation
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i skrivelse af 11. marts 2003 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:



Spørgsmål 226: "Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Landsforeningen Levende Hav (pdf) vedrørende kritik af den førte fiskeripolitik"

Fødevareministeren svar: Jeg henviser til mit vedlagte svar af 20. marts 2003 til Kurt Bertelsen Christensen, Landsforeningen Levende Hav. For så vidt angår spørgsmålet om dansk industrifiskeris bæredygtighed og sammenhængen mellem industrifiskeriet og konsumfiskebestandene, henviser jeg til mit svar af 7. marts 2003 på udvalgets spørgsmål 188 af 10. februar 2003.

For så vidt angår spørgsmålet om skolæst kan jeg oplyse, at fiskeriet indtil 2003 har været uden kvotebegrænsninger. Fra 2003 er EU’s fiskerimuligheder efter skolæst og en række andre dybhavsarter fastsat på baggrund af den biologiske rådgivning fra ICES.

Kun ét dansk fartøj er for tiden interesseret i at drive målrettet fiskeri efter skolæst. Vedrørende jomfruhummerfiskeriets bæredygtighed kan jeg oplyse, at ICES vurderer, at bestandene udnyttes på et bæredygtigt niveau.




Mariann Fischer Boel / Mogens Schou






Landsforeningen Levende Hav
v. Kurt Bertelsen Christensen
Juelsgårdsvej 27
Ferring Strand
7620 Lemvig


Kære Kurt Bertelsen Christensen

Tak for din e-mail af 3. februar 2003, hvor du henviser til mit besøg i Thyborøn i februar i år. Jeg nåede desværre ikke at tale med så mange, som jeg kunne ønske mig under mit besøg i Thyborøn, og jeg beklager, vi ikke fik lejlighed til at tale sammen.

Jeg har noteret mig de mange spørgsmål, du rejser, som det vil være for omfattende at kommentere nærmere her. Jeg vil derfor begrænse mig et par bemærkninger til en enkelt sag. Jeg forstår, at du er utilfreds med Fiskeridirektoratet, fordi de har fastsat regler om østersfiskeriet i Limfjorden, og kun giver muslingefiskerne lov til at fiske østers.

Jeg vil minde om, at disse regler er midlertidige og gælder til 1. juli i år, og at formålet med reglerne er at forhindre, at der kommer et overfiskeri, der vil underminere bæredygtigheden i dette fiskeri. Jeg kan oplyse, at ministeriet i nær fremtid vil tage sagen op med henblik på de regler, der skal gælde på området efter 1. juli.

Jeres betragtninger vil indgå i grundlaget for overvejelserne. Til sidst vil jeg gerne takke for de mange synspunkter og vurderinger, du giver vedrørende fiskeriet. Fiskeriet har mange komplekse problemstillinger, og jeg lægger vægt på at indhente oplysninger fra mange forskellige kilder og på at få en så bred indfaldsvinkel til disse som muligt.




Med venlig hilsen Mariann Fischer Boel








Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Fødevarer

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024