Misforhold mellem målinger kan ikke forklares

Spørgsmål 258: ” Hvordan vil ministeren forklare det misforhold der er mellem den omstændighed, at der udtages 600 prøver hos møllerivirksomheder uden at der findes stråforkortere og den omstændighed, at kontrolmyndigheden finder noget i ca. 50 pct. af de prøver der udtages?”

Fødevareministerens Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevaredirektoratet, som har oplyst følgende, som jeg skal henholde mig til:

”Direktoratet er bekendt med, at møllerivirksomheden foretager løbende kontrolunder- søgelser. Da der er tale om undersøgelser i forbindelse med en frivillig aftale mellem møller og leverandører, har direktoratet ikke nærmere kendskab til omfanget og karak- teren af disse undersøgelser, ligesom direktoratet heller ikke har adgang til resultaterne af undersøgelserne. Direktoratet har på den baggrund vanskeligt ved at udtale sig mere konkret om årsagerne til forskellen mellem undersøgelserne.

Fødevaredirektoratet vil dog pege på, at man normalt skal være påpasselig med at sam- menholde resultater fra kemisk-analytiske undersøgelser, hvor bl.a. forskelle i prøveud- tagning, anvendte analysemetoder, herunder bl.a. de analytiske detektionsgrænser, lige- som analyselaboratoriernes kompetencer kan give store forskelle i undersøgelsesresultaterne.

Fødevaredirektoratet har via Dansk Industri henvendt sig til Danske Handelsmøller, som har præciseret, at der udtages både egenkontrolprøver på stråforkortet korn og ik- ke-stråforkortet korn. Der er dog tale om et begrænset antal prøver af stråforkortet korn. I disse prøver finder virksomhederne indhold af stråforkortere, men ikke over grænse- værdien.

Direktoratets kontrol er rettet bredt mod korn fra alle leverandører. Hvor mange prøver der udtages afhænger af virksomhedens produktionsstørrelse. Dette betyder, at fordelin- gen mellem partier, hvor der er anvendt stråforkortere i forhold til partier, hvor der ikke er anvendt stråforkortere, kan være anderledes i forhold til virksomhedernes egenkon- trol.

Det er karakteristisk, at de fundne indhold i direktoratets kontrol er små og langt under MRL værdien. Ifølge Danske Handelsmøller gør møllerne meget for at sikre, at der ikke sker en sam- menblanding af stråforkorterfrit og konventionelt korn, hvor der er anvendt stråforkorte- re. Det stråforkorterfrie korn dyrkes primært på kontraktavl, og såvel avler, som grovva- rehandel og mølleri, følger klare procedurer for adskillelse og rengøring såvel på lageret, som med de tankvogne der anvendes.”

Spørgsmål 259: ”Vil ministeren foranledige, at der udtages og analyseres prøver for stråforkortere i samtlige partier, der indleveres til møllerivirksomheder og foderstofvirksomheder?”

Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevaredirektoratet, som har oplyst følgende, som jeg skal henholde mig til:

”Plantedirektoratet gennemførte for første gang en kampagne mod stråforkortere (chlormequat og mepiquat) i foderkorn i efteråret 1999. I 30 prøver byg, 30 prøver hve- de og 15 prøver havre fandtes ingen overskridelser af grænseværdierne. I én prøve rug ud af 12, fandtes et indhold af mepiquat på grænseværdien.

De øvrige 11 prøver lå un der grænseværdierne for begge stråforkortere. I efteråret 2000 undersøgtes 25 prøver af foderrug. Alle prøver lå under grænseværdierne for chlormequat og mepiquat. Plantedirektoratet har ingen aktuelle planer om, at udtage prøver af foderkorn til analyse for stråforkortere. I 2001 blev der i 60 % af prøverne ikke konstateret restindhold af chlormequat i korn bestemt til fødevarer, mens der i de resterende 40 % af prøverne blev fundet restindhold under den gældende grænseværdi.

Fødevaredirektoratet mener udfra fagligt statistiske overvejelser, at det ikke er nødvendigt, at kontrollere samtlige partier af korn til føde- varebrug, idet der gennem en passende stikprøvekontrol, kan opnås en god bestemmelse af forekomsten af stråforkortningsmidler i korn på det danske marked, herunder for overholdelsen af gældende grænseværdier.”

Mariann Fischer Boel /Jacob Hørslev Christiansen