Ny aftale letter livet for fødevareerhvervet
DOKUMENTATION: Ny erhvervs- og iværksætteraftale kommer fødevareerhvervet i møde med en lang række afskaffelser eller lempelser af fødevareafgifter. Få overblik over initiativerne her.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørVæk med nøddeafgiften. Væk med emballageafgift for øl og sodavand. Væk med tillægsafgiften på alkoholsodavand.
Regeringens erhvervs- og iværksætteraftale, der søndag blev indgået med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, er behagelig læsning for en lang række fødevarevirksomheder.
Aftalen skal mindske det administrative bøvl for virksomhederne, samt flytte handel fra grænsen til danske butikker. Målet er en hjemvendt grænsehandel for cirka 220 millioner kroner.